instruksen.dk
1.2. Patienter fra Skadestuen til Idrætskirurgisk enhed M51
Af: Michael Krogsgaard og Annette Sylvest  Godk: 06-05-09   Opdateret:  06-05-09  Autorating:   

Visitering af patienter fra skadestuen til idrætskirurgisk enhed M51.

 

Patienter som har behov for kontrol/yderligere udredning efter henvendelse til skadestuen med et akut knæ- eller skulder traume (bortset fra fraktur), skal fremover visiteres til kontrol i Idrætskirurgisk Enhed M51 og ikke til M-ambulatorium.

 

Det drejer sig om patienter med følgende tilstande:

 

Akutte knætraumer (< 1 uge gammelt) med:

Ekstensionsmangel > 5 grader sammenlignet med det modsatte knæ (husk 2 krykker og ingen vægtbelastning på knæet)

Betydelig ansamling

Mistanke om eller sikkerhed for ligamentskade i knæet (Don-Joy med fri bevægelighed)

Eminentia fraktur (Don-Joy 0-20 grader)

Patella luksation (efter reposition og Don-Joy 0-20 grader)

 

Akutte skuldertraumer med:

Luksation, som kan reponeres i skadestuen (patienter med irreponible luksationer skal indlægges i M)

Mistanke om rotatorcuff ruptur (dvs. ved nedsat kraft i forbindelse med abduktion, udarotation eller indadrotation, eller hvis kraften ikke kan undersøges i skadestuen)

  

Patienterne skal efter endt skadebehandling (fx reposition af luksation, montering af sidestabiliserende bandage i knæet m.m.) orienteres om, at de vil blive indkaldt til kontrol og brochuren ”Skadekontrol i Idrætskirurgisk Enhed” skal medgives.

 

Hvis patienten kan være eksponeret for MRSA (fx i forbindelse med indlæggelse eller injektioner i udlandet), skal patienten podes i skadestuen efter gældende retningslinier.

 

Patientens kontakttelefonnummer skal fremgå af skadesedlen, som faxes til M51: 3531 2181.

 

For knæpatienter skal altid udfyldes et MR-skema, som faxes til M51 sammen med skadesedlen. Patienten skal orienteres om, at der bliver taget stilling til i Idrætskirurgisk Enhed om hvorvidt der er behov for MR-scanning.

 

Patienterne skal afsluttes i skadestuen i OPUS/GSÅben.

 

Skadesedlerne visiteres hver hverdags morgen i M51 og patienterne kan forvente besked 1-2 hverdage efter skadestuebesøget.

Giv artiklen din rating:   Forslag til forbedringer God
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar Skriv gerne dine tips, forslag til forbedringer, links til PubMed og illustrationer her: Tak for bidraget, husk dokumentation og husk at skrive pænt ;-)
Sikkerhedskode  Indtast sikkerhedskoden:   (problemer med at læse teksten? klik her for et nyt billede)

TIP: Embed denne instruks på dit eget website / blog ved at indsætte følgende kode på din side: