instruksen.dk
1.4.5. Medicinsk tilsyn
Af: Søren W. Rasmussen  Godk: 05-12-06   Opdateret:  11-02-09  Autorating:   

Rekvisition af medicinsk tilsyn
VIS1 og VIS2 har kompetence til at bestille akut tilsyn på dårlige medicinske patienter. Tilkald foretages efter nedenstående retningslinier

Skadelægen kan ordinere tilsyn ved behov. Eventuelt konfereres med ansvarshavende afdelingslæge i skadestuen

Tilsyn fra Klinik Y
Alle kardiovaskulære tilstande og tilstande med relation til AK-behandling.

  • AMI/AKS
  • lungeemboli
  • hjerteklaplidelser
  • arteriel hypertension
  • hjerteinkompensation
  • hjertearytmi inklusive atrieflimmer
  • mistanke om kardielt udløst synkope
  • perikardit/endokardit
  • dyspnø – hvor tilstanden mistænkes hjertelidelse
  • dyb venetrombose

Tilsyn fra klinik L
Alle tilstande med primær affektion af lunger og luftveje, herunder også patienter med senmanifestationer af lungekræft og behandlingsfølger hertil.  Tilstande med allergiske reaktioner, herunder blandt andet astma og urticaria. Patienter med infektioner i luftveje og urinveje samt patienter med systemiske infektionstilstande, herunder HIV; meningitis eller sepsis, hvor fokus er uden for mavetarmkanal eller hjerte.  Endvidere patienter med immundefekt, erhvervet/medfødt, og feber uden kendt årsag med videre. Alle tilstande med lidelser i bindevæv, bevægeapparat og aksiale skelet, herunder inflammatoriske led- og bindevævssygdomme, degenerative tilstande i led eller aksiale skelet, lumbago og diskusprolaps, med eller uden nervepåvirkning.

Tilsyn fra klinik I
Alle tilstande med relation til endokrine funktioner, diabetes, thyreoideasygdomme og andre endokrine lidelser. Elektrolytforstyrrelser/dehydrering, nefropati, rabdomyolyse eller lipotymi, hvor tilstanden ikke tilskrives tilgrundliggende kardiologisk lidelse. Alle tilstande i mavetarmkanal, såvel egentlige tarmlidelser som lever- og pankreassygdomme, herunder også akut gastroenterit med behov for isolation med videre. Endvidere anæmi og hæmatologiske lidelser samt forgiftningstilstande. Alle ældre patienter med komplekse medicinske tilstande, hvor der ikke er et dominerende organsvigt eller sværere påvirkning af almen tilstanden, men hvor der er indtrådt et alment funktionstab. Som eksempel herpå kan nævnes –

  • patienter som indbringes efter ”fald”
  • patienter med lipotymi eller vertigo, hvor der ikke er tilgrundliggende kardiologisk lidelse,
  • patienter med malnutrition og almen svækkelse
  • patienter med forvirringstilstande, som ikke skyldes neurologiske eller psykiatriske tilstande.

Gråzone patientdiagnoser
Gråzone defineres som patienter med diagnoser, der kan tilses af både skadestuens afdelingslæge eller skadelæge. VIS1 har kompetence til at fordele ”gråzone” patienter efter nedenstående retningslinier.I tilfælde af tvivl visiterer skadestuens ansvarshavende afdelingslæge. Se liste nedenfor

Diagnoser for gråzonepatienter

Psykiske lidelser

Øre-næse-hals lidelser

  • Otitis media
  • Tonsillit
  • Epiglotit
  • Sinuit
  • Maksilit
  • Forkølelse, snue

Mave-tarm lidelser

  • Obstipatio
  • Gastroenterit
  • Dyspepsi
  • Melæna

Urinvejssygdomme

  • Urinvejsinfektion
  • Ukompliceret kateterskift

Reumatologi

  • Myoser
  • Lumbago
  • Whip-lash syndrom

Neurologi

  • Commotio cerebri

Blandet

  • Causa socialis uden specifikation
  • Oedema uden specifikation
  • Mangelfulde sociale færdigheder

(ikke klassificeret andet steds)

  • Observation på grund af mistanke om ikke specifik sygdom og tilstand
  • Medicinsk behandling uden specifikation
  • Forstyrrelser i den vestibulære funktion (andre)
  • Ydre påvirkninger (andre)
  • Indbragt mors til skadestuen

Referencer
Medicinsk Center Blå bog, bilag 1b, side 2

Akkreditering

Placering af instruks

Giv artiklen din rating:   Forslag til forbedringer God
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar Skriv gerne dine tips, forslag til forbedringer, links til PubMed og illustrationer her: Tak for bidraget, husk dokumentation og husk at skrive pænt ;-)
Sikkerhedskode  Indtast sikkerhedskoden:   (problemer med at læse teksten? klik her for et nyt billede)

TIP: Embed denne instruks på dit eget website / blog ved at indsætte følgende kode på din side: