instruksen.dk
1.5.17. Modtagelse og afsendelse af prøvesvar
Af: Susan Friis, Helle Vang, Marianne Nørgaard  Godk: 04-03-08   Opdateret:  04-03-08  Autorating:   
Formål

At sikre at der kommer svar på alle prøver der analyseres udenfor afdelingen (urin, ledvæsker, spinalvæsker, bloddyrkninger osv.).

At sikre at patienten får den korrekte behandling i forhold til prøvesvar

Når prøven er taget

Sygeplejersken der har ansvaret for patienten sætter kopi af skadejournal i mappen ”PRØVESVAR” som ligger ved visitationssekretæren.

Det er visitationssekretærens ansvar at sikre at prøvesvar kommer til afdelingen og at disse vurderes af ansvarshavende afdelingslæge. Hvis svar på prøverne ikke er modtaget i skadestuen, skal visitationssekretæren kontakte afdelingen hvortil prøven er sendt

Hvornår kan prøvesvar forventes?

Svartiderne på de enkelte prøvetyper, afhænger af prøvens art.

Ledvæske fra knæpunktur

Se instruks 20.04.03 Knæpunktur

Bloddyrkninger:

Positive fund meddeles straks telefonisk af KMA's vagthavende læge, som også vil vejlede med hensyn til initial behandling.
Resultatet af identifikation og resistensbestemmelse meddeles snarest herefter telefonisk af en læge og skriftligt.
Negative fund meddeles skriftligt efter 2 døgn (foreløbige svar) og efter 6 døgn (slutsvar).

Spinalvæske

Efter mikroskopi af spinalvæsken kontakter mikrobiolog skadestuens vagthavende læge.

Negative prøver besvares skriftligt efter 3 døgn med "Ingen Vækst".
Positive prøver besvares så snart identifikation af bakterien samt resistensbestemmelse foreligger, typisk 1 - 2 døgn.

Urin

Negative uriner besvares efter 1 døgn. Positive uriner besvares inden 3 dage.

Svælgpodning

Skriftligt svar efter 1-2 døgn. På svaret angives, om der er fundet hæmolytiske streptokokkker. Der afgives normalt ikke meddelelse om fund af andre bakterier.

Pus og sårsekret

Negative prøver besvares skriftligt efter 2 døgn. Positive prøver besvares efter 2 - 3 døgn.

Øjenpodning

Negative besvares skriftligt efter 2 døgn, positive efter ca. 3 døgn.

Ved fund af Neisseria gonorrhoeae meddeles dette straks telefonisk til skadestuen.

Ørepodning

Negative prøver besvares efter 2 døgn.
Positive prøver besvares efter 2-3 døgn.

Øvrige prøvesvar fra Mikrobiologisk afdeling

Se http://www.hvidovre-hospital.dk/ - se under Mikrobiologisk afdeling/prøvesvar

Vær opmærksom på at nogle prøver kan være sendt til RH Mikrobiologisk afdeling, afhængig af hvornår på døgnet prøven er taget.

Når vi modtager prøvesvar

Prøvesvaret stemples med dato initialer

Skadejournalen fra mappen hæftes bag på prøvesvaret.

Prøvesvar og jr. skal ses af ansvarshavende afdelingslæge hurtigst muligt.

Svar til patientens praktiserende læge eller patienten selv skal, hvis det er muligt sendes samme dag eller senest dagen efter.

Er behandling indiceret bør det overvejes om patienten skal kontaktes telefonisk.

Obs vedr. blodprøvesvar:

Sekretæren skal være opmærksom på, at pt. ofte har fået svar på blodprøverne mens pt. blev behandlet på skadestuen - disse svar skal selvfølgelig ikke eftersendes til pt.

Pt. der er blevet indlagt eller henvist til amb. beh.

Hvis pt. efter endt behandling i skadestuen er indlagt (på BBH eller andet sygehus) eller henvist til amb. på BBH, skal svaret sendes til pågældende afdeling, afdelingslægen på skadestuen skal ikke se disse svar.

I skadejournalen skrives:

Pt. er indlagt/ overgået til amb. beh. på (afd. navn), hvortil kopi af prøvesvar er tilsendt.

Hvis yderligere udredning/behandling ikke kræves gøres følgende:

I skadejournalen skrives: (kode 28 på PC’eren i sekretariat I)

Dato tilføjelse:

Podning har ikke vist vækst, hvorfor yderligere behandling ikke er indiceret.

Brev sendt til (pt. eller e.l) med kopi af podesvaret.

Lægens initialer/sekretærens initialer

Kopi af prøvesvaret samt kontaktbrev ”70” sendes til pt. (udskriv kontakt brev).

Prøvesvaret hæftes bag på sygeplejejournalen

Eller

I skadejournalen skrives: (kode 29 på PC’eren i sekretariat I)

Dato tilføjelse:

Podning har vist.........(hvad der er vækst af), den ordinerede behandling er tilstrækkelig, hvorfor yderligere behandling ikke er nødvendig.

Brev sendt til (pt. eller e.l) med kopi af podesvaret.

Lægens initialer/sekretærens initialer

Kopi af prøvesvaret samt kontaktbrev ”70” sendes til pt.

Prøvesvaret hæftes bag på sygeplejejournalen

Hvis yderligere udredning/behandling kræves gøres følgende:

I skadejournalen skrives: (kode 30 på PC’eren i sekretariat I)

Dato tilføjelse:

Podning har vist.........(hvad der er vækst af)

Brev sendt til (pt. eller e.l), med besked om at opsøge egen læge, medbringende vedlagte kopi af

podesvaret

Lægens initialer/sekretærens initialer

Kopi af prøvesvaret samt kontaktbrev ”71” sendes til pt.

Prøvesvaret hæftes bag på sygeplejejournalen

Kontaktbrev 70 og 71 i GS

Dette er 2 standardfølgebreve til prøvesvaret pt. modtager.

I begge standardbreve er der mulighed for 2 linier fri tekst.

Referencer

http://www.hvidovre-hospital.dk/, mikrobiologisk afdeling

Tlf. 3632 2429

Akkreditering

Standarder AD.2 , punkt 3

Giv artiklen din rating:   Forslag til forbedringer God
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar Skriv gerne dine tips, forslag til forbedringer, links til PubMed og illustrationer her: Tak for bidraget, husk dokumentation og husk at skrive pænt ;-)
Sikkerhedskode  Indtast sikkerhedskoden:   (problemer med at læse teksten? klik her for et nyt billede)

TIP: Embed denne instruks på dit eget website / blog ved at indsætte følgende kode på din side: