skadestuen.bbh-ortkir.dk

Hentet 18. maj 2012

. Skaderøntgenkonference, procedure herfor

1.1. Målsætning og organisation
1.1.1. Beskrivelse af Skadestuen

1.2. Visitation
1.2.1. Overordnede retningslinier for den akutte visitation
1.2.2. Skadestuens optageområde/patient klientel
1.2.3. Medicinsk tilsyn
1.2.4. Medicinsk skadekald
1.2.5. Kirurgisk tilsyn
1.2.6. Traumekald
1.2.7. Visitation til Traume Center
1.2.8. Samarbejde med Psykiatrisk-modtagelse
1.2.9. Visitation af patienter med abscesser
1.2.10. Patienter fra Skadestuen til Idrætskirurgisk enhed M51
1.2.11. Røntgenhenvisning og tilkald
1.2.12. Henvisning til ergoterapi og H-tilsyn
1.2.14. Faldrisiko, Identifikation af

1.3. Interne arbejdsgange
1.3.1. Behandling i skadestuen
1.3.2. Patientforløb-selvhenvendere
1.3.3. Patientforløb-ambulanceindbragte
1.3.4. Patientforløb skadeamb.
1.3.5. Informationsstrategi
1.3.6. Klagesager, behandling af
1.3.7. Skaderøntgenkonference, procedure herfor
1.3.8. Journalføring i skadestue
1.3.9. Diagnosekodning i skadestuen
1.3.10. Skadestuens fysiske rammer og bemanding
1.3.11. Identifikation af patienter
1.3.12. Overbelastning i Skadestuen
1.3.13. Bemandingsplan
1.3.14. Brand og sikkerhed i skadestuen
1.3.15. Overfaldsalarmer i skadestuen
1.3.16. Handlingsplan for personalet på Skadestuen i forbindelse med patienter med truende adfærd.
1.3.18. Patienters privatliv
1.3.19. Organisering af arbejdsgang
1.3.20. Blodprøvetagning i Skadestuen
1.3.22. Overflytning til anden afdeling
1.3.23. Handlingsplan ved problemer med medicoteknisk udstyr
1.3.24. Undervisning i brug af defibrillator
1.3.25. Undervisning i brug af infustionspumpe
1.3.26. Blodsukkerapparat
1.3.27. Medicinhåndtering

1.4. Kvalitetssikring
1.4.1. Dokumentation, sygeplejedel af skadejournal
1.4.2. Sikring og opbevaring af data
1.4.4. Utilsigtede hændelser

2. Lægefaglig behandling

2.1. Ortopædkirurgi
2.1.1. Columnafraktur
2.1.2. Metarcarpfraktur
2.1.3. Collesfraktur
2.1.5. Collum humeri fraktur
2.1.6. Klavikel-fraktur
2.1.7. Volarplade læsioner
2.1.8. Ergoterapi – patienter med håndledsfrakturer
2.1.9. Ergoterapi – patienter med skulderfrakturer
2.1.10. Hoftefraktur
2.1.11. Rapifenanalgesi
2.1.12. Knæpunktur
2.1.13. Donjoy knæbandage
2.1.14. Kemikalier i øjne
2.1.15. Sårlim
2.1.16. Epistaxis – behandling med Merocelpind

2.2. Kirurgi, andet
2.2.1. Hæmatemese
2.2.2. Graviditetsgener
2.3.2. KUL-behandling (GI-dekontaminering)
2.3.3. Abstinensbehandling
2.3.5. Stik-, skæreuheld og sprøjt på slimhinder med smittefarligt materiale (retningslinie)

2.4. Neurologi, andet
2.4.1. Handlingsplan til akutte apopleksipatienter mhp. evt. trombolysebehandling
2.4.2. Apoplexia cerebri, observation og pleje

2.5. Børn
2.5.1. Hjertestop hos børn
2.5.2. Forgiftning hos børn
2.5.3. Akut smertebehandling af børn
2.5.4. Astma, status astmaticus og moderat astmaanfald.
2.5.5. Astma, diagnostik m.m.
2.5.6. Astmatisk bronkit
2.5.7. Omsorgssvigt hos børn

3. Sygepleje
3.2. Pleje og behandling af patienter med frakturer
3.3. Tetanusprofylakse
3.5. Blodtransfusion, 0 rh. neg. blod i sk.st.
3.7. Alkoholpåvirkede patienter
3.8. Pleje og behandling af patienter med brandsår
3.9. Smertevurdering
3.10. Samarbejde med hjemmeplejen
3.11. Omsorgssvigt for særligt udsatte ældre
3.12. Behandling af voldtægtsofre
3.13. Infektionshygiejne
3.15. Tjekliste ved mors
3.16. Mors Registrering/dokomentation
3.17. Mors Istandgørelse af afdøde
3.18. Mors Ligsyn og dødsattest
3.19. Mors Obduktion
3.20. Mors – Opbevaring af afdødes ejendele

4. Behandler sygepleje
4.1. Kontrol af collesfraktur
4.2. Gipsgener
4.3. Opstramning/ omlægning af bandager
4.4. Småsår/ excoriationer/ mindre sår
4.5. Overfladiske bidsår
4.6. Skovflåt-borrelia
4.7. Suturfjernelse
4.8. Skiftning af kroniske sår
4.9. Stik-, skæreuheld eller sprøjt på slimhinder med smittefarligt materiale (behandlersygeplejerske)
4.10. Fjernelse af torne/splinter
4.11. Fjernelse af tæger/skovflåt
4.12. Forbindingsskift
4.13. Blå tæer efter traume
4.14. Insektstik
4.15. Kath. skiftning/ problemer
4.16. Fjernelse af let tilgængelige fremmedlegemer
4.17. Epistaxis
4.18. Forbrændinger af 1. og 2. grad
4.19. Mistanke om hoftefraktur
4.20. Smertebehandling af patienter med obs. collum femoris fraktur
4.21. Injektioner

. Skaderøntgenkonference, procedure herfor

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 15-11-11
Opdateret: 15-12-11

Der afholdes Skaderøntgenkonference hver hverdagsmorgen på Røntgenafd. kl.09.00, hvor der deltager en overlæge fra Røntgenafd. og en speciallæge fra Ortopædkirurgisk afd. samt den basislæge fra afd. M, der skal møde i skadestuen kl 10-18. Ved den lejlighed findes patienter hvor den primære røntgendiagnose eller behandling ikke har været korrekt.

I sådanne tilfælde vil proceduren være som anført:

Røntgenlæge registrerer M-lægen i RIS.

·Den speciallæge fra afdeling M, som afholder røntgenkonferencen, dikterer fundene i MIRSK under AMA, AKMFÆL med angivelse af egen BAM-kode.
Speciallægen tager stilling til om patienterne skal kontaktes pr. tlf. eller pr. brev. Hvis de skal kontaktes pr. brev, dikteres dette af speciallægen, hvis de skal kontaktes pr. telefon, sker dette efterfølgende ved basislægen. Som hovedregel kontaktes patienter, der blot skal orienteres om ændret diagnose eller plan pr. brev, og patienter, der skal kaldes ind, eller hvor behandlingen skal ændres kontaktes pr. tlf.
Speciallægen skal være opmærksom på ændrede diagnoser, ændrede behandlinger og vurdere evt. behov for røntgenkontrol. Frakturer, der ikke kræver røntgenkontrol kan afbandageres hos egen læge.
·Diktatet skrives ind i skadejournalen.

·Lægesekretæren skriver skadesedler med telefonnumre på patienterne ud til basislægen, for de patienter, der skal kontaktes pr. telefon og sender brev til de øvrige.
·Patienten kontaktes af basislægen, og meddeles indholdet af det skrevne notat, og der aftales vedr. evt. skadestuebesøg og evt. undersøgelser bestilles af sekretæren i RIS, etc.

·Hvis patienten bliver indkaldt til kontrol i Skadestuen, oprettes Skadeamb.-forløb på patienten.

·Den pågældende læges information til patienten dokumenteres i journalen.

·Journaler arkiveres på vanlig vis og kopi af skadejournal lægges til behandlende læge.

Såfremt der ikke opnås kontakt med patienten, aftaler basislægen med speciallægen hvordan der så følges op.

Røntgenbilleder ordineret af medicinske skadelæger følges op af AKMs læger (overlæge Merethe Almind eller afdelingslæge Gerhard Tiewald).

Efter gennemgang af skaderøntgenbilleder fortsætter man med konference af røntgenbilleder fra MSkad-ambulatoriet.
Computeren skal være åbnet med M-lægens adgang (ikke BYH-ESA el. lign.)
M-lægen logger på OPUS fra Startmenuen, går til skrivebordet og åbner MSkad-ikonet med et dobbeltklik. Herefter vil de ambulante notater på MSkad- patienterne komme op på computeren.
Ved første patient vinges Skader af i OPUSnotat hovedet.
Evt. ændringer dikteres i Mirsk under Mambulatoriet og M-lægen sikrer at ændringerne bliver effektueret ( kontakter selv pt. eller aftaler at ambulatoriesygeplejerske kalder pt. ind afh. af ændringens karakter)

Akkreditering

Placering af instruks

1. Administrative vejledninger.

Til indholdsfortegnelse

1.1. Målsætning og organisation

Til indholdsfortegnelse

1.1.1. Beskrivelse af Skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus og Karin Marker
Godkendt: 22-04-08
Opdateret: 16-10-09

Beskrivelse af Skadestuen

Ledelsen:

Ledende overlæge Birgitte Asmin Schurizek.
Ledende oversygeplejerske Karin Marker.

Målsætning/opgavebeskrivelse

At sikre, at den enkelte oplever et sammenhængende pleje- og behandlingsforløb.
At yde diagnostik, behandling og pleje efter de bedste standarder gennem stadig udvikling af evidensbaserede retningslinier.
At sikre, at den enkelte patient får optimal information om sin sygdom og behandlingsmuligheder, samt at denne information gives under respekt for den enkelte patients integritet.
At sikre engagerede og motiverede medarbejdere gennem uddannelse, højt informationsniveau, indflydelse, udviklingsmuligheder og sikring af det bedst mulige fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
At sikre et godt samarbejde omkring løsning af arbejdsopgaver, såvel internt som eksternt, herunder at sikre at besluttede politikker overholdes.
At sikre, at uddannelsessøgende indenfor alle faggrupper får en kvalificeret og relevant undervisning samt vejledning.
At sikre, at forskning, udvikling og kvalitetssikring opfattes og praktiseres som en integreret del af afdelingens aktiviteter.
At sikre, at forebyggelse opfattes og praktiseres som en integreret del af afdelingens aktiviteter.
At sikre, at de økonomiske rammer overholdes og at arbejde for overholdelse af servicemål (tidl. H:S servicemål) gennem at anvende såvel økonomiske, som de menneskelige ressourcer i afdelingen optimalt.

Typer af behandling/patientklientel

Ambulanceindbragte patienter.
Patienter, der henvender sig selv (selvhenvendere).
Patienter der henvises fra praktiserende læge/speciallæge/lægevagten.
Patienter der behandles i Skadeambulatoriet.
Patienter der overflyttes fra andre hospitaler.

Skadestuen har døgnåbent.

Skadestuen modtager, undersøger og behandler akut tilskadekomne patienter samt patienter med akut opstået sygdom, der bringes til Skadestuen med ambulance, henvender sig selv eller henvises fra praktiserende læge/speciallæge/vagtlæge.

Skadestuen varetager endvidere kontrol og efterbehandling af patienter der primært er set i Skadestuen og hvis lidelse ikke behøver efterbehandling i Ortopædkirurgisk amb. M, men hvis lidelse kræver faciliteter, som patientens egen læge ikke umiddelbart råder over, eksempelvis røntgen, skanning eller gipsbandagering.

Højrisikoområder i Skadestuen

Patienter, som kommer i Rapifenrus i forbindelse med repositioner.

Patienter, som modtager blodtransfusioner.

Antal akutte behandlinger

2007: 42.731 patienter.

Antal behandlinger i Skadeambulatoriet

2007: 950 patienter.

Personaleforbrug

Læger, sygeplejersker, lægesekretærer, portører.

Kvalitetsorganisation

Afdelingsledelsen på Skadestuen har nedsat et Kvalitetsråd, hvis opgave er, at foretage løbende kontrol og dokumentation af kvalitetsniveauet i Skadestuen med udgangspunkt i identificerede problemområder inden for de af Joint Commissions fastsatte standarder.

Kvalitetsrådets medlemmer

Ledende overlæge, ledende oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske, lægefaglig ansvarlig overlæge, afdelingslæge, ledende lægesekretær, lægesekretær og kliniske sygeplejespecialister.

Gruppen kan ad hoc suppleres med øvrige personalegrupper/medlemmer, afhængig af den enkelte opgave.

Kvalitetsprojekter

Triagekriterier i Skadestuen/BEWS
Scaphoideumfrakturbehandling. Patienter sendes til MR-skanning på Frederiksberg Hospital.
Servicemål for ventetid i Skadestuen (gamle H:S servicemål).
Smertevurdering - VAS-scoring.
MRSA screening af alle patienter ved visiterende sygeplejerske.
Revidering af Teamfunktionen.
Revidering af Skadestuens retningslinier/instrukser.

1.2. Visitation

Til indholdsfortegnelse

1.2.1. Overordnede retningslinier for den akutte visitation

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Susan Hovard/Anette Bundgaard
Godkendt: 02-08-10
Opdateret: 02-08-10

Den akutte visitation på Bispebjerg Hospital er beliggende i Akutmodtagelsen. Den akutte visitation bemandes af lægesekretærer. Ved tvivl i visitationssager, kan lægesekretæren sparre med lægerne på de respektive afdelinger.

Det er praktiserende læger, speciallæger og vagtlægerne der indlægger patienter til Bispebjerg Hospital telefonisk på telefon 3531 3135 eller 3531 3710.

Ved overflytning fra andet hospital til Bispebjerg Hospital er der altid læge-til-læge kontakt via Visitationen.

Ved behov for rådgivende drøftelse vedr. indlæggelse af medicinsk patient mellem kl. 08.00 - 15.00, kontaktes Med-kool via Visitationen.
Ved behov for rådgivende drøftelse vedr. indlæggelse af medicinsk patient udenfor ovennænvte tidsrum, tages kontakt til bagvagt på respektive afdeling.

Indlæggende læge kan ligeledes omstilles med henblik på faglig rådgivning.

o Klinik 1 4121

o Klinik L 4373

o Klinik Y 4209

Ved udfyldelse af visitationskøreseddel kontrolleres følgende i OPUS/GS Åben:

Om patienten hører til i Bispebjerg Hospitals optageområde
Indlæggelsesdiagnose (se diagnoseliste)
Kørselstype (Siddende transport (VBT eller taxa), kommer selv, ambulance, sygetransport). Ved kørsel 1 og 2 ringes til vagtcentralen for bestilling. Ved kørsel 3 bestilles kørslen i TAXA-systemet. Ved siddende transporter med VBT bestilles ligeledes i TAXA-systemet.
Har patienten sukkersyge?
Ved indlæggelse på afd. K: Er patienten gravid?

Visitationssedlen faxes til respektive afdeling umiddelbart efter bestilling af kørsel.
Indlæggelser på Y-21 meldes altid telefonisk på tlf. 2561.
Indlæggelser på afd. M meldes telefonisk til visiterende sygeplejerske.

Akkreditering

Placering af instruks

1.2.2. Skadestuens optageområde/patient klientel

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tórdis Höjgaard
Godkendt: 04-08-10
Opdateret: 04-08-10

Generelt:
Skadestuen, Bispebjerg Hospital er en åben skadestue under Region Hovedstaden. Skadestuen behandler alle patienter der henvender sig, enten ved egen hjælp eller ved ambulance.

Optageområde:
Bispebjerg
Brønshøj/Husum
Frederiksberg Kommune (akutte kirurgiske patienter, som kræver indlæggelse, samt patienter der har behov for anæstesi/ intensiv terapi)
Indre Nørrebro
Ydre Nørrebro
Ydre Østerbro (Ryvang Øst)
Indre Østerbro
Christianshavn

Skadestuen har akutforpligtelsen for patienterne i et optageområde med ca. 470.000 borgere. A.3.4.1 Ambulancekørsel Indre Nørrebro

Patienter/klientel:

Ambulanceindbragte patienter
Skadestuen modtager, undersøger og behandler akut tilskadekomne patienter samt patienter med akut opståede sygdomme, der indbringes med ambulance. De fleste patienter kommer uvarslet. Hårdt kvæstede patienter, dårlige medicinske patienter (inklusive hjertestop), bevidstløse samt dødfundne bliver meldt inden ankomsten til skadestuen.

Selvhenvendere
Alle ptt. der henvender sig i BBH´s skadestue bliver behandler på skadestuen

Henviste patienter
Patienter henvist fra praktiserende læger, lægevagten, hjemmeplejen, politiet, sociale myndigheder med flere

Andre
Tilskadekomne patienter fra psykiatrisk modtagelse/børne- ungdomspsykiatrisk afdeling.

Visitation
Visitationen har fysisk placering i Akutmodtagelsen, afsnit skadestuen. Visitationen varetager al akut visitation vedrørende akutte ptt.til Bispebjerg Hospital. Se visitationsinstruks

Sygeplejebetjent skadestue
Alle patienter, der henvender sig i skadestuen bliver behandlet af skadelægen, men behandles af erfarne skadestuesygeplejersker, der efter undervisning/oplæring fungerer som behandlersygeplejersker.
Det drejer sig om patienter med en række veldefinerede tilstande, eksempelvis

fjernelse af torne, splinter, tæger/skovflåt,
overfladiske bidsår, småsår/ekskoriationer, mindre snitsår
forbindingsskift, kateterskift
insektstik,
forbrændinger,
gipsgener,
fjernelse af fremmedlegemer med videre

Behandlingen udføres efter nærmere udformede instrukser, der forefindes i sekretariatet. Instruks nr. 20.15.01 – 20.15.19.

1.2.3. Medicinsk tilsyn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 05-12-06
Opdateret: 11-02-09

Rekvisition af medicinsk tilsyn
VIS1 og VIS2 har kompetence til at bestille akut tilsyn på dårlige medicinske patienter. Tilkald foretages efter nedenstående retningslinier

Skadelægen kan ordinere tilsyn ved behov. Eventuelt konfereres med ansvarshavende afdelingslæge i skadestuen

Tilsyn fra Klinik Y
Alle kardiovaskulære tilstande og tilstande med relation til AK-behandling.

AMI/AKS
lungeemboli
hjerteklaplidelser
arteriel hypertension
hjerteinkompensation
hjertearytmi inklusive atrieflimmer
mistanke om kardielt udløst synkope
perikardit/endokardit
dyspnø – hvor tilstanden mistænkes hjertelidelse
dyb venetrombose

Tilsyn fra klinik L
Alle tilstande med primær affektion af lunger og luftveje, herunder også patienter med senmanifestationer af lungekræft og behandlingsfølger hertil. Tilstande med allergiske reaktioner, herunder blandt andet astma og urticaria. Patienter med infektioner i luftveje og urinveje samt patienter med systemiske infektionstilstande, herunder HIV; meningitis eller sepsis, hvor fokus er uden for mavetarmkanal eller hjerte. Endvidere patienter med immundefekt, erhvervet/medfødt, og feber uden kendt årsag med videre. Alle tilstande med lidelser i bindevæv, bevægeapparat og aksiale skelet, herunder inflammatoriske led- og bindevævssygdomme, degenerative tilstande i led eller aksiale skelet, lumbago og diskusprolaps, med eller uden nervepåvirkning.

Tilsyn fra klinik I
Alle tilstande med relation til endokrine funktioner, diabetes, thyreoideasygdomme og andre endokrine lidelser. Elektrolytforstyrrelser/dehydrering, nefropati, rabdomyolyse eller lipotymi, hvor tilstanden ikke tilskrives tilgrundliggende kardiologisk lidelse. Alle tilstande i mavetarmkanal, såvel egentlige tarmlidelser som lever- og pankreassygdomme, herunder også akut gastroenterit med behov for isolation med videre. Endvidere anæmi og hæmatologiske lidelser samt forgiftningstilstande. Alle ældre patienter med komplekse medicinske tilstande, hvor der ikke er et dominerende organsvigt eller sværere påvirkning af almen tilstanden, men hvor der er indtrådt et alment funktionstab. Som eksempel herpå kan nævnes –

patienter som indbringes efter ”fald”
patienter med lipotymi eller vertigo, hvor der ikke er tilgrundliggende kardiologisk lidelse,
patienter med malnutrition og almen svækkelse
patienter med forvirringstilstande, som ikke skyldes neurologiske eller psykiatriske tilstande.

Gråzone patientdiagnoser
Gråzone defineres som patienter med diagnoser, der kan tilses af både skadestuens afdelingslæge eller skadelæge. VIS1 har kompetence til at fordele ”gråzone” patienter efter nedenstående retningslinier.I tilfælde af tvivl visiterer skadestuens ansvarshavende afdelingslæge. Se liste nedenfor

Diagnoser for gråzonepatienter

Psykiske lidelser

Øre-næse-hals lidelser

Otitis media
Tonsillit
Epiglotit
Sinuit
Maksilit
Forkølelse, snue

Mave-tarm lidelser

Obstipatio
Gastroenterit
Dyspepsi
Melæna

Urinvejssygdomme

Urinvejsinfektion
Ukompliceret kateterskift

Reumatologi

Myoser
Lumbago
Whip-lash syndrom

Neurologi

Commotio cerebri

Blandet

Causa socialis uden specifikation
Oedema uden specifikation
Mangelfulde sociale færdigheder

(ikke klassificeret andet steds)

Observation på grund af mistanke om ikke specifik sygdom og tilstand
Medicinsk behandling uden specifikation
Forstyrrelser i den vestibulære funktion (andre)
Ydre påvirkninger (andre)
Indbragt mors til skadestuen

Referencer
Medicinsk Center Blå bog, bilag 1b, side 2

Akkreditering

Placering af instruks

1.2.4. Medicinsk skadekald

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Den akut medicinske gruppe
Godkendt: 21-03-08
Opdateret: 30-03-09

Behandlingen af den akut kritisk syge medicinske patient (rød patient)

Generelt
Det akutte medicinske skadekald udløses når en patient meldes, modtages eller vurderes som værende eller måske værende akut medicinsk kritisk syg.

Actioncards og navneskilte findes i skabet udenfor stue 8.

Det akutte medicinske skadekald udløses på baggrund af følgende :

Fysiologiske kriterier efter BEWS-kriterier

BEWS > 7 = Rød 1 medfører medicinsk skadekald 1

BEWS 5-7 = Rød 2 medfører medicinsk skadekald 2

BEWS < 5 = Rød 3 medfører relevant medicinsk tilsyn

Supplerende kriterier (rød 1 og rød 2) jf. VIS-skema

Det akutte medicinske skadekald

Visiterende sygeplejerske eller primært undersøgende læge udløser det medicinske skadekald:

Alle møder op på stue 8 eller anmeldte stue.

Skadekald 1:

Deltagere:

Forvagt, bagvagt og anæstesisygeplejerske, AFD. Z – T8 på hjertestopkald
Bagvagt og forvagt afd.I hyler 4121/4521 afd. L - hyler 4373/4949 (afd. L på Lige datoer)
A-sygeplejerske fra skadestuen.
B-sygeplejerske fra skadestuen.
Akutsekretær fra skadestuen.
Portør fra skadestuen – T6 på hjertestopkald

Tilsynslæger (N hyler 4413,Y hyler 4208, K hyler 4341 ) kaldes ved behov

Skadekald 2:

Deltagere:

Forvagt afd. Z hyler 4415 og anæstesisygeplejerske, hyler 4423
Forvagt afd. I/L - Hyler 4521/4949 (afd. L på Lige datoer)
A-sygeplejerske fra skadestuen.
B-sygeplejerske fra skadestuen.
Akutsekretær fra skadestuen.

Organisationen omkring patienten
Alle deltagere i det akutte medicinske skadekald har forud definerede opgaver, der er præciseret på Action Cards

Sygeplejerske A er koordinator, udleverer Actioncards og navneskilte med stillingsbetegnelse.
Sygeplejerske B går til hånde på stuen.

Leder er anæstesilægen.
Nærmeste samarbejdspartner er medicinsk vagthavende. Disse koordinerer kliniske vurderinger og er ansvarlig for ordinationer og behandlingstiltag eventuelt i samarbejde med relevante tilsynslæger.

Referencer:

Effects of a medical emergency team on reduction of incidence and mortality. BMJ 2002, 324: 387-390

”Behandlingen af den akut kritisk syge medicinske patient i skadestuen BBH” – manual herfor
Se manual for Skadekald og Traumekald.

1.2.5. Kirurgisk tilsyn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 05-12-06
Opdateret: 11-02-09

Generelt: Bilag:

Skadestuelægen har uindskrænket indlæggelsesret på afdeling K. Udredning af patienter med kirurgiske lidelser skal ikke finde sted i skadestuen.

Visitation og tilsyn af patienter, der primært ses af skadelæge:
Patient med oplagt indlæggelseskrævende kirurgisk lidelse kan indlægges på afdeling K direkte fra skadestuen. Er skadelægen i tvivl om lidelsen kræver indlæggelse eller kan behandles ambulant kan patienten enten henvises:

Til ”akut K ambulatorium” i K-modtagelse (KMO) eller
K-tilsyn i skadestuen

Skadejournal:
Ved indlæggelse på afdeling K, og ved ethvert tilsyn, skal der skal dikteres et fyldestgørende notat i skadejournalen. Eksempelvis skal medicin givet i skadestuen altid fremgå af skadenotatet.

Visitation af patienter, der indbringes med lægeambulance:
Patienter, der indbringes af lægeambulance med gastrointestinal blødning, meldes direkte til afdeling K’s mellemvagt, så denne om muligt kan medvirke ved modtagelsen af patienten i skadestuen. Patienten skal også meldes til KMO.

Visitation af selvhenvender-patienter med følgetilstande efter behandling på afdeling K.:
Patienter, der møder op i skadestuen med følgetilstande efter behandling på afdeling K (eksempelvis sårinfektion) kan visiteres af ansvarshavende skadestuesygeplejerske direkte til Akut ambulatoriet på KMO.

Information:
Patienten informeres om visitation/tilsyn, men at endeligt undersøgelses og/eller behandlingstilbud vurderes af K-læge.

Reference
Afdeling K BBH: Administrativ retningslinie emne AR – A008, Tilsyn fra afdeling K i skadestuen. Henrik Harling 24-09-2003, se vedlagte

Akkreditering

Placering af instruks

1.2.6. Traumekald

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 03-04-09
Opdateret: 16-04-09

Traumekald

Generelt

Traumekald udløses når en patient meldes, modtages eller vurderes som værende eller måske værende multitraumatiseret.

Traumekald udløses på baggrund af følgende:

Skadesmekanisme:

Højhastighed > 65 km/t
Bil deformeret > ½ meter
Fastklemt
Kastet ud af køretøj
Passager i køretøj, hvor en er død
Personpåkørsel
Motorcykel: kollision eller > 50 km/t
Fald fra > 4 meter eller mere end to etageadskillelser
Skud/stik/eksplosion
Drukning

Fysiologiske kriterier

BEWS 5-15.

Anatomiske kriterier

Større skader på mindst 2 forskellige anatomiske lokaliteter
Større eller åbent brud på arm eller ben
Tegn på større blødning, herunder åbne frakturer med arteriel blødning
Forbrænding >20 % eller i ansigt

"Top-til-tå"-vurdering

"Top-til-tå"-vurdering - muligt multitraume. Potentiel multitraumepatient er en patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes for at have livstruende læsioner, eller en patient med betydelig skade i mere end et organsystem.

Traumekald

Den visiterende sygeplejerske eller den primært undersøgende læge udløser traumekald.

Actioncards og navneskilte findes i skabet udenfor stue 8.

Den modtagende sygeplejerske følger patienten til stue 9 (eller 8).

Den ansvarshavende afdelingslæge foretager en "top-til-tå"-vurdering af patienten. På baggrund af denne vurdering, besluttes om der skal udløses traumekald.

Man må ikke tøve med at udløse et traumekald, hvis patienten er et barn.

Kaldes til traumekald:

M-bagvagt, T5 på alarmkald

Z-bagvagt, forvagt og sygeplejerske, T8 på alarmkald.
Portør, T6 på alarmkald

A-sygeplejerske fra Skadestuen

B-sygeplejerske fra Skadestuen

Lægesekretær fra Skadestuen
Vagthavende radiograf

Organisation omkring patienten

Alle deltagere i traumemodtagelsen har foruddefinerede opgaver, der er præciseret på actioncards, der findes i skabet ud for stue 8.

Sygeplejerske A er koordinator, udleverer actioncards og navneskilte.

Sygeplejerske B går til hånde på stuen.

Lægesekretæren tager sig af registrering, bestilling af blodprøver i LABKA og røntgen i RIS
Traumeleder er vagthavende anæstesibagvagt. Traumelederen koordinerer kliniske vurderinger og er ansvarlig for ordinationer og behandlingstiltag indtil ansvaret overgives til stamafdeling.

Se endvidere Manual for skadekald og traumekald.

Referencer

GCS

Instruks "Visitationsregler til traumecentret".

Traumejournal

1.2.7. Visitation til Traume Center

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 04-08-10

Direkte telefonnummer vagthavende traumeleder 3545 8000

Overordnede retningslinier:

Anmodning om overflytning vil være relevant ved mistanke eller påvisning af én eller flere af de læsioner, der er anført nedenfor.
Anmodningen fremsættes af en læge ved telefonisk kontakt til én af nedenstående kontaktpersoner. Kontakten bør sædvanligvis ske tidligt i forløbet.
Ved overflytning aftales tidspunkt og transportform med vagthavende traumelæge (anæstesiolog) eller specialebagvagt. (se telefonnumre nedenfor).
Røntgen af thorax, pelvis og eventuelt columna cervicalis forventes som hovedregel at være taget. Yderligere billeddiagnostik vil i de fleste tilfælde kunne undlades - med mindre det behandlingsmæssigt har betydning for sikring af frie luftveje, respiration og kredsløb.

Kontakt til Rigshospitalets traumecenter:
Ved kontakt bør så mange af nedenstående data som muligt oplyses:

Henvisende læges navn
Henvisende sygehus
Kontakt ( nr. til henvisende læge
Oplysninger om patienten:
Cpr. nr.
Navn
Oplysninger om skaden:
Dato og tidspunkt
Skademekanisme
På skadestedet:
Vitale parameter (ABC)
Bevidsthedsplan (GCS), pupiller (D)
Ekstremitetsmotorik
På skadestue og skadested:
Undersøgelser
Behandling
Intubation
Intravenøse adgange
Blodtransfusion
Aktuelle tilstand:
Vitale parametre
Bevidsthedsplan (GCS), pupiller
Ekstremitetsmotorik
Læsioner:
Påviste og/eller Mistænkte

Direkte telefonnumre

Enhver kontakt rettes primært til vagthavende traumeleder

Vagthavende anæstesiolog & Traumeleder 3545 8000

Specialebagvagter:

Abdominalkirurg 3545 1068
Karkirurg 3545 1059
Neurokirurg 3545 1430
Ortopædkirurg 3545 8001
“Plast/Brand” 3545 1279
Tand/Kæbekirurg 3545 1280
Thoraxkirurg 3545 1178
Urolog 3545 1050
Øjenlæge 3545 1252
Ørelæge 3545 1249
Traumecenter - sekretariat 3545 3193
Traumecenter - fax 3545 5640
AMK- Rigshospitalet 3545 2902
AMK - FAX 3545 5640

Kliniske retningslinier for visitation til Rigshospitalets TraumeCenter:

HOVED & ANSIGT

GCS: 3-8
GCS: 9-15 med synlig CT-læsion, fokale udfald, impressionsfraktur, GCS-fald >2.
Større ansigtslæsioner, typisk kæbefrakturer
Øjenlæsioner: Perforationer, ætsninger, dybtsiddende fremmedlegemer, blødninger, synstab

HALS

Større læsioner på halsen, specielt penetrerende,

THORAX

Større læsioner af thoraxvæg
Breddeøget mediastinum eller andre tegn på læsion af større kar.
Større blødning fra pleura (>200 ml/2 timer)
Trakeobronkial ruptur med stort luftspild
Udbredte lungekontusioner
Hjertelæsion
Mediastinalt eller udbredt subkutant emfysem.

ABDOMEN

Lever- og pancreaslæsioner, specielt ved ønske om konservativ behandling

NYRE/URINVEJE

Nyretraume med mistanke om karlæsion(specielt intimalæsion)
Komplet/inkomplet uretraoverrivning over diafragma urogenitale.

PELVIS

Åbne pelvisfrakturer(specielt ved hæmodynamisk påvirkning, hudlaceration i bækkenbund, radiologisk diastase).
Større acetabulumfrakturer
Irreponible hofteluksationer

COLUMNA

Læsion af medulla spinalis/cauda equina/nerverødder.
alle frakturer i columna cervicalis
Ustabile frakturer i columna thorakolumbalis.

EKSTREMITETER

Større håndlæsioner

FORBRÆNDINGER/FORFRYSNINGER

Udstrækning: Børn > 10 % BSA, voksne >15 %, samt ansigt eller hænder.
EL-skader
Ætsningsskader
Lokale forfrysninger
Kulilte (CO)-forgiftning
Mistanke om inhalationsskade.

HYPOTERMI

Temperatur < 32 gr Celsius

MULTIPLE SKADER

Læsion af hoved med samtidig ansigts-, thorax-, abdominal-, pelvis- eller columnalæsion.
Forbrændinger i forbindelse med andre læsioner
Multiple frakturer
Større læsion i mindst 2 kropsregioner (AIS >3 eller ISS >15

Akkreditering

1.2.8. Samarbejde med Psykiatrisk-modtagelse

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Skadestuen behandler primært selv de patienter, der henvender sig på skadestuen. Såfremt patienterne på den somatiske skadestue udover evt. somatiske lidelser, frembyder symptomer på psykiatrisk sygdom kan der rekvireres tilsyn fra den psykiatriske modtagelse efter følgende retningslinier.

Tilsyn:
Den psykiatriske modtagelse yder tilsyn på alle patienter, der henvender sig på Bispebjerg Hospital uanset bopæl/optageområde. Tilsynene kan enten effektueres ved at patienten henvises til den psykiatriske modtagelse eller ved at den vagthavende læge på psykiatrisk afdeling yder tilsyn på den somatiske skadestue.

Når skadestuepersonalet vurderer, at det er forsvarligt, at patienten selv kan gå til den psykiatriske modtagelse, rekvireres tilsynet ved, at skadestuens sygeplejerske underretter afsnit E3 om, at der er henvist en patient til afsnittet.

Når skadestuepersonalet vurderer, at patienten ikke kan forlade skadestuen, rekvireres tilsynet ved læge til læge kontakt. Skadelægen kontakter telefonisk den psykiatriske vagthavende.

Dagtiden mobil 28 35 37 59. Efter klokken 15.00 og i weekender mobil 28 35 38 82

Den psykiatriske vagthavende foretager herefter tilsynet på skadestuen. Der henvises i øvrigt til tilsynsinstruks for Afdeling E

Overflytning til anden psykiatrisk afdeling:
Såfremt patienten ønskes overflyttet til anden psykiatrisk afdeling i H:S eller andet sygehusvæsen, er det den psykiatriske læges opgave at arrangere dette, denne opgave kan ikke overdrages til den somatiske skadestue.

Alkoholpåvirkede patienter:

Patienterne kategoriseres og visiteres/behandles efter følgende retningslinier:
Kategori 1: Patienten er så svært alkoholpåvirket, at skadelægen observerer eller kan forudse respirationsinsufficiens:

Visitation af kategori 1: Patienten vurderes af skadelægen og visiteres til AMA.

Kategori 2: Patienten frembyder psykiske symptomer, eller er i aktuelt psykiatrisk behandlingsforløb

Kategori 3: Patienten har abstinenssymptomer, og har behov for abstinensbehandling.

Visitation af kategori 2 & 3: Patienten visiteres til psykiatrisk modtagelse E 3.

Kategori 4:Patienten er langvarig alkoholmisbruger og er motiveret for afrusning/antabusbehandling.

Visitation af Kategori 4: Patienten henvises til afsnit E 3. Der må ikke gives tilsagn om at patienten vil blive indlagt beslutning herom foretages på E 3

Kategori 5: Patienten er svært alkoholpåvirket og voldsom, aggressiv etc.

Kategori 6: Patienten er svært alkoholpåvirket og sløv, men ikke risiko for respirationsinsufficiens.

Visitation af kategori 5 & 6: Denne patientgruppe kan behandles på afsnit E 3 efter nærmere aftale, idet det bl.a. vurderes hvorvidt pladshensyn mv. forhindrer, at patienten behandles på E 3. Patienter i gruppe 5 kan evt. afhentes af politiet efter vurdering i skadestuen og anbringes i detentionen.

Reference
Tværgående retningslinie AD-308

Akkreditering

Placering af instruks

1.2.9. Visitation af patienter med abscesser

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 26-05-10

Generelt
Visitation af patienter med indlæggelseskrævende abscesser er aftalt med baggrund i anatomisk lokalisation. Hvis der er tvivl om visitation eller indlæggelse, afgøres det af ansvarshavende afdelingslæge i skadestuen og i yderste konsekvens af afdeling M’s bagvagt

Indlægges på ortopædkirurgisk afdeling M

MMO

Patienter med abscesser lokaliseret på:

Ekstremiteter
Aksil
Hoved
Nakke

Indlægges på Kirurgisk afdeling K
Patienter med abscesser lokaliseret på:

Ryg
Thorax
Nates
Lysker
Analt og perianalt
Pilonidalcyster/abscesser

Indlægges på Øre-Næse-Hals afdeling, Rigshospitalet

Abscesser placeret på for- og/eller lateralsiden af halsen

Indlægges på Endokrinologisk afdeling, Rigshospitalet

Abscesser i mammae

Referencer

Akkreditering

Placering af instruks

1.2.10. Patienter fra Skadestuen til Idrætskirurgisk enhed M51

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Michael Krogsgaard og Annette Sylvest
Godkendt: 05-04-11
Opdateret: 11-08-11

Visitering af patienter fra skadestuen til idrætskirurgisk enhed M51.

Patienter som har behov for kontrol/yderligere udredning efter henvendelse til skadestuen med et akut knæ- eller skulder traume (bortset fra fraktur), skal fremover visiteres til kontrol i Idrætskirurgisk Enhed M51, M-ambulatorium eller egen læge.

Til M51 drejer det sig om patienter med følgende tilstande:

Akutte knætraumer (< 1 uge gammelt) med: Gælder også børn med mistanke om idrætskirurgiske skader.

Ekstensionsmangel > 5 grader sammenlignet med det modsatte knæ (husk 2 krykker og ingen vægtbelastning på knæet)

Betydelig ansamling

Mistanke om eller sikkerhed for ligamentskade i knæet (Don-Joy med fri bevægelighed)

Eminentia fraktur (Don-Joy 0-20 grader)

Patella luksation (efter reposition og Don-Joy 0-20 grader)
Osteokondrale læsioner set på røntgen

Akutte skuldertraumer med:

Luksation hos patienter i alderen 16-30 år, som kan reponeres i skadestuen (patienter med irreponible luksationer skal indlægges i M)

Mistanke om rotatorcuff ruptur (dvs. ved nedsat kraft i forbindelse med abduktion, udarotation eller indadrotation, eller hvis kraften ikke kan undersøges i skadestuen)
Patienter med recidiverende skulderluksationer, der er indstillet på stabiliserende operation.

Øvrige aftaler:

Patienterne skal efter endt skadebehandling (fx reposition af luksation, montering af sidestabiliserende bandage i knæet m.m.) orienteres om, at de vil blive indkaldt til kontrol. Den relevante makro (402 for knæ og 405 for skuldre) anvendes på skadesedlen.

Hvis patienten kan være eksponeret for MRSA (fx i forbindelse med indlæggelse eller injektioner i udlandet), skal patienten podes i skadestuen efter gældende retningslinier.

Patientens kontakttelefonnummer skal fremgå af skadesedlen, som faxes til M51: 3531 2181.

Patienterne skal afsluttes i skadestuen i OPUS/GSÅben.

Skadesedlerne visiteres hver hverdags morgen i M51 og patienterne kan forvente besked senest 5 hverdage efter skadestuebesøget.

Ændret:
11.08.2011 Nye makroer og ændrede visitationskriterier indført /as

1.2.11. Røntgenhenvisning og tilkald

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR/Røntgenafdelingen
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08

Skadestueinstruks nr:

Generelt:
Røntgenafdelingen foretager røntgenundersøgelser efter henvisning fra skadestuen. Specialundersøgelser og røntgenundersøgelser i skadestuen foretages efter fastlagte retningslinier.

Patientkategorier:
Undersøgelsen skønnes væsentlig som led i udredning af /mistanke om en akut opstået sygdom eller skade.

Kirurgiske lidelser

Frakturer, luksationer og fremmedlegemer
Multitraume patient
Nyresten

Neurologiske lidelser

Cerebral katastrofe

Medicinske lidelser

Kardiopulmonale lidelser
Dyb venetrombose

Hvem ordinerer undersøgelsen:

Den modtagende sygeplejerske må ordinere røntgen, hvis patienten er henvist fra egen læge eller vagtlæge, og har en fyldestgørende henvisningsseddel med. Sygeplejersken skal altid kontrollere puls og sensibilitet.
Behandlersygeplejersker må ordinere røntgen hos patienter med hoftenære frakturer, i henhold til gældende retningslinier.
Skadestuelægen ordinerer røntgen på baggrund af anamnese og objektiv undersøgelse.
Specialundersøgelser ordineres af en læge, og i de fleste tilfælde ved læge – til - læge kontakt.
Ved modtagelse af en traumepatient ordinerer traumeleder, eventuelt i samarbejde med anæstesilægen, relevante røntgenundersøgelser til udførelse på traumestuen (stue 8 eller stue 9)
Sygeplejersken/lægesekretæren i skadeambulatoriet bestiller elektiv røntgenkontrol af ambulante patienter.

Henvisningens indhold:
Den ønskede undersøgelse og en klar indikation for undersøgelsen skal fremgå, herunder korrekt sideangivelse og tentativ diagnose. Hvis man har specielle fordringer bør man kontakte enten radiografen eller vagthavende radiolog. Henvisningen underskrives med fulde navn.

Henvisningsprocedure:

Bestilles i RIS (MEDOX)
Henvisning følger patient til røntgen
I specielle tilfælde direkte kontakt til røntgenafdelingen (ordinationen skal altid efterbestilles i RIS).

Undersøgelser der kan rekvireres fra skadestuen
Røntgenundersøgelser:

Skelet
Thorax
Urografi

Ultralydscanning

Abdomen,
Nyrer
underekstremitetsvener

CT-scanning (N - tilsyn eller M - bagvagt)

Cerebrum,
Traumeskanninng

Undersøgelser under specielle forhold:

Thorax røntgen udføres i skadestuen, hvis patientens tilstand ikke tillader flytning.
Røntgenundersøgelse af multitraumepatient i skadestuen omfatter

Cervical columna A-P,

Thorax

bækken oversigt forfra.

Skønnes det væsentligt for behandling, observation og eventuel visitation, at yderligere røntgenundersøgelser foretages på skadestuen kan disse undtagelsesvis ordineres. Man skal være opmærksom på, at kvaliteten af undersøgelser foretaget på skadelejet er betydeligt ringere end, hvis de udføres på røntgenafdelingen.

Ultralydscanning af traumepatient udføres i skadestuen på mistanke om intraabdominal blødning/læsion.
Traumeskanning ordineres af traumeleder og udføres på røntgenafdelingen.

Den omfatter cerebrum, columna, thorax og bækken. Undersøgelsen udføres efter en speciel standard, der også er gældende på traumecentret.

Transport til undersøgelse:
Er patienten i stand til at gå selv, eller er der en pårørende med, der kan være patienten behjælpelig, sørger patienten selv for transport. Kan patienten ikke transportere sig selv anvendes kørestol eller båre og transport til og fra røntgen påhviler skadestueportør.

Patienter, hvis tilstand kræver observation under undersøgelse på røntgenafdelingen.
Det påhviler ikke personalet på røntgenafdelingen, at udføre ordinerede observationer. Personalet må dog ikke negligere åbenlyse tegn på uventet sygdom eller uforudset forværring af kendt lidelse.

Hvis en patients tilstand kræver observation, skal der altid medfølge relevant personale, der kan observere patienten. Hvilken personalekategori, der skal observere patienten aftales mellem den for patienten lægefagligt ansvarlige, skadestuen og eventuelt vagthavende anæstesilæge.

Traumepatienter skal altid observeres. Niveauet af observation bestemmes af bagvagt afdeling M/traumeleder.

Medvirker anæstesiafdelingen i behandling og observation skal patienten observeres af minimum en anæstesisygeplejerske.

Undtagelse:
C-buen på stue 3 i skadestuen betjenes af læger i skadestuen. Den anvendes fortrinsvis til procedurer, hvor gennemlysning er påkrævet (reposition af luksationer og mindre frakturer og fjernelse af fremmedlegemer).

Der er udpeget 2 nøglepersoner, 2 afdelingslæger. Afdelingslægerne er uddannet i betjening af C-buen, og strålehygiejne, og er ansvarlig for den kliniske brug af C-buen i det daglige. Sygeplejersker og portører har gennemgået røntgenafdelingens kursus i strålehygiejne.

Information:
Patienter i skadestuen , der henvises til undersøgelse på røntgenafdelingen eller som får foretaget røntgenundersøgelse eller ultralydscanning i skadestuen skal informeres om formålet med undersøgelsen.

Referencer
Skadestue:

Traumemanual
Instruks i brug af C-buen

Røntgenafdeling:

Traumescanning
Bekendtgørelse om røntgendiagnostik til undersøgelse af patienter af 16/12 1998

Akkreditering

Placering af instruks

1.2.12. Henvisning til ergoterapi og H-tilsyn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Patienter med udvalgte lidelser kan ved behov henvises til ambulant lægelig vurdering på afdeling H. Patienter kan efter aftale med ergoterapeut tilses, instrueres og evt. aftale ambulant træning. Patienter kan ikke henvises til ambulant behandling ved fysioterapeut på afd. H.

Lægelig vurdering:
Patienter kan henvises til vurdering i H’s ambulatorium med følgende lidelser:

Lidelser:

Whip-lash traume.
Akut diskusprolaps med kliniske neurologiske udfaldssymptomer
Akutte ledtilfælde
Anden reumatologisk lidelse, der efter skadelægens skøn bør vurderes på reumatologisk specialafdeling.

Indikation:
Der skal dikteres en relevant indikation for henvisningen

Henvisningsprocedure:
Henvisning foregår via GS. Kan i specielle tilfælde understøttes af telefonkonsultation. Akutte patienter kontaktes af H ambulatorium indenfor det samme døgn, andre indenfor 2 hverdage.

Ergoterapi:
Ergoterapeuten tilser efter ordination følgende patienter i skadeambulatoriet.

Lidelser:

Collesfraktur
Collum humerusfraktur
Scaphoideumfrakturer

Patienter med collesfrakturer, der er reponeret tilses og instrueres af ergoterapeuten ved ”10 dages” kontrol . Ved gipsfjernelse efter 5 uger instrueres patienten i hjemmeøvelser (pjece 2 udleveres). Patienter med collum humerus fraktur tilses ved behov i skadeamb. Fysioterapi skal foregå i primærsektoren Scaphoideumfracturer efter 12 ugers bandagering.

Henvisningsprocedurer:
Ergoterapeut tilkaldes oftest telefonisk men tilsyn skal også bestilles via GS. Ergoterapeuten vurderer behov for og arrangerer selv ambulant træning.

Information:
Der skal gives generel læge- og sygeplejefaglig information om aktuelle lidelse ligesom der skal gives information om henvisningsprocedure.

Journalføring:
Journalføring skal opfylde krav jævnfør afdeling M’s instruks 1.2.1. ”Journalføring” og skadestueinstruks 20.01.06. ”Journalføring i skadestuen” Herudover skal en anmodning om tilsyn underbygges af et fyldestgørende oplæg i skadejournal.

Relevante telefonnumre:
Ergoterapeuten kan tilkaldes på lokal 4800.

Referencer:
M-instruks 1.2.1 og 6.4.2 og Skadestueinstruks 20.08.03 (colles fraktur)og 20.08.05 (collum humerus fraktur)

Placering af instruks

1.2.14. Faldrisiko, Identifikation af

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Birgitte Godiksen
Godkendt: 09-04-08
Opdateret: 09-04-08

Link til Skema til risikovurdering af faldptt.

Identifikation af ældre med risiko for fald

Generelt:

Det anbefales fra Sundhedsstyrelsen, at der foretages en systematisk vurdering af alle 65 årige patienter, der henvender sig til skadestuen efter et fald, med henblik på identifikation af patienter med forøget risiko for fald. Derved vurderes behovet for udredning og evt. sundhedsfaglig intervention med henblik for at forebygge fremtidige fald.

Målgruppe:

65 årige der henvender sig i skadestuen efter fald og hjemsendes.

Hvem foretager vurderingen ?

Læge eller sygeplejerske på skadestuen.

Hvordan foretages risikovurderingen ?

Patienten stilles 4 spørgsmål. Hvis der svares ja til et af dem, bør der henvises til en egentlig faldudredning.

De 4 spørgsmål:

Havde du bevidsthedsstab i forbindelse med faldet ?
Oplever du til daglig gang- eller balanceproblemer ?
Har du oplevet flere ( mere end et) fald indenfor det sidste år ?
Lider du af svimmelhed ?

Hvis patienten har et lavenergibrud og svarer NEJ til alle fire spørgsmål, henvises der til osteoporose- udredning ved egen læge.

Hvad skal skadestuepersonalet gøre ?

Pleje og behandling af den aktuelle skade.
Risikovurdering af patienten
Hvis risikopatient - henvise til faldambulatoriet, BBH eller til patientens egen læge.
Skadejournal faxes til 3963 og patienten får udleveret standardbrev.

Referencer:

Faldpatienter i den kliniske hverdag – rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, September 2006

H:S tværgående retningslinje: Fald og forebyggelse, vurdering og aktiviteter

1.3. Interne arbejdsgange

Til indholdsfortegnelse

1.3.1. Behandling i skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Michael Krogsgaard/JB
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 18-05-10

Generelt:
Der behandles årligt ca. 50.000 patienter i skadestuen.
Behandlingen af patienter, der henvender sig eller indbringes i skadestuen følger de retningslinier, der er anført i VIP-rummet, instruksbogen for skadestuen og/eller afdeling M’s instruksbog.
I tilfælde af, at en problemstilling ikke er omtalt i en af pågældende instruksbøger findes der i skadestuen relevant litteratur, primært Ebskov et Al Skadestuekirurgi, 3. og 4. Udgave.
I tvivlstilfælde kontaktes enten ansvarlig overlæge eller bagvagten på afd. M.

Sygepleje betjente skaderum:
Mellem 5 og 10% af henvendelserne til skadestuen kan behandles på de sygeplejebetjente skaderum, det vil sige, uden at patienten ses af skadelægen. Det er fastlagt foreløbig 18 diagnoseområder med veldefinerede tilstande eller procedurer (se instruks 20.15.xx) som er uddelegeret til undersøgelse og behandling af sygeplejerskerne. Arbejdet udføres efter nærmere udformede instrukser, som findes i skadestuen.
Ved enhver tvivl om, hvorvidt patienterne opfylder kriterierne for at kunne behandles i sygeplejebetjente skaderum, skal patienten ses af skadelægen.

Skadeambulatorium:
Den 23.10.00 oprettedes et formaliseret skadeambulatorium, hvor der dagligt ses ca. 6 patienter.
Ambulatoriet betjenes af skadestuens faste stab af afdelingslæger eller anden kompetent læge, og erfarne sygeplejersker.
Patienterne, der ses i skadeambulatoriet, er henvist fra skadestuen efter gældende retningslinier.

Se instruks 20.01.01 ”Skadestueambulatorium”.

Specielt vedr. operationer:
Patienter, som indlægges fra skadestuen til akut operation, der kræver blodtypebestemmelse og hvis type ikke allerede findes indenfor H:S, skal i skadestuen have taget blodprøve til typebestemmelse.
Patienterne vil på MMO få taget øvrige blodprøver, herunder evt. BAS-test.
Denne procedure gælder ikke for patienter som skal opereres meget akut eller på vital indikation, idet alle prøver da tages i skadestuen.

Reference
Akkreditering
Placering af instruks

1.3.2. Patientforløb-selvhenvendere

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Se dokument.

1.3.3. Patientforløb-ambulanceindbragte

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Se dokument.

1.3.4. Patientforløb skadeamb.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Skadestuen
Godkendt: 23-12-06
Opdateret: 26-10-09

Generelt:
Patienter, der primært er behandlet i skadestuen, kan henvises til kontrol og efterbehandling i skadestueambulatoriet i henhold til instruks 20.01.01 - Skadeambulatorium På dag/ugeplanen er der angivet, hvilken læge, sygeplejerske og lægesekretær, der er ansvarlig for afvikling af de ambulante patienter. Der er på hverdage 5 ambulante tider. I weekenden 2 ambulante tider, for eksempel gipskontrol. Patienterne fordeles jævnt over alle ugens hverdage. Konferer med afdelingslægen, hvis de ambulante tider er brugt, og det er nødvendigt med overbooking.

Patienter, der skal møde i skadeambulatoriet:
Lægesekretær

Giv patienten tid i skadeambulatoriet
Hvis patienten skal røntgenfotograferes ved næste besøg, bestilles røntgen.
Bestil kørsel efter behov

Hvis der bestilles røntgen og kørsel, noteres det i journalen. Se instruks nr. 20.03.02 – booking i skadeambulatoriet

Sygeplejerske

Giv patienten besked om næste kontrol
Patienten hjemsendes med kopi af skadejournalen

1. kontrol i skadeambulatoriet:
Lægesekretær

Dagen før patienten møder i skadeambulatoriet, klargør lægesekretæren skadejournalen og sygeplejejournalen.
Lægges i gult plastikchartek i sekretariatet

Sygeplejerske

Modtager patienten ved skranken
Sikrer at der foreligger en behandlingsplan
Patienten behandles umiddelbart af afdelingslægen/behandlersygeplejersken

eller

Patienten går til røntgen.
Sikrer at røntgenundersøgelsen er forudbestilt.

OBS Der oprettes ikke ny journal. Der skrives videre på skadejournalen og sygeplejedel af skadejournal

Patienten medgives brev med ny mødetid

2. og efterfølgende kontrol:
Lægesekretær + sygeplejerske:

Samme opgaver som ved 1. kontrol

Patienten afsluttes:
Lægesekretær

Afslut patientforløb
Arkiver original sygeplejejournal

Sygeplejerske

Sikre at patienten medgives journal med alle notater
Indhente patientsamtykke om videregivelse af journalen til egen læge

Referencer:
Se instruks nr. 20.08.04 scaphoideumfraktur og M-instruks 6.5.1 Fractura ossis scaphoidei

Skintigrafi:
Lægesekretær
Bestil tid til skintigrafi i klinisk fysiologisk afdeling via Medos (eller på lokal nr. 2794)

Sygeplejerske

Informerer patienten om undersøgelsen.
Udlevere pjece fra klinisk fysiologisk afdeling vedrørende knogleskintigrafi
Giv patienten besked om mødetidspunkt til svar på skintigrafien, 4. hverdag efter undersøgelsen.
Hvis patienten får konstateret scaphoideum fraktur, anlægges scaphoideumskinne og patienten får besked om at møde til cirkulær bandagering efter 1 uge.
Patienten skal registreres i skadeambulatoriets dagsprogram

Cirkulering:

Cirkulær gipsbandagering foregår altid i ambulatorium M.
Når patienten møder i skadestuen, kontaktes M-ambulatorium (bandageringssygeplejersken lokal 3482) og det aftales, hvornår patienten kan modtages i M-ambulatorium.
Patienten følges efter aftale med sygeplejerske på gipse-stue til ambulatoriet, medbringende skadejournal.
Efter endt bandagering påfører sygeplejersken et notat, som patienten afleverer i skadestuen. Notatet skrives ind i skadejournalen.
Sygeplejersken i skadestuen udlevere pjece ”Hvis du har armen i gips” og orienterer patienten om det videre forløb.

OBS! Hvis patienten henvender sig i skadestuen udenfor aftalt tid med problemer, der skyldes primærskaden, behandles patienten som ambulant patient

HUSK AT SPØRGE PATIENTEN

Hvis patienten har pådraget sig en anden skade, oprettes patienten på ny.

Udeblivelse:
Hvis patienten udebliver fra ambulant kontrol – se instruks 20.01.01 - Skadeambulatoriet

Indlæggelse:
Hvis patienten indlægges på MMO, skal patienten efterbehandles i M’s ambulatorium. Ved indlæggelse på medicinsk afdeling, skal der aftales, hvem der skal efterbehandle patienten, da det kan afhænge af, hvor længe patienten er indlagt. Aftalen noteres i skadejournalen.

Røntgenkonference:
Patienter, der indkaldes efter røntgenkonference, hvor de i forvejen har et ambulant forløb, fortsætter som ambulante patienter. Hvis ikke patienten i forvejen har et ambulant forløb, oprettes patienten som ny skadepatient. Hvis patienten yderligere skal kontrolleres, får patienten efterfølgende et ambulant forløb.

Akkreditering

Placering af instruks

1.3.5. Informationsstrategi

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Skadestueinstruks nr:

Overordnede mål: (Der henvises i øvrigt til)
Det er skadestuens overordnede mål at sikreat den enkelte patient får optimal information om sin sygdomog behandlingsmuligheder*.

*Behandlingsmuligheder dækker: lægeligebehandling, sygepleje og genoptræning.

Informationen gives altid mundtligt.

Skriftlig information udleveres som et supplement til denmundtlige information.

M-instruks 1.2.14 ”Information og samtykke tilbehandling”

Den mundtlige information:
Den mundtlige information er en dialog med patienten ogeventuelt dennes pårørende. I samtalen tages udgangspunkt i patientens viden ogforudsætninger om emnet med henblik på atmålrette informationen. Dette forudsætter:

at personalet har viden om kommunikation og formidling – vedbehov tilbydes personalet at deltage i kommunikationskurser.
at informationen gives i rolige omgivelser – ved behovafholdes samtalen i uforstyrrede rum.

Den skriftlige information:
Den skriftlige information er et supplement til den mundtligeinformation. Det er hensigten, at den skriftlige information fremstårens, derfor skal der overholdes nogle særlige formkrav:Den skriftlige information kan udleveres som A-4 papir, foldet x 3eller i A-5 format som en mindre pjece.Den skriftlige informations omslag skal være på papirmed Bispebjerg Hospitals logo. På omslaget anføresendvidere, hvilket emne informationen omhandler samt skadestuensnavn og logo.Det skal på alle skriftlige informationer angives med ogårstal, hvornår materialet er produceret.

De skriftlige informationer udarbejdes i forhold til konkretediagnoser.Det faglige indhold i den skriftlige information skal svare overensmed det faglige indhold i instruksbøgerne. For hver skriftlige information skal der tages stilling til hvemog hvornår den skal udleveres.

Udformning af skriftlig information:
Det er målet, at den skriftlige information:

er målrettet den enkelte patientgruppes informationsbehov
er skrevet i et tilgængeligt sprog, som tager udgangspunkt ipatientens forudsætninger og erfaringer med information
følger de af afdelingsledelsen beskrevne formkrav
udleveres til patienten (på et fastsat tidspunkt ipatientforløbet), og at det dokumenteres i journalen, atinformationen er udleveret i forlængelse af den mundtligeinformation

Den skriftlige information udarbejdes i henhold til denudarbejde pjece ”17 spørgsmål – omudarbejdelse af skriftlig information til patienter. Informationen forelægges og godkendes afafdelingsledelsen.

Tilrettelæggelse af arbejdsgruppernes arbejde:
Afdelingsledelsen udpeger relevante fagpersoner til i enarbejdsgruppe at udarbejde en patientinformation ud fra en konkret diagnose.

Arbejdsgrupperne får en realistisk deadline for,hvornår den skriftlige patientinformation skal væreudarbejdet og forelægges afdelingsledelsen. Arbejdsgrupperne afholder indledningsvis et møde medinformationskonsulenten fra udviklings- og uddannelsesafdelingen,hvor arbejdsgruppen introduceres til arbejdet. Arbejdsgrupperne kan indhente praktisk hjælp, råd ogvejledning hos:

ved behov for IT-hjælp – ledendelægesekretær
ved behov for vejledning i forhold til patientforløb,skriftlige forhold – afdelingssygeplejerske og fagligansvarlig overlæge
ved behov for korrekturlæsning –informationskonsulent
ved trykning – trykkeriet

Ressourcepersoner for den skriftlige patient-information iskadestuen:

Afdelingssygeplejerske- og faglig ansvarlig over-lægesopgaver er:

efter aftale med afdelingsledelsen at ajourføre skadestuensinformations-strategi
efter aftale med afdelingsledelsen at indkalde arbejdsgrupper ogformidle mødet med informationskonsulenten
stå til rådighed for arbejdsgrupperne med hensyn tilvejledning og praktisk hjælp
efter aftale med afdelingsledelsen at tage initiativ til justeringog revidering af allerede udarbejdede patientinformationer
at ajourføre skadestuens mappe med patientinformationer
efter aftale med afdelingsledelsen at måle påpatienternes tilfredshed med informationen
ved evt. klagesager omhandlende patientinformation efter aftale medafdelingsledelsen at udrede behandlingsforløbet ogafdække årsager med henblik påkvalitetsforbedring – klagerne behandles anonymiseret.

Akkreditering

Placering af instruks

1.3.6. Klagesager, behandling af

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 25-02-05
Opdateret: 18-11-08

Generelt:

Klagesager er enhver henvendelse der vedrører klage over behandling eller serviceydelse i skadestuen.
Enhver henvendelse vedrørende en klage skal primært forsøges udredt og besvaret direkte ved henvendelsen.
Kan klagen ikke besvares umiddelbart henvises klageren til at fremsende en skriftlig klage gennem relevant kanal jævnfør nedenstående.
Klagesager indgår i skadestuens interne audit med det formål at forbedre behandling af – og kommunikation med de patienter/ pårørende, der behandles i skadestuen.

Klagesager – type I

En klage kan rejses gennem flere instanser, hvorfor parallelle klagesagsforløb kan forekomme:

Behandlingsklager – rekvirent:

Embedslægeinstitutionen/patientklagenævnet.
Patientforsikringen
Direkte henvendelse til sygehus
Direktionen
Afdelingsledelsen

Serviceklager – rekvirent:

Direkte henvendelse til sygehuset
Direktionen
Afdelingsledelsen i skadestuen.
Patientvejlederen

Klagesager – type II

Behandlingssager – fejlbehandling.
Sager der vedrører fejlbehandling, hvor der ønskes vurderet et skyldsspørgsmål, rejses af patientklagenævnet. Typisk vil Embedslægeinstitutionen indhente oplysninger i sagen, men patientklagenævnet kan også henvende sig vedrørende pågældende klagesag.
Behandlingssager – erstatning:
Sager der vedrører erstatning efter behandling, der har medført følgegener rejses af Patientforsikringen. Den sag patienten eller den pårørende rejser drejer sig ikke nødvendigvis om en fejlbehandling, idet det kan dreje sig om komplikationer til en i øvrigt korrekt behandling eller at resultatet ikke indfrier de forventninger patienten havde til behandlingen.
Serviceklager:
Serviceklager drejer sig typisk om forsvundne effekter, ventetid eller dårlig opførsel, men kan vedrøre alle forhold, der ikke direkte har at gøre med behandling og observation.
Undtagelser:
I nogle tilfælde ønsker en patient eller pårørende at gøre opmærksom på forhold i skadestuen som de finder kritisable uden at de ønsker at rejse en egentlig klagesag gennem de etablerede kanaler.

Sagsbehandlingen er som nedenfor.
Sagsbehandling i skadestuen

Behandlingsklager fra embedslægeinstitutionen eller patientklagenævnet:

1. De fleste klageskrivelser sendes til sygehuset/ direktionen.
2. Direktionen påtegner sagen og sender den til skadestuen til besvarelse.
3. Den kvalitetsudviklende sekretær modtager klagesagen og er ansvarlig for sagsbehandling, arkivering af sagsakter og kommunikation med de involverede parter. .
4. Der oprettes en sagsmappe mrk. klagers navn, adr. cpr. nr. og dato for modtagelse.
5. Der oprettes et klagesagsskema (se bilag). Sagsgang noteres løbende på skemaet, der opbevares sammen med originale sagsakter.
6. Er der klaget over lægebehandling konfereres med den lægefagligt ansvarlige overlæge med henblik på besvarelse. Er der klaget over sygeplejebehandling konfereres med den ledende oversygeplejerske. Omfatter klagen både læge- og sygeplejebehandling eller er der tvivl om, hvem der er omfattet af klagen konfereres eventuelt med begge.
7. Hvis sundhedspersoner skal udtale sig i sagen udfærdiges et brev til de indklagede sundhedspersoner med svartidsfrist, som sendes sammen med kopi af sagens akter.
8. Kopi af breve opbevares sammen med sagen hos den kvalitetsudviklende sekretær.
9. Når svar fra de indklagede modtages forevises sagen overlæge eller oversygeplejerske.
10. Oversygeplejerske eller overlæge afslutter sagen eventuelt med en samlet udtalelse.
11. Den færdige sag fremsendes til den ledende overlæge.
12. Kopi af hele sagen opbevares i sagsmappe på den kvalitetsudviklende sekretærs kontor.
13. Hvis tidsfrister for besvarelse ikke overholdes skal den kvalitetsudviklende sekretær sende en rykker efter konference med oversygeplejerske eller overlæge. Der skal tages beslutning om yderligere tiltag. Rekvirenten skal orienteres om forsinkelse.

Sagsbehandling i skadestuen

Behandlingsklager fra Patientforsikringen:

1. De fleste klageskrivelser sendes til sygehuset/ direktionen.
2. Direktionen påtegner sagen og sender den til skadestuen til besvarelse.
3. Den ledende lægesekretær modtager klagesagen og er ansvarlig for sagsbehandling, arkivering af sagsakter og kommunikation med de involverede parter.
4. Der oprettes en sagsmappe mærket med klagers navn, adresse, cpr.nr. og dato for modtagelse.
5. Der oprettes et klagesagsskema (se bilag). Sagsgang noteres løbende på skemaet, der opbevares sammen med originale sagsakter.
6. Kopi af klagen og de relevante bilag besvarelsesskema fremsendes til den lægefagligt ansvarlige overlæge til besvarelse.
7. Overlægen dikterer besvarelsesskemaet og returnerer sagen til den kvalitetsudviklende sekretær.
8. Den ledende læge sekretær udfylder besvarelsesskema.
9. Overlægen underskriver skemaet, hvorefter det sendes til Patientforsikringen.
10. Den færdige sag fremsendes til den ledende overlæge.
11. Kopi af besvarelsen sendes til relevante involverede sundhedspersoner.
12. Kopi af hele sagen opbevares i sagsmappe på den kvalitetsudviklende sekretærs kontor.

Sagsbehandling i skadestuen

Serviceklager

1. Sager der er sendt direkte til skadestuen: Den ledende læge sekretær modtager klagesag og er ansvarlig for sagsbehandling, arkivering af sagsakter og kommunikation med de involverede parter.
2. Der oprettes en sagsmappe mærket med klagers navn, adresse, cpr.nr. og dato for modtagelse.
3. Der oprettes et klagesagsskema (se bilag). Sagsgang noteres løbende på skemaet, der opbevares sammen med originale sagsakter.
4. Sagen forelægges den ledende oversygeplejerske til vurdering og planlæggelse af sagsgang.
5. Sagsgangen noteres på bagsiden af klagesagsskemaet.
6. Den ledende oversygeplejerske beslutter om sundhedspersoner i skadestuen skal besvare sagen. Er lægefagligt personale involveret i sagen inddrages den lægefagligt ansvarlige overlæge.
7. Principielle sager diskuteres med afdelingsledelsen.
8. Kopi af hele sagen opbevares i sagsmappe på den ledende lægesekretærs kontor.
9. Tilbagemelding til involveret personale

Klagesagsbehandling – indklagede:

Sundhedspersoner, der skal udtale sig i en klagesag skal tilsendes kopi af alle sagens akter.
· Indklagede skal tilbydes hjælp til udfærdigelse af udtalelser i klagesager.
· Indklagede skal tilsendes kopi af afsluttende udtalelser fra overlæge eller oversygeplejerske.

1. Klagesager – afgørelser: Afgørelser på klagesager modtages af den kvalitetsudviklende sekretær.
2. Dato for modtagelse noteres på klagesagsskema.
3. Kopi sendes til den ledende overlæge, ledende oversygeplejerske og den lægefagligt ansvarlige overlæge.
4. Afgørelsen arkiveres sammen med sagen.

Klagesager – audit: Alle klagesager vurderes af afdelingsledelsen eller en nedsat auditkomite med henblik på intern audit.

Klagessagsskema – oversigt over klagesagsbehandling
Er der flere klageinstanser oprettes skema for hver klageinstans.
Skema opbevares med original af sagsakterne hos ledende lægesekretær.
Sekretæren udfylder skemaet.
Sundhedsfaglige personer, der skal udtale sig i en klagesag modtager kopi af sagsakter.
Når en sundhedefaglig person/instans er færdig med sagen angives dato for aflevering og den dato personen/instansen modtog sagen overstreges

Navn:

Cpr.:

Adr.:

Modtagelse af sag

Dato:

Fulde navn på ansvarlig sekretær:

Færdiggørelse og afsendelse og arkivering af kopi

Dato:

Fulde navn på ansvarlig sekretær:

Klageinstans/formidler af klage:

Embedslæge

Patientklagenævn

Patientforsikring

Direktionen

Andet

Navn på kontaktperson:

Datoer for og årsag til kontakt med rekvirent:

Ansvarlig overlæge/Oversygeplejerske

Navn:

Tilsendt sagen

Dato:

Rykker – dato

Afleveret sagen

Dato:

Involverede læge/sygeplejerske

Sagen sendt til udtalelse

Dato:

Rykker -dato:

Afleveret udtalelse

Dato:

Involverede læge/Sygeplejerske:

Sagen sendt til udtalelse

Dato:

Rykker – dato:

Afleveret udtalelse

Dato:

Involverede læge/Sygeplejerske

Sagen til udtalelse

Dato:

Rykker – dato:

Afleveret udtalelse

Dato:

Røntgenbilleder

Hvor forefindes

Rekvireret dato:

Sendt til (instans)

Dato:

Afgørelse i sagen fra instans:

Modtaget dato:

Kopier afsendt til ledende overlæge/oversygeplejerske/ lagefagligt ansvarlig overlæge.

Dato:

Yderligere bemærkninger brug bagsiden.

1.3.7. Skaderøntgenkonference, procedure herfor

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 19-09-11
Opdateret: 14-11-11

Skaderøntgenkonference

I sådanne tilfælde vil proceduren være som anført:

Røntgenlæge registrerer M-lægen i RIS.

· Den speciallæge fra afdeling M, som afholder røntgenkonferencen, dikterer fundene i MIRSK under AMA, AKMFÆL med angivelse af egen BAM-kode.
Speciallægen tager stilling til om patienterne skal kontaktes pr. tlf. eller pr. brev. Hvis de skal kontaktes pr. brev, dikteres dette af speciallægen, hvis de skal kontaktes pr. telefon, sker dette efterfølgende ved basislægen. Som hovedregel kontaktes patienter, der blot skal orienteres om ændret diagnose eller plan pr. brev, og patienter, der skal kaldes ind, eller hvor behandlingen skal ændres kontaktes pr. tlf.
Speciallægen skal være opmærksom på ændrede diagnoser, ændrede behandlinger og vurdere evt. behov for røntgenkontrol. Frakturer, der ikke kræver røntgenkontrol kan afbandageres hos egen læge.
· Diktatet skrives ind i skadejournalen.

· Lægesekretæren skriver skadesedler med telefonnumre på patienterne ud til basislægen, for de patienter, der skal kontaktes pr. telefon og sender brev til de øvrige.
· Patienten kontaktes af basislægen, og meddeles indholdet af det skrevne notat, og der aftales vedr. evt. skadestuebesøg og evt. undersøgelser bestilles af sekretæren i RIS, etc.

· Hvis patienten bliver indkaldt til kontrol i Skadestuen, oprettes Skadeamb.-forløb på patienten.

· Den pågældende læges information til patienten dokumenteres i journalen.

· Journaler arkiveres på vanlig vis og kopi af skadejournal lægges til behandlende læge.

Efter gennemgang af skaderøntgenbilleder fortsætter man med konference af røntgenbilleder fra MSkad-ambulatoriet. Computeren skal være åbnet med M-lægens adgang (ikke BYH-ESA el. lign.) M-lægen logger på OPUS fra Startmenuen, går til skrivebordet og åbner MSkad-ikonet med et dobbeltklik. Herefter vil de ambulante notater på MSkad- patienterne komme op på computeren. Ved første patient vinges Skader af i OPUSnotat hovedet.
Evt. ændringer dikteres i Mirsk under Mambulatoriet.

Såfremt der ikke opnås kontakt med patienten, aftaler basislægen med speciallægen hvordan der så følges op.

Røntgenbilleder ordineret af medicinske skadelæger følges op af AKMs læger (overlæge Merethe Almind eller afdelingslæge Gerhard Tiewald).

Akkreditering

Placering af instruks

1.3.8. Journalføring i skadestue

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 19-12-06
Opdateret: 18-05-10

Generelt:
Alle der tager patienter i behandling har pligt til at føre ordnede optegnelser vedrørende undersøgelser og behandling.

En journal skal føres på en sådan måde, at den ansvarlige sundhedsperson efterfølgende, på baggrund af journalen, kan redegøre for den konkrete sundhedsfaglige problemstilling, information, samtykke, de foretagne undersøgelser og hvilken behandling og pleje, der er udført.

Journaler:

Skadestuejournal
Skadestueambulatorium
Journal fra sygeplejebetjent skadestue
Sygeplejejournal
Hoftejournal

Journalansvarlig:

Den læge eller sygeplejerske, der er ansvarlig for et journalnotat, skal afslutte et notat (diktat) med sine initialer. Dette gælder alene sygepleje- og skadejournaler. Dette er begrundet i personalets sikkerhed. I alle andre journaler skal anvendes fulde navn.
Den sundhedsperson der med sine initialer har signeret et notat/diktat er ansvarlig for indholdet.
Et notat eller diktat må ikke afsluttes med en anden sundhedspersons initialer. (Diktater må ikke udfærdiges på anden hånd).

Tidspunkter journalføres:
Det skal fremgå af journalen på hvilken dato og hvilket klokkeslæt et journalnotat er dikteret eller skrevet.

Kontakter journalføres:
For patienter, der er taget i behandling, gælder at alle kontakter, både personlig og telefonisk, der har konsekvens for vurdering af patientens tilstand og behandling skal journalføres. Dette omhandler enhver konference med en anden sundhedsfaglig person eller kontakt med andre myndigheder.

Kontakt med pårørende journalføres.

Undtagelser og kommentarer:
Kvalitetssikringsskemaer og andre patientrelaterede dokumenter, der udfyldes af det sundhedsfaglige personale i skadestuen, skal være underskrevet med initialer og dato (klokkeslæt).

Journalindhold i en skadejournal:

Anamnese : kort, koncis og relevant
Subjektive klager: Hvad fremfører patienten af klager
Objektive fund , med fokus på relevante objektive forhold
Undersøgelser (eksempelvis røntgen, podning)
Behandling også eventuel instruktion ved ergoterapeut
Medicin og blodprodukter

Medicinordinationer noteres i skadejournal/traumejournal og signeres med initialer. Den der er ansvarlig for medicinindgift noterer dette på sygepleje-/traumejournal med dato, klokkeslæt og initialer.

Indikation og signatur for blodindgift skal følge gældende regler fra sundhedsstyrelsen

Behandlingsplan
Efterbehandling/kontrol - hvornår (Egen læge, hjemmesygeplejerske, ambulatorium) til andre offentlige myndigheder (hjemmepleje, politi med mere)
Kontakt til pårørende (børn, ældre og inhabile)

Information og eventuelt til hvem, hvis information gives til en anden end patienten.

Om muligt estimeret arbejdsfravær
Vigtigt!! At patienten har givet samtykke til den givne behandling. (Hvis børn eller inhabile, samtykke fra forældre eller værge).
Patientens tilstand ved overflytning eller hjemsendelse, hvis det tidsmæssige forløb i skadestuen er protraheret.
Vejledning og rådgivning om behandlingen.

Journalindhold i journal fra sygeplejebetjent skadestue:

Der er udarbejdet tjekskemaer (kvalitetssikringsskemaer) for de diagnosenumre, der behandles på den sygeplejebetjente skadestue.

Skadestueambulatorium:

Kontroltidspunkt i behandlingsforløbet.
Eks : ”ugekontrol af højresidig collesfraktur”
Af hvilken lidelse
Patientklager
Objektive fund
Undersøgelser
Korrektion af behandlingsplan
Kontrol
Information

Sygeplejejournal:

Se vejledning i udfyldelse af sygeplejejournal.

Traumejournal:

Se Traumemanual under vejledning i udfyldelse af traumejournal.

Referencer/

Supplerende instrukser:

Journalføring i H:S. Tværgående Vejledning.
Journalføring i somatiske skadestuer i H:S Tværgående Vejledning.
M- Instruks 1.2.1 Journalføring
M- Instruks 1.2.14 Information og samtykke til behandling.
Instruks 20.15.01 – 20.15.19 (sygeplejebemandet skadestue)
Instruks 20.01.04. Patienters privatliv
Instruks 20.03.03. Sikring af data i skadestuen.
Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusioner 2007

Litteratur

Lov om patienters retsstilling nr. 482 af 1 juli 1998 samt tilhørende vejledning og cirkulære.
Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om journalføring.
Sundhedsstyrelsens vejledning nr.236 af 19. december 1996 om lægers journalføring.
Lov nr. 351 af 14. maj 1992, lægeloven.
Internationale Standarder for hospitaler. 3.udgave. 1.januar 2008

1.3.9. Diagnosekodning i skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/Susan Friis
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Instruks nr: 20

Sygdomsdiagnose

Ulykkesdiagnose ved kontaktårsag 2 ulykke, 3 voldshandling eller 4 selvmord/forsøg

OBS!! Ved patienter der skal indlægges, kan der ikke bruges 2-cifrede koder, da de hænger på forløbet fra den indlæggende afdeling.

OBS!! Vi må ikke bruge diagnosekoderne DO04 – DO06 vedrørende provokeret abort, da de forudsætter en efterfølgende operationskode.

I stedet kan bruges

DN939            Haemorrhagia abnormis uteri et vaginae uden specifikation
DO089            Komplikationer uden specifikation efter abort, ekstrauterin graviditet og mola
DO081            Sen eller excessive blødning efter abort, ekstrauterin graviditet og mola

OBS!! Ved voldstilfælde skal aktionsdiagnose være DS… eller DT… med tillægskode DY049 – skade ved korporlig vold. Skadekontakten vil ikke kunne færdigregistreres med voldsdiagnosen alene.

A

Abdominalia DR 108

Abortus imminens DO 200

(+ DUugenrD0)

Abrasio cornea DS 050

Abscessus cutis (furuncel mm) DL 024

Abscessus perianalis DK 610

Achillesseneruptur DS 860

Ambustio 1. grad uden specifikation DT 301

Ambustio 2. grad uden specifikation DT 302

Ambustio 3. grad uden specifikation DT 303

Akut myokardii Infarkt DI 219

AMI observatio pro DZ 034

Anæmi DD 649

Angina pectoris + ustabil DI 209

Antabus-alkohol reaktion DT500A

(ATC kode + MN07BB01)

Apoplexia cerebri inklusiv hæmoragi DI 649

Appendicitis acuta DK 359

Asthma DJ 459

Allergi uden specifikation DT 784

B

Bronchitis acuta DJ 209

Brystsmerter DR 079

C

Causa socialis DZ 734

Catarrhalia acuta DJ 00 (forkølelse, snue med videre)

Cervicalgia (ondt i nakken) DM 542

COLD inklusiv bronchitis chronica DJ 449

COLD med akut eksacerbation DJ 441

Compartment syndrom DT 706

Commotio cerebri DS 060

Confusio mentis DJ 009B

Conjunctivitis uden specification DH 103 kan ikke bruges, hvis der har været fremmedlegeme

Contusio antebrachii DS 501

Contusio brachii incl reg deltoidei DS 400

Contusio capitis DS 009

Contusio carpi et manus DS 602

Contusio coxae DS 700

Contusio cruris DS 801

Contusio cubiti DS 500

Contusio digiti manus (+/- negl) DS 601/DS600

Contusio digiti pedis (+/- negl) DS 902/DS902

Contusio femoris DS 701

Contusio genus DS 800

Contusio lumbalis (et pelvis) DS 300

Contusio pedis DS 903

Contusio pelvis et lumbalis inklusiv glutealis DS 300

Contusio thoracis (thoraxskelet) DS 202

Contusio variae DT 009

Convulsiones (kramper) DR 568

Corpus alienum auris DT.169

Corpus alienum conjunctivae DT 151 bruges også ved senfølge efter fremmedlegeme

Corpus alienum corneae DT 150 bruges også ved senfølge efter fremmedlegeme

Corpus alienum nasi DT 171

Corpus alienum oesophagi DT 181

Cystitis acuta DN 300

D

Dehydratio DE 869

Diabetes uden specifikation DE 149

Distorsio articuli digiti DS 636

Distorsio articuli talucruralis (fodled) DS 934

Distorsio carpi DS 635

Distorsio cubiti DS 535

Distorsio columnae cervicalis DS 134

Distorsio digiti pedis DS 935

Distorsio genus DS 836

Distorsio pedis uden specification DS 936

Dolores dorsi aliae DM 548

Dolores dorsi lumbales inklusiv lumbago DM 545

Dolores dorsi thoracalis DM 546

Dolores extremitatis DM 796

Dropfinger DS 663

Dyb venetrombose DI 803

Dyspnø DR 060

E

Ebrietas DF 100

Elektrisk stød – laesio electrica DT 754

Epilepsia DG 409

Epistaxis DR 040

Erysipelas DA 469 ved indlæggelse går disse patienter direkte til D21

F

Feberkramper DR 560

Febrilia ignota DR 509

Fejlfix DT 802

Fibersprængning traumatisk DT 146C

Fibersprængning non traumatica DM 621

Forgiftning uden specifikation DT 659

Forgiftning med specifikation DT36 – DT 659 brug systemiske del af Klassifikation af sygdomme

Forkølelse, snue DJ 00

Fractura capitis radii DS 521

Fractura claviculae DS 420

Fractura collesi (inklusiv pars distalis radii) DS 525

Fractura colli femoris DS 720

Fractura colli humeri DS 422

Fractura columna vertebralis DS 320

Fractura costarum DS 223

Fractura digiti I pedis DS 924

Fractura digiti II-V manus DS 626

Fractura digiti II-V pedis DS 925

Fractura fibulae DS 824

Fractura malleoli lateralis DS 826

Fractura metacarp I DS 622

Fractura metacarp II - V DS 623

Fractura nasi DS 022

Fractura ossis metatarsi DS 923

Fractura ossis navicularis manus DS 620

Fractura ossis sacri DS 321

**Fractura os scaphoideum observatio pro DS 635**

Fractura patellae DS 820

Fractura pelvis uden specifikation DS 328C

Fractura pertrochanterica femoris DS 721

Fractura pollicis DS 625

Fractura pubis ossis pubis DS 325

Fractura subtrochanterica femoris DS 722

Fremmedlegemerest i bløddel (splint) DM 795

G

Gastritis DK 297

Gastroenteritis DA 099

Gastrostomi – sondeproblemer DZ 931

Gener af enhver slags DT 983

Gået uden lægebehandling DZ 532

H

Haematemesis DK 920

Hæmatom uden specification DT 140

Haematuria DR 319

Haemorrhagia pr rectum DK 625

Hordeolum DH 000

Morsus uden specifikation DT 141B hundebid, kattebid, rottebid med mere

Hypertension uden specification DI 109

Hyperventilation DR 064

Hypoglykæmi uden specification DE 162

Hæmoroide ekstern uden specifikation DI 845

I

IDDM DE 109

Ildebefindende DR 539

Infektion i hud og underhud DL 089

Influenza DJ 111

Insektstik DT 634

Ischias + lumbago DM 544

K

Kateterproblemer DT 830

Kontrol for mistænkt scaphoideumfraktur DZ 478

Behandling for ortopædkirurgisk lidelse DZ 094 kan også bruges ved kontrol

L

Laesio electrica DT 754

Laesio meniscus DS 832

Lipothymia vasovagalis DR 559

Luxatio articuli acromioclavicularis DS 431

Luxatio articuli digiti manus DS 631

Luxatio articuli humeroscapularis DS 430

Luxatio capitis radii DS 530

Luxatio cubiti DS 531

Luxatio patellae DS 830

Luxatio traumatica coxae DS 730

M

Melaena DK 921

Migræne DG 439

Mistænksom og undvigende DR 464

Morbus cordis incompensatus DI 509

Myosis DM 626

O

Observation for hjerte/kar lidelse DZ 035

Observation mistanke om andre sygdomme DZ 038

Observation på grund af mistanke om hjerte-/ karlidelse DZ 035A

Observation på grund af mistanke om ondartet svulst DZ 031

Observatio sine indicatione therapiae DZ 039

Obstipatio DK 590

Oedema pulmonum et stasis pulm DJ 819

Ortopædkirurgisk efterbehandling DZ 479

Otitis externa DH 609

Otitis media DH 669

P

Paronychion/panaritium/phlegmone digiti DL 030

Phlegmone, uspecifik DL 039

Phlegmone digiti manus et pedis DL 030

Pneumoni DJ 189

Pneumothorax DJ 939

Pseudocroup DJ 050

S

Sequelae fracturae pelvis DT 912 A

Subluksation – ikke klassificeret andet steds DM 243

Svejseøjne DH 162

T

Tandpine DK088

Tandskade DS025

TCI DG 459

Tennisalbue DM 771

Tenosynovit uden specifikation DM 659 A

Tonsillitis DJ 039

Traumatisk fibersprængning DT 146C

Tumores haemorrhoidales DI 849

U

Urinretention DR 339

Urolithiasis DN 209

Urticaria DL 500

Usædvanlig snakkesalig og omstændelig uden at komme til sagen DR 467

V

Veneficium DT 659 se ATC-koder www.lmk.dk

Virusinfektion uden specifikation DB 349

Vertigo(svimmelhed) DR 429

Volarpladelæsion uden avulsionsfraktur DS 636

Volarpladelæsion I finger med avulsionsfraktur DS 625

Volarpladelæsion II til V med avulsionsfraktur DS 626

Vulnus antebrachii DS 519

Vulnus contusio capitis DS 019

Vulnus contusio manus et carpi DS 619

Vulnus contusio palp. et periorbitale DS 011

Vulnus contusio regio menti DS 014

Vulnus cruris DS 819

Vulnus digiti manus eksklusiv negl DS 610

Vulnus digiti manus inklusiv negl DS 611

Vulnus digiti pedis inklusiv negl DS 912

Vulnus femoris DS 711

Vulnus genus DS 810

Vulnus labii oris DS 015

Vulnus nasi + contusio nasi DS 012

Vulnus ped uden specification DS 913

Vulnus region menti DS 014A

W

Whip lash DS 134

Diagnosekodning i skadestuen - Topografisk

Sygdomsdiagnose

Ulykkesdiagnose ved kontaktårsag 2 ulykke, 3 voldshandling eller 4 selvmord/forsøg

OBS!! Ved patienter der skal indlægges, kan der ikke bruges 2-cifrede koder, da de hænger på forløbet fra den indlæggende afdeling.

OBS!! Vi må ikke bruge diagnosekoderne DO04 – DO06 vedrørende provokeret abort, da de forudsætter en efterfølgende operationskode.

I stedet kan bruges

OBS!! Ved voldstilfælde skal aktionsdiagnose være DS… eller DT… med tillægskode DY049 – skade ved korporlig vold.

Skadekontakten vil ikke kunne færdigregistreres med voldsdiagnosen alene.

HOVED, ANSIGT & CENTRALE NERVESYSTEM

Apoplexia cerebri inklusiv hæmoragi DI 649

Commotio cerebri DS 060

Contusio capitis DS 009

Epilepsia DG 409

Feberkramper DR 560

Migræne DG 439

TCI DG 459

Vertigo(svimmelhed) DR 429

Vulnus contusio capitis DS 019

Vulnus contusio regio menti DS 014

Vulnus labii oris DS 015

ØJNE

Abrasio cornea DS 050

Conjunctivitis uden specification DH 103 kan ikke bruges, hvis der har været fremmedlegeme

Corpus alienum conjunctivae DT 151

Corpus alienum corneae DT 150

Haemorrhagia conjunctivae DH 113

Hordeolum DH 000

Vulnus contusio palpebrae et periorbitale DS 011

Svejseøjne DH 162

ØRE

Otitis externa DH 609

Otitis media DH 669

Otalgia DH 920

NÆSE

Corpus alienum nasi DT 171

Epistaxis DR 040

Fractura nasi DS 022

Vulnus nasi et contusio nasi DS 012

MUND

Tandpine DK088

Tandskade DS025

HALS

Cervicalgia (ondt i nakken) DM 542

Corpus alienum oesophagi DT 181

Distorsio columnae cervicalis DS 134

Tonsillitis DJ 039

Whip lash DS 134

OVEREKSTREMITET

Abscessus cutis (furuncel med mere) DL 024

Dolores extremitatis DM 796

Erysipelas DA 469 indlægges direkte på D21

Fejlfix DT 802

Fibersprængning DM 621

Behandling for ortopædkirurgisk lidelse DZ 094 kan også bruges ved kontrol

Kontrol ved mistanke om ortopædkirurgisk lidelse DZ 478

SKULDER + OVERARM

Contusio brachii inklusiv regio deltoidei DS 400

Fractura claviculae DS 420

Fractura colli humeri DS 422

Kontrol i skadeambulatoriet af collum humeri fraktur DZ 094

Luxatio articuli humeroscapularis DS 430

Myosis DM 626

ALBUE

Contusio cubiti DS 500

Fractura capitis radii DS 521

Luxatio cubiti DS 531

Tennisalbue DM 771

UNDERARM

Contusio antebrachii DS 501

Vulnus antebrachii DS 519

HÅND + HÅNDLED

Contusio carpi et manus DS 602

Contusio digiti manus (+/- negl) DS 601

Distorsio articuli digiti DS 636

Distorsio articuli carpi DS 635

Dropfinger DS 663

Fractura collesi (inklusiv pars distalis radii) DS 525

Fractura digiti II-V manus DS 626

Fractura metacarp I DS 622

Fractura metacarp II - V DS 623

Fractura ossis navicularis manus DS 620

Fractura pollicis DS 625

Kontr. for mistænkt scaphoideumfrakt. DZ 478

Kontrol i skadeambulatoriet af collesfraktur DZ 094

Luxatio articuli digiti manus DS 631

Paronychion/panaritium/phlegmone digiti DL 030

Phlegmone digiti manus et pedis DL 030

Volarpladelæsion uden avulsionsfraktur DS 636

Volarpladelæsion I finger med avulsionsfraktur DS 625

Volarpladelæsion II til V med avulsionsfraktur DS 626

Vulnus contusio manus et carpi DS 619

Vulnus digiti manus ekskl. negl DS 610

Vulnus digiti manus incl negl DS 611

THORAX inklusive kardiopulmonalt

Akut myokardii infarkt DI 219

Akut myokardii infarkt observation pro DZ 034

Angina pectoris inklusiv ustabil DI 209

Asthma DJ 459

Bronchitis acuta DJ 209

Brystsmerter DR 079

COLD inklusiv bronchitis chronica DJ 449

Contusio thoracis (thoraxskelet) DS 202

Corpus alienum oesophagi DT 181

Dyspnø DR 060

Fractura costarum DS 223

Hyperventilation DR 064

Morbus cordis incompensatus DI 509

Observation for hjerte-/karlidelse DZ 035

Observation på grund af mistanke om hjerte-/karlidelse DZ 035A

Oedema pulmonum et stasis pulmonum DJ 819

Pneumoni DJ 189

Pneumothorax DJ 939

ABDOMEN

Abdominalia DR 108

Abortus imminens DO 200

(+ DUugenrD0)

Appendicitis acuta DK 359

Gastritis DK 297

Gastroenteritis DA 099

Haematemesis DK 920

Haemorrhagia pr rectum DK 625

Melaena DK 921

Obstipatio DK 590

Smerter i mave og underliv DR 10

Tumores haemorrhoidales DI 849

UROGENITAL INKLUSIV GENITALIA EXTERNUM

Cystitis acuta DN 300

Haematuria DR 319

Katheterproblemer DT 830

Urinretention DR 339

Urolithiasis DN 209

RYG & LÆND

Contusio lumbalis (et pelvis) DS 300

Dolores dorsi alii DM 548

Dolores dorsi lumbales incl lumbago DM 545

Dolores dorsi thoracalis DM 546

Ischias + lumbago DM 544

BÆKKEN

Abscessus perianalis DK 610

Contusio pelvis et lumbalis inklusiv glutealis DS 300

Fractura ossis sacri DS 321

Fractura pelvis uden specifikation DS 328 C

Fractura ossis pubis DS 325

Sequelae fracturae pelvis DT 912 A

UNDEREKSTREMITET

Abscessus cutis (furuncel med mere) DL 024

Dolores extremitatis DM 796

Dyb venetrombose DI 803

Erysipelas DA 469 Indlægges D21

Fejlfix DT 802

Fibersprængning DM 621

Traumatisk fibersprængning DT 146 C

HOFTER + FEMUR

Contusio coxae DS 700

Contusio femoris DS 701

Fractura colli femoris DS 720

Fractura pertrochanterica femoris DS 721

Fractura subtrochanterica femoris DS 722

Luxatio traumatica coxae DS 730

Vulnus femoris DS 711

KNÆ

Contusio genus DS 800

Distorsio genus DS 836

Fractura patellae DS 820

Laesio meniscus DS 832

Luxatio patellae DS 830

Vulnus genus DS 810

CRUS

Achillesseneruptur DS 860

Contusio cruris DS 801

Fractura fibulae DS 824

Vulnus cruris DS 819

FODLED + FOD

Contusio digiti pedis (+/- negl) DS 902

Contusio pedis DS 903

Distorsio articuli talucruralis (fodled) DS 934

Distorsio digiti pedis DS 935

Distorsio pedis (uden specification) DS 936

Fractura digiti I pedis DS 924

Fractura digiti II-V pedis DS 925

Fractura malleoli lateralis DS 826

Fractura ossis metatarsi DS 923

Phlegmone digiti manus et pedis DL 030

Vulnus digiti pedis inklusiv negl DS 912

Vulnus pedis uden specification DS 913

USPECIFERET

Alkoholafhængighedssyndrom DF 102

Antabus-alkohol reaktion DT500A

(ATC kode = + MN7BB01)

Anæmi DD 649

Causa socialis DZ 734

Causa socialis DZ 749

Contusio variae DT 009

Convulsiones (kramper) DR 568

Dehydratio DE 869

Ebrietas DF 100

Febrilia ignota DR 509

Fejlfix DT 802

Fremmedlegemerest i bløddel DM795 kan ikke bruges, hvis skaden lige er sket

Gener af enhver slags DT 983

Gået uden lægebehandling DZ 532

Haematom uden specification DT140

Morsus uden specifikation DT141B hundebid, kattebid, rottebid med mere

Hypertension uden specifikation DI109

Hypoglykæmi uden specifikation DE162

Ildebefindende DR 539

Influenza DJ111

Insektstik DT 634

Lipothymia vasovagalis DR 559

Observation på grund af mistanke om andre sygdomme DZ 038

Observation på grund af mistanke om ondartet svulst DZ 031

Observatio sine indicatione therapiae DZ 039

Urticaria DL 500

Veneficium DT 659 se ATC-koder på www.lmk.dk

1.3.10. Skadestuens fysiske rammer og bemanding

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Skadestuen
Godkendt: 24-11-06
Opdateret: 22-06-10

A: Indgang ambulance

B. Indgang for pt., der henvender sig selv

C. Modtagesekretariatet

D. Pårørenderum

E. Div. birum-skyllerum-depot

F. Venterum børn/voksne

G. Behandling/undersøgelsesrum

H. Observationsrum

Behandlingsrum 1-2-3-4-(5-6-14):
Behandling og pleje af patienter med ”mindre” skader samt patienter i skadeambulatorium.

Behandlingsrum (5-6-14) – 7-8-9-10-11-12:
Behandling og pleje af patienter med ”større” skader samt akutte medicinske og kirurgiske sygdomme.

Afdelingsledelsen:
Skadestuen er en selvstændig enhed under Akutmodtagelsen, der ledes af en afdelingsledelse, som består af:

Ledende overlæge Birgitte Asmin Schurizek
Ledende oversygeplejerske Karin Marker

Læger: (Se instruks afdeling M – instruks nr. 1.1.4.)

Ledende overlæge
Overlæge /afdelingslæge
Læger der er speciallæger i almen medicin eller ortopæd kirurgi samt læger i uddannelsesstillinger.
Læger fra afd. M/ I / L.

Sygeplejersker

Ledende oversygeplejerske
Afdelingssygeplejerske
Klinisk sygeplejespecialist
Klinisk vejleder
Sygeplejersker

Sekretærer/portører:

Ledende lægesekretær
Klinisk sekretær
Lønbehandler
Lægesekretærer
Portører

Akkreditering

Placering af instruks

1.3.11. Identifikation af patienter

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Sikker identifikation af patienter og korrekt mærkning af oplysninger, diagnostisk materiale m.v. er en forudsætning for, at relevante oplysninger og procedurer benyttes til den rette patient. For at gøre patientbehandlingen sikker, er det nødvendigt at alt personale sikrer, at der anvendes entydige og fuldstændige oplysninger ved ordination, rekvisition, pleje, og behandling etc. De sundhedspersoner, der udfører en patientrelateret procedure, har et selvstændigt og udelt ansvar for korrekt identifikation. Instruksen gælder samtlige patienter uanset alder og habilitetsgrad

Kontrol af patientidentifikation
Foretages altid forud for enhver handling rettet mod patienten f.eks. journalskrivning medicinering, blodtransfusion, blodprøvetagning, eller diagnostiske eller behandlingsmæssige procedurer, herunder kirurgi eller anæstesi

Patientidentifikationsbånd:
Alle patienter der ikke sikkert kan identificere sig selv, skal have påsat midlertidig identifikationsarmbånd ved modtagelsen, eksempelvis

Bevidstløse patienter
Bevidsthedsslørede patienter
Konfuse patienter
Demente patienter
Psykotiske patienter
Mindre børn uden ledsager
Vågne patienter, der er ude af stand til at kommunikere

Derudover skal alle patienter der skal til operation, samt alle der skal indlægges, have identifikationsarmbånd på. Det er sygeplejerskens ansvar at påsætte identifikationsarmbånd. Identitetsarmbåndet er forsynet med navn, cpr. nr. og indlæggelsesafdeling. Identitetsarmbåndet placeres omkring håndled. Patient og/ eller pårørende informeres om betydningen af identitetsarmbåndet. Såfremt patienten ikke ønsker at bære identifikationsarmbåndet, noteres det i journalen.

Identifikationen kan sikres af:

Pårørende
Personale som kender patienten
eller ved hjælp af
Kørekort eller pas med vellignende foto

Erstatnings cpr. nr.
Hvis ikke patientens identitet kan sikres, eller der er den mindste tvivl skal denne registreres med et erstatnings cpr. nr. Patienten skal have identifikationsarmbånd med erstatnings cpr. nr. Det er lægesekretærens opgave, at tildele patienten erstatnings cpr. nr., efter instruks om tildeling af erstatnings cpr. nr. Se venligst sekretærinstruks.

Anden sikring mod forveksling:
Røntgenbilleder:
Anvendes der materiale som grundlag for den patientrettede procedure, herunder for eksempel røntgenbilleder – er lægen, der udfører proceduren, alene ansvarlig for, at dette materiale tilhører patienten.

Prøvemateriale i relation til undersøgelse/behandling:
Ved fremsendelse af prøvemateriale af enhver form skal den læge eller sygeplejerske, der udtager dette sikre sig, at patientidentifikationen og andre oplysninger anført på bestillingssedlen er korrekte og entydigt udfyldt. Dette kan evt. ske ved, at en anden person overfor lægen eller sygeplejersken gentager de skriftlig anførte oplysninger. Ved svar på fremsendt prøvemateriale – evt. mundtligt svar – har lægen, der anvender oplysningen, ansvar for at sikre sig overensstemmelse med patientens identitet.

Akkreditering
Tværgående retningslinie BE.DA-401-2 Identifikation af patienten

Litteratur/referencer
Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen, 1998
H:S tværgående vejledning ” Patientidentifikationsarmbånd i H:S”
Instruks 1.2.3, Identifikation af patienter, afdeling M’s instruksbog

Placering af instruks

1.3.12. Overbelastning i Skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: overlæge Annette Sylvest
Godkendt: 20-04-09
Opdateret: 22-06-10

Instruks for visiterende sygeplejerske i tilfælde af overbelastning i Skadestuen, Bispebjerg Hospital.

Formål:
At præcisere arbejdsgange ved overbelastning i Skadestuen.

Definition af overbelastning:
Ventetiden for de røde patienter overstiger 1 time for 2 eller flere patienter eller
Ventetiden for de blå patienter overstiger 3 timer for 4 eller flere patienter og der ikke er udsigt til at de kan behandles indenfor den nærmeste ½ time.

Det forudsættes, at sygeplejerskerne sørger for at patienterne er på stuerne i et omfang så lægen ikke skal hente dem i venteværelset.

Fremgangsmåde:
Sygeplejersken underretter efter forudgående aftale med ansvarshavende skadelæge:

I dagvagt overlæge Annette Sylvest, personsøger 4507.
Ortopædkirurgisk bagvagt
Evt. boligvagten indtil kl. 21.00

Baggrund:
Det er bagvagtens opgave at tilse en hensigtsmæssig fordeling af de lægelige ressourcer og patientbehandlingen skal have 1. prioritet. Undervisning prioriteres højt, men ikke på bekostning af patientbehandling.

Ikrafttræden 01.05.09.

Akkreditering

1.3.13. Bemandingsplan

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgaard
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 06-06-08

Bemandingsplan

Målgruppe:

Sygeplejersker og sekretærer.

Formål:

At sikre balance mellem personalebemanding og patientbelastning.

Fremgangsmåde:

Bemandingsplanen beskriver det daglige fremmøde fordelt på stillingskategori samt opdeling efter kvalifikations-/kompetenceniveau.

Bemandingsplan A:

Udfra normering er der udarbejdet en bemandingsplan med angivelse af det nødvendige antal medarbejdere.

Bemandingsplanen angiver fremmøde fordelt på ugens dage og døgnets vagter.

Bemandingsplan B:

Bemandingsplanen angiver handlingsplan når der er sygdom/fravær.

Bemandingsplan A:

Pleje og behandling er organiseret i kliniske team læge/sygeplejerske/sekretær, der følger patienten igennem behandlingsforløbet.

Dagligt fremmøde på hverdage i dagvagt

Sygeplejersker:

2 visiterende sygeplejersker

3½ primærsygeplejersker

1 – 2 kliniske specialister

1 afdelingssygeplejerske

Sekretærer

3 - 3½ sekretær

Lørdage, søndage og helligdage i dagvagt

Sygeplejerske

2 visiterende sygeplejerske

3 primærsygeplejersker

Sekretærer:

3 sekretærer

Aftenvagt ugens 7 dage

Sygeplejersker

2 visiterende sygeplejerske

3½ primær sygeplejersker

Sekretærer:

3 sekretærer

Nattevagt ugens 7 dage

Sygeplejersker

1 ansvarshavende sygeplejerske

2 primærsygeplejersker

Sekretærer:

1 sekretær

Bemandingsplan B:

Handlingsplan

Sygdom/fravær

Mandag-fredag Dagvagt:

Sygeplejersker

Fravær af 1 sygeplejerske:

Afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske vurderer om de fremmødte sygeplejerskers kompetencer trods én sygeplejerskes fravær kan imødekomme patienternes behandlings-/plejebehov.

Fravær af 2 sygeplejersker:

1 natsygeplejerske fortsætter i dagvagt.

Afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sygeplejerske.

Fravær af 3-4 sygeplejersker:

2-3 natsygeplejerske fortsætter i dagvagt.

Afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske forsøger at indkalde ekstra sygeplejersker.

Fravær af 1 sekretær:

Ledende lægesekretær vurderer om de frem-mødte sekretærer trods én sekretærs fravær kan ”klare” sekretærbehovet.

Fravær af 2 eller flere sekretærer:

Natsekretæren fortsætter i dagvagt.

Den lægesekretær med længst ancinnitet påtager sig opgaven med at kalde personale ind.

Sygdom/fravær

Lørdage, søndage og helligdage i dagvagt:

Sygeplejersker

Fravær af 1 sygeplejerske:

1 natsygeplejerske fortsætter i dagvagt.

Den ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sygeplejerske (evt. timelønnet vikar).

Fravær af 3-4 sygeplejersker:

2-3 natsygeplejersker fortsætter i dagvagt.

Den ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sygeplejersker (evt. timelønnet vikar).

Afdelingssygeplejersken kontaktes.

Fravær af 1 sekretær

Den lægeskeretær med længst ancinitet påtager sig opgaven med at kalde personale ind.

Fravær af 2 eller flere sekretærer:

Natsekretæren fortsætter i dagvagt.

Den sekretær med længst ancinitet påtager sig opgaven med at kalde personale ind.

Lørdage, søndage og helligdage Dagvagt

Sygeplejersker

Fravær af 1 sygeplejerske:

1 natsygeplejerske fortsætter i dagvagt. Den ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sygeplejerske (evt. timelønnet vikar).

Fravær af 3-4 sygeplejersker:

2-3 natsygeplejersker fortsætter i dagvagt.

Den ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sygeplejersker (evt. timelønnet vikar).

Afdelingssygeplejersken kontaktes.

Fravær af 1 sekretær:

Den ansvarshavende sygeplejerske vurderer om de fremmødte sekretærer – trods 1 sekretærs fravær – kan klare sekretærbehovet.

Fravær af 2 eller flere sekretærer:

Natsekretæren fortsætter i dagvagt.

Den ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sekretærer (evt. timelønnet vikar).

Den ledende lægesekretær kontaktes.

Lørdage, søndage og helligdage Aftenvagt

Sygeplejersker

Fravær af 1 sygeplejerske

Den ansvarshavende sygeplejerske i dagvagten vurderer om de fremmødte sygeplejerskers kvalifikationer, trods fravær, kan imødekomme patienternes behandlings- og plejebehov.

Fravær af 2 sygeplejersker

En sygeplejerske fra dagvagten fortsætter i aftenvagten.

Den ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sygeplejerkser (evt. timelønnet vikar).

Fravær af 3-4 sygeplejersker

2-3 sygeplejersker fra dagvagten fortsætter i aftenvagt.

Den ansvarshavende sygeplejerske forsøger telefonisk at indkalde ekstra sygeplejersker (evt. timelønnet vikar).

Afdelingssygeplejersken kontaktes.

Fravær af 1 sekretær:

Der følges samme procedure som fravær i dagvagt, weekend.

Fravær af 2 eller flere sekretærer

En af sekretærerne fra dagvagten fortsætter i aftenvagt.

Der følges samme procedure som fravær i dagvagt, weekend.

Lørdage, søndage, helligdage, Nattevagt

Fravær af 1-2 sygeplejersker

Den ansvarshavende sygeplejerske i dagvagt/aftenvagt indkalder sygeplejerske til ekstravagt med 1. prioritet fra fremmødet næste dag i dagvagt.

Hvis det ikke er muligt at indkalde ekstra bemanding, går 1-2 af aftensygeplejerskerne i dobbeltvagt.

Fravær af 1 sekretær

Der forsøges indkald af sekretær til ekstravagt. Hvis dette ikke er muligt, går en af aftensekretærerne i dobbeltvagt.

Minimumsbemanding i Skadestuen:

I tilfælde af sygdom eller andet pludseligt fravær, er det den ansvarshavende sygeplejerske der skal sikre at bemandingen ikke er lavere end den anførte minimumsbemanding.

5 sygeplejersker dagvagt alle dage

5 sygeplejersker aftenvagt alle dage

3 sygeplejersker nattevagt alle dage

3 sekretærer dagvagt alle dage

3 sekretærer aftenvagt alle dage

1 sekretær nattevagt alle dage

Henvisninger: Skadestuens instruks nr. 20.02.15 ”Pludselig tilgang af ekstraordinært stort antal patienter

Akkreditering PE 403 Udarbejdelse af normeringsplaner.

Placering af instruks

1.3.14. Brand og sikkerhed i skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tórdis Höjgaard
Godkendt: 27-01-04
Opdateret: 14-04-10

Generelt:
Sikkerhedsgruppen (sikkerhedsrepræsentant og arbejdsleder) skal sammen med personalet i skadestuen, arbejde for at løse evt. sikkerheds- og sundhedsproblemer i skadestuen.

Brand:
Alt personale i skadestuen skal undervises i:

elementær brandbekæmpelse
skriftlig instruks, der beskriver alarmering
flugtveje, placering af brandslukningsmateriale og brandtryk
opbevaring af brandfarligt materiale
opbevaring af trykflasker

Brandmateriale der forefindes i skadestuen:
Brandspande x 2 (udfor modtagesekretariatet og modtagelse liggende patienter)
Brandtæpper x 2 (over brandspandene i modtagesekretariatet og modtagelse liggende patienter)
Brandtryk x 3 ( kontorgang/indgang for gående patienter/gang ved pårørenderum)
Branddør x 1 (ved modtagesekretariatet)
Kulsyreslukker x 3 ( i personalerummet/ modtagesekretariat/sygeplejerskekontor)
Vandslange x 3 (skab på kontorgang og gang ved rum 1 og 11)
Varslingsanlæg x 2 (personalerummet + modtagesekretariatet – angiver hvor i bygningen det brænder)

Oversigt over forholdsregler i tilfælde af brand x 4

udenfor modtagelsen
udenfor stue 14
udenfor pårørenderummet
kontorgang ved elevator

Oversigtskort:
Brandmateriale er afmærket på oversigt, der er placeret overfor indgang ved:

selvhenvenderindgang
ambulanceindgang

Personalesikkerhed:

Overfaldsalarmer:
Alt personale bærer overfaldsalarmer.
Videoovervågning x 3 (modtagesekretariatet/personalerummet/sygeplejerske kontor)

Forebyggelse af smitte:

Se Hygiejnehåndbogen på BBH’s intranet

Hygiejne:
Håndhygiejne
Anvendelse af handsker
Særlige forholdsregler vedr. smitsomme sygdomme m.v.
Smitte fra patienten
Smitte fra personale
Hepatitis
Stikuheld
Isolation ved specielle sygdomme
Patienter med multiresistente

Affaldshåndtering:
Se tværgående retningslinie F1.SI-401. (Titel: Affaldshåndtering dagrenovation og klinisk risikoaffald (se opslag i skyllerum).

Bortskaffelse af returmedicin og andet medicinsk affald:
Se tværgående retningsline SI-411.
Titel: Vedrørende bortskaffelse af medicin (se opslag på indersiden af nederste aflåste skabslåge i medicinrummet).
Hygiejne- affaldshåndtering og bortskaffelse af retur-medicin/andet medicinsk affald indgår i undervisnings-programmet for nyt personale.

Kemikalie/radioaktiv forurenede patienter:
Instruks for behandling af kemikalie/radioaktiv forurenede patienter er placeret i sekretariat.
Beskyttelsesudstyr – dragter og åndedrætsværn forefindes i katastroferummet i kælderen under skadestuen.

Indsatskort:
Indsatskort over farlige stoffer forefindes i sekretariat.

Opbevaring af farlige stoffer i skadestuen:
Mappe vedrørende ”farlige stoffer i skadestuen”, med anvisning på de enkelte stoffer, står i skab i skyllerummet

Specialudstyr:
Defibrillator skal slukkes straks efter brug, og må kun betjenes af personale der er instrueret.
Gennemlysningsapparatet må betjenes af specielt uddannet personale

Sikkerhedsmæssige forhold i relation til personale – patienter og pårørende:
Se tværgående retningslinier
SI-406 - Titel: Sikre og effektive forhold.
RE-40 - Titel:. Beskyttelse mod legemlige overgreb.
Indgår i undervisningsprogrammet for nyt personale.

Akkreditering
Tværgående retningslinie (SI-408-2) Uddannelse i brandsikkerhed, farlige materialer og nødsituationer
H:S tværgående vejledning (vejl. 15-1, K) Sikkerhedskrav i håndtering af lægemidler
Tværgående retningslinie (SI-406-2) Indberetning af kriminelle og sikkerhedsmæsige forhold.
H:S Tværgående vejledning (vejl. 22-0, A) Farlige kemikalier og kemikalieaffald
H:S politik (pol. 3-1, A) Brandforebyggelse
Tværgående retningslinie (RE-408-2) Beskyttelse mod legemlige overgreb

Placering af instruks

1.3.15. Overfaldsalarmer i skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Ledende oversygeplejerske
Godkendt: 29-04-10
Opdateret: 29-04-10

Målgruppe
Al personale ansat i skadestuen.

Anvendelse af alarmer i skadestuen
Alle ansatte skal bære alarmer under deres arbejde i skadestuen.

Tjek af den enkelte alarm
Hele anlægges tjekkes dagligt af portøren i skadestuen.

Vejledning findes i portørens logbog

Der er den enkelte medarbejders pligt, at tjekke den enkelte alarms batterier ved vagtens påbegyndelse.

Afprøves på det store personaletoilet, hvortil døren lukkes
Man stiller sig med front mod døren med alarmen på ryggen, hvorefter der trykkes på den røde knap
Hvis alarmen fungerer vil det lille grønne lys slukkes på sensor over døren

Ved uro

Ved tegn på uro aktiverer medarbejderen alarmen ved tryk på den røde knap på egen alarm.
Alarmen adviserer nu, på display, afdelingen og portørcentralen, Bispebjerg Hospital.
2 portører kommer til skadestuen.
Efter 1 minut vil en vagtcentral automatisk blive kontaktet, hvorefter der automatisk vil blive sendt politi til skadestuen

Afstilling af anlæg i sekretariatet
Lyden afstilles på den gule knap med et kort tryk.
Alarmen vil fortsat være aktiveret, så Alarmcentralen bliver adviseret.
Når der er gået 1 minut kan hele anlægget afstilles ved at trykke kortvarigt på den grønne knap.

Andre kald
I den periode, hvor alarmanlægget er aktiveret vil man ikke kunne registrere kald fra de indgangsdøre der er låst eller fra stuer, hvor klokkesnoren er aktiveret.

Ved fejltryk
Ved eventuelle fejltryk, hvor alarmen ikke er blevet afstillet inden 1 minut, skal vagtcentralen kontaktes snarest på; 7611-7117.

I den forbindelse skal der bruges et kodeord;
”SKADESTUEN”

Ved afmelding af politi
Hvis episoden løses uden behov for politi intervention, skal kontakten til alarmcentralen ligeledes afmelde politi.

Kontaktperson
Ledende oversygeplejerske Karin Marker

Akkreditering

Tværgående retningslinie SI 406-1 og SI 406-2. Indberetning af kriminelle og sikkerhedsmæssige forhold.

RE-40 Beskyttelse mod legemeligt overgreb.

Håndbøger

Sikkerhed og arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø politik.

Relevante referencer

Skadestueinstruks 1.1.10: "Handlingsplan for personalet på Skadestuen i forbindelse med patienter med truende adfærd"

1.3.16. Handlingsplan for personalet på Skadestuen i forbindelse med patienter med truende adfærd.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Karin Marker, Christian Nielsen (SIR), Marie Louise Jensen (TR)
Godkendt: 24-11-06
Opdateret: 11-06-10

Bilag: Anmeldelsesskema af voldelig episode i Skadestuen.

Formål:
Sikre at Skadestuens ansatte har en guideline til at tackle patienter med truende adfærd samt sikre, at de ansatte, under deres arbejde, ikke bliver udsat for fysisk/psykisk vold.

Definition:
Situationer hvor patienter med truende adfærd - verbalt som nonverbalt - påvirker personalet i Skadestuen.

Generelt:
De fysiske rammer bør være af en sådan karakter, at de mindsker risikoen for vold på Skadestuen.

Videoovervågning:
Gangarealer, indgange samt venteværelser er videoovervågede.

Døre/elevatorer:
Samtlige indgange, døre samt elevatorer til Skadestuen kan aflåses.
Døre er sikret ved nedfasning i gulvet samt skudsikret glas

Overfaldsalarm:
Alt personale der gør tjeneste i Skadestuen skal bære overfaldsalarm. Her tilkaldes portør og politi.

Portør

I alle dag- og aftenvagter er der faste portører i Skadestuen samt fredag og lørdag nat.

Personalet er uddannet i og har fornøden viden om, hvordan vold evt. kan undgås. Der lægges her særlig vægt på, at den enkelte medarbejder har viden om, hvorledes det sikres at truende situationer ikke udvikler sig. Det er således en del af skadestuepersonalets professionelle udøvelse at være i stand til at beherske disse situationer.

Information

Skadestuens arbejdsgange bliver synliggjorte for patienter og pårørende via information.

Ventetid

Personalet er opmærksomme på evt. ventetid og informerer løbende patienter og pårørende om denne.

Intervention

Ved begyndende konflikt - patienten har en truende adfærd

Brug kommunikation for at løse konflikten.
Den involverede medarbejder skal forsøge at bringe sig selv i sikkerhed (sikre flugtveje).
Eventuelt lade en anden kollega tage over i kommunikationen med patienten, dette kan måske eliminere konflikten.
Vurdér behov for at tilkalde kollegaer (mange personaler samlet kan virke truende på patienten og derved optrappe konflikten).
Kollegaer bør søge sammen omkring episoden, for at være synlige for patienten (dette vil virke støttende for den implicerede medarbejder).
De tilkomne kolleger kan evt. tilkalde portør, hvis denne endnu ikke er tilstede, lokal 2424.

Hvis konflikten tilspidses

Informér den truende patient om, at du vil trykke på overfaldsalarmen
Den medarbejder der trykker på alarmen, skal fortsat have den primære kommunikation, evt. bytte med kollega. Kommunikationen skal være én til én.
Al plejepersonale skal søge til episoden - primære opgave er, at skærme de øvrige patienter og bortvise evt. pårørende til patienten med truende adfærd, for at nedtrappe konflikten.
Portøren skal være i umiddelbar nærhed til episoden, og sammen med det øvrige personale hjælpe med til at nedtrappe konflikten.
Akutsekretæren skal afstille lyden på alarmen
Den ansvarshavende læge i Skadestuen skal give en lægefaglig vurdering af patienten med truende adfærd, om hvorvidt patienten er behandlingskrævende. Der kan evt. henvises til en anden skadestue eller patienten kan bortvises
Ved behov for politiassistance uden aktivering af overfaldsalarm ringer visiterende sygeplejerske direkte til politiet enten ved at kalde 112/114 ( = hurtigt svar) eller 3521 3333 (direkte nr. til Københavns Politi - vagthavende, Station Bellahøj)

Efterforløb:

Det er vigtigt at hændelsen ikke betragtes som et problem, som den enkelte medarbejder skal forholde sig til alene.

Kollegial debriefing umiddelbart efter hændelsen, dette skal ansvarshavende sygeplejerske sørge for
Hændelsen indberettes via intern formular "Indberetning af voldelig episode" til oversygeplejerske/afdelingssygeplejerske. Denne informerer den interne sikkerhedsgruppe
Oversygeplejersken/afdelingssygeplejersken/sikkerhedsansvarlig skal opsøge den involverede medarbejder og sørge for en afklarende samtale samt stillingtagen til fremtiden

Akut psykologisk krisehjælp:

BBH har en aftale om akut psykologisk krisehjælp til medarbejdere der har været udsæt for stærke, dramatiske og chokerende situationer.

Dagtid – hverdage:

Sikkerhedsledelsen på hospitalet kontaktes.

Aften – nat – week-end:
Ansvarshavende sygeplejerske/afdelingslægen anmoder om hjælp og underretter sikkerhedsgruppen i Skadestuen om hændelsen. Sikkerhedslederen i Skadestuen underretter hurtigst muligt sikkerhedsafdelingen, hvis der er rekvireret krisehjælp

Psykologisk krisehjælp:
Psykologcentret
Trekanten
Linnésgade 25, 1.

1361 København K

Mandag – fredag 9.00 – 15.00 3391 4041

Andre tidspunkter 3391 3676

Akkreditering
Tværgående retningslinie SI 406-2
Indberetning af kriminelle og sikkerhedsmæssige forhold.
Tværgående retningslinie SI 406-1

Håndbøger:
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø- politik

Sikre og effektive forhold.
RE-40: Beskyttelse med legemligt overgreb.
Brand- og sikkerhedsinstruks.

Relevante referencer
Skadestueinstruks 20.01.12: ”Overfaldsalarmer i skadestuen”
Bispebjerg Hospitals overordnede voldspolitik

1.3.18. Patienters privatliv

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tórdis Höjgaard, Marianne Nørgård, Helle Madsen, Anette Bundgaard
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 18-05-10

Generelt:
Personalet respekterer i videst muligt omfang patienters blufærdighed og behov for privatliv ved enhver form for undersøgelse, behandling og pleje. Der tages herunder hensyn til køn, alder, religiøs- og anden overbevisning.
Undersøgelser, behandling og pleje foregår i videst muligt omfang under forhold, hvor der kan tages hensyn til patientens blufærdighed. Det overvejes herunder i hvilket omfang andre ansatte kan være tilstede.
Ved undersøgelser, behandling og pleje, hvor krænkelse af blufærdighed kan påregnes, informeres patienten om formål med og forløb af proceduren og der tages i videst muligt omfang hensyn til patientens ønsker.
Når patienten behandles på stuen, skal gardinet trækkes for og døren skal være lukket.
Personalet skal banke på døren, før man går ind.

Modtagelse af ikke ambulanceindbragte patienter:
Patienten modtages ved skranken og skrives op af visiterende sygeplejerske eller sekretær.
Visiterende sygeplejerske vurderer patienten sundhedsfagligt. Skal gøres således, at patientens blufærdighed og behov for privatliv respekteres. Der udspørges ikke om blufærdighedskrænkende data/oplysninger. I disse tilfælde modtages patienten på stue 15.

Diskretionslinien skal overholdes.
Patienter må ikke vurderes/behandles eller informeres i venterum/venteværelset.
På stue 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 skal gardinet være trukket for ved behandling.
Ved modtagelse af børn, som skal ses straks modtages på stue 1

Modtagelse af ambulanceindbragte patienter:
Alle patienter vurderes af visiterende sygeplejerske i ambulanceindgangen.
Visitation til behandlingsstuerne foretages under hensyntagen til lidelse og med respekt for patientens blufærdighed.
Patienten modtages på stuen af sygeplejerske og evt. en sekretær, hvorefter lægen tilkaldes.
Børn, som skal ses her og nu modtages og behandles på stue 7 – ellers stue 1.
Hvis patienten ligger på gangen skal denne have skærm omkring sengen og en klokke.

Modtagelse af særligt udsatte patienter:
I skadestuen defineres udsatte patienter som, børn 0 – 14 år, demente patienter, berusede patienter, psykisk dårlige patienter, bevidstløse patienter, patienter som ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Det er plejepersonalets ansvar, at der i plejen og behandlingen udvises respekt for deres blufærdighed og ret til privatliv.
Undgå ydmygende og nedværdigende situationer.
Vi skal være opmærksom på, at orientere patienten om, hvad der sker uanset bevidsthedsniveau.
Patienter, som behandles på stue 12 – gardin skal trækkes for omkring lejet, skydedøre kan evt. lukkes til stuen, pt. Får tæppe over sig, patienterne skal være påklædt når de hjælpes på toilettet.

Modtagelse af patienter:

Generel arbejdsgang:
Foregår primært på enestuer.
Løft af pt. fra leje til seng skal foregå på gangen bag skærm.

Skadejournal/sygeplejedelen:
Når skadejournal/sygeplejedelen er i brug følger de patienten på stuerne, hvis det er enestuer. Hvis patienten opholder sig i venterum eller på stue 12 opbevares journalen i sekretariatet.

Indlæggelsesjournaler og røntgenhenvisninger:
Lægges i cirkulationskuvert når patienten transporteres.

Brug af telefon :
Når telefoner bruges, må det sikres, at der ikke af samtalen kan spores personfølsomme dato ( cpr. nr. etc.)
Dette kan bl.a. sikres ved, at der ikke er uvedkommende inden for høreafstand.

Pc-terminal på stuerne:
Ved brug af pc’ere på stuerne skal der bruges pass-word til at locke sig ind. Når pc’en ikke bruges går den selv i stand-by funktion.

Kontakt med politi.
Patienters samtale med politi skal foregå i enerum.

Akkreditering
Placering af instruks

1.3.19. Organisering af arbejdsgang

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Afdelingsledelsen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 18-05-10

Mål
At sikre :

et højt fagligt behandlings- og plejeniveau
kontinuitet i behandling og pleje
et højt informationsniveau
tryghed for patient og pårørende

Opdeling
Skadestuens personale er primært opdelt i 2 teams

Modtageteam
Behandlerteam

Behandlerteamet er yderligere opdelt i 3 teams

A – akut team
B - behandlerteam
C – behandlerteam, som blandt andet varetager Skadeambulatoriet

Behandling/pleje
Teamet, bestående af læge og sygeplejerske, føler patienten gennem hele behandlingsforløbet. Der er tilknyttet fast lægesekretærbistand til teamfunktionen.

Modtageteam

Primær visiterende sygeplejerske (VIS1)
Sekunder visiterende sygeplejerske (VIS2)
Modtagesekretær (MOS)
Ansvarshavende afdelingslæge (A-LÆ)

Selvhenvendere
Alle patienter der henvender sig selv, bliver straks ved ankomsten modtaget af VIS1, der vurderer patientens tilstand sundhedsfagligt, prioriterer til hvilken ventetidskategori patienten skal visiteres til, samt i hvilken rækkefølge patienterne skal behandles, og af hvem - herunder - om patienten skal behandles af læge fra medicinsk center, skadelæge eller af behandlersygeplejerske. (Se funktionsbeskrivelse for VIS1).

Ambulanceindbragte
Alle patienter der indbringes med ambulance bliver modtaget af VIS2, der vurderer patientens tilstand sundhedsfagligt straks ved ankomsten, prioriterer til hvilken ventetidskategori patienten skal visiteres til, samt i hvilken rækkefølge patienterne skal behandles, og af hvem - herunder - om patienten skal behandles af læge fra medicinsk center, skadelæge eller af behandlersygeplejerske. (Se funktionsbeskrivelse for VIS2).

Planlægning af det daglige arbejde

Vedrørende læger
Se instruksbog afdeling M – instruks nr. 1.1.4. Vagtinstruks for afdeling M

Vedrørende sygeplejersker/lægesekretærer
Der udarbejdes dagligt et skema over tilstedeværende personales placering på stuerne/ sekretariaterne. Det er afdelingssygeplejerskens/ledende lægesekretærs ansvar at tilrettelægge det daglige arbejde under hensyntagen til personalets kvalifikationer. (Se funktionsbeskrivelse for skadestuesygeplejersker / lægesekretærer).

Nøglepersoner
Der er udpeget en række nøglepersoner, der er ansvarlige for oplæring/undervisning i diverse apparatur.

Gennemlysningsapparat/C buen
Defibrillator
Pro-pack
Blodsukkerapparat
Diverse IT-udstyr
Medicin/EPM

Specialopgaver
Ved hvert vagtskift sikres, at alle stuer er i orden. For eksempel opfyldning af sterile/usterile varer samt kontrol af :

Ilt/sug
Lejer med videre

Medikoteknisk udstyr checkes en gang i døgnet. Dette dokumenteres i logbøger der står på alle stuerne.

Konferencer
Der afholdes dagligt røntgenkonference med deltagelse af skadestuens faglige ansvarlige overlæge og røntgenlæge. 2 x ugentlig afholdes tværgående morgenkonferencer.

Drøftelse af patientforløb
Visitationsretningslinier
Behandlingsinstrukser
Projekter præsenteres
Undervisning med videre

Akkreditering

Placering af instruks

1.3.20. Blodprøvetagning i Skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Birgitte Godiksen
Godkendt: 19-01-09
Opdateret: 19-01-09

Blodprøvetagning i Skadestuen

Generelt
Generelt tages der ikke blodprøver i Skadestuen i diagnostisk øjemed på stabile patienter. Proceduren er for tidskrævende, idet patientens ophold i Skadestuen forlænges væsentligt, når vi afventer svar på prøverne.
Hvis det skønnes at patientens tilstand kræver indlæggelse, tages blodprøverne på sengeafdelingen.
Hvis patienten hjemsendes må den videre udredning, inklusiv blodprøveundersøgelse, foregå via egen læge.

På akutte og ustabile patienter tages der, i samråd med den behandlingsansvarlige læge, de relevante blodprøver i Skadestuen.

Procedure

Behandlingsansvarlige læge ordinerer relevante blodprøver i skadejournalen.
Sekretæren bestiller de ønskede blodprøver i LABKA II og udskriver PTB (prøvetagningsblanket). Alle bestilte blodprøver fra Skadestuen rekvireres med højst mulige prioritet. Sekretæren udskriver armbånd, hvis dette ikke er gjort tidligere.
Sygeplejersken tager PTB´en og finder PDA.
Sygeplejersken finder relevante blodprøveglas.
Sygeplejersken sikrer sig at patienten bærer armbånd.
Sygeplejersken logger på PDA.
Sygeplejersken scanner patientens armbånd (alternativt patientens sygesikringsbevis) og aktuel rekvisition vælges.
Sygeplejersken sætter barkoder på prøveglas, husk de skal sættes helt lige på.
Sygeplejersken udfører blodprøvetagningen.

Rekvirering og forsendelse

Prøverne overgives personligt til en ledig sekretær. Der laves en klar aftale om hvor prøverne skal sendes hen og hvor hurtigt de skal ekspederes.
Ved prøver der er superakutte (eks. trombolyseprøver), skal sekretæren rekvirere skadestueportøren til at bringe blodprøverne til KBA. Hvis portøren er optaget, skal der bestilles en hasteportør i portørcentralen på tlf.nr. 2424. Sekretæren skriver på transportbægeret hvornår afhentning er bestilt. Blodprøverne skal være afhentet indenfor 3 minutter.
Ved akutte prøver rekvireres hasteportør i portørcentralen, hvis skadestueportøren er optaget. Prøverne skal være afhentet inden 15 minutter.
Blodprøveglassene til KBA lægges i en sort plastikbæger.
På type- og BAS-glas sættes mærkat med navn og CPR-nr samt mærkat med stregkode og de kommes i hver sit transportrør (en PTB pr. glas). HUSK underskrift, dato og klokkeslæt. Det hele kommes i en kuvert, der mærkes med RH, afsnit 2031, Blodbank.
Sekretæren bestiller en taxa til RH, afsnit 2031, Blodbank.
Hvis der tages type- eller BAS, er det vedkommende der har taget blodprøven, der skal udfylde PTB efter sikring af patient-ID. HUSK, hvis der skal tages både type og BAS, skal de tages af to uafhængige personaler.

Hvis prøvetagningen mislykkedes

Sekretæren udskriver en ny PTB.
Sygeplejersken starter blodprøvetagning påny.
Hvis sygeplejersken ikke kan stikke patienten, er der mulighed for at kalde en anæstesisygeplejerske på personsøger 4423

Henvisninger
Intranettet i laboratoriehåndbogen (KBA).
LABKA II

1.3.22. Overflytning til anden afdeling

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 04-08-10

Overflytning af patienter til andet hospital:
Er reguleret i tværgående retningslinier fra H:S, der henvises til disse.

Overflytning til anden afdeling i hospitalet:
Der vil ofte forefindes særlige regulerede retningslinier, herunder for eksempel samarbejdesaftale for med.område, overflytning til psykiatrisk afd. etc.

Ledsagelse til anden afdeling i hospitalet
Såfremt der ikke findes særlige regler for ledsagelse ved overflytning til anden afdeling, foretages den endelige beslutning af ansvarshavnede afdelingslæge i skadestuen. Denne afdelingslæge skal således afgøre hvorvidt patienten kan overflyttes uden ledsager, under ledsagelse af sygeplejerske, eller eventuelt under ledsagelse af læge. Såfremt patienten skal overflyttes til anden afdeling under ledsagelse af læge, skal forvagten fra den pågældende afdeling tilkaldes med henblik herpå.

Akkreditering

1.3.23. Handlingsplan ved problemer med medicoteknisk udstyr

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 27-03-08

Handlingsplan ved problemer med medicoteknisk udstyr

Procedure

Forsøg at finde fejlårsag i manualerne - disse er placeret i Medicinrummet.

Kan du ikke selv løse problemet, kontakt da den apparaturansvarlige eller én af nøglepersonerne i Skadestuen.

Nøglepersoner

Difibrillatorer, infusionspumper, Propaq og EKG-apparater: Birgitte Godiksen, Helle Vang, Tina Sylvester.

Alkometer, Doppler, BT-apparater, saturationsmåler, termometre, ophtalmoskoper og otoskoper: Mette Zornig.

Apparaturansvarlig: Karin Marker og Birgith Johansen

Er det ikke muligt at få kontakt til nogen af ovenstående personer, kontaktes Medicoteknisk afd. på lokal 2155 (Erik Rasmussen) eller Teknisk afd. 2379 (aften og nat).

Medicoteknisk afd. har ekstra apparater stående til udlån.

Den apparaturansvarlige skal altid informeres om fejl ved det tekniske udstyr.

1.3.24. Undervisning i brug af defibrillator

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 27-03-08

Undervisning i brug af defibrillator

Målgruppe:

Sygeplejersker og afdelingslæger ansat i skadestuen.

Overordnet ansvarlig:

Ledende oversygeplejerske.

Nøglepersoner:

Der er udpeget 2 sygeplejersker, der er nøglepersoner på området.

Indhold i undervisning:

Procedure ved daglig afprøvning
Daglig kontrol og opfyldning
Omstilling af defibrillator til brug ved børn
Rengøring
Vedligeholdelse

Undervisningen foregår ved nøglepersoner eller klinisk specialist.

Det dokumenteres i nyansattes introduktionsmappe samt i database når undervisning er gennemført.

Procedure ved daglig afprøvning:

Hoved strømforsyning fjernes fra defibrillator (rød ledning)
Der indstilles på 300 joule
”Paddlerne” skal forblive i paddleholderne.
Aktiviver charge knappen på paddle på højre side at defib.
Afgiv stød ved at udløse stødknap på begge paddles.
Den afgivne energi måles og vises på skærmen og bliver udskrevet
Det daglige check dokumenteres i logbog med initialer.
Sygeplejerske der checker stue 8 og 9 er ansvarlig for daglig check.

Daglig kontrol og opfyldning:

At defibrillator oplader (grøn lampe på frontplade skal lyse)
At ledning forefindes
At kabel til ekg forefindes
At kabel og pads til ekstern pace forefindes
At elektroder, også til børn forefindes
At der forefindes gele-pads
At der forefindes engangsskraber

Rengøring:

Tørres af med fugtig klud, vær forsigtig, at der ikke trænger vand ind i apparatet.

Vedligeholdelse:

Defibrillator skal kontrolleres hvert andet år (type 1 udstyr). Simonsen og Weel udfører dette.
Den forebyggende vedligeholdelse mærkes med mærkat på apparat. (Check af firma)
Vedligeholdelsesrapporter findes i mappe for medikoteknik på de kliniske specialisters kontor ( sidste kontrol, dato og mangler).
Ved fejl eller mangler kontaktes først Medikoteknisk afdeling lokal 2155 eller 2426 . Større reparationer udføres af Simonsen og Weel. Nøglepersoner på området orienteres.

1.3.25. Undervisning i brug af infustionspumpe

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Johanne Baagøe
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 27-03-08

Undervisning i brug af infusionspumpe TERUMO

Målgruppe:

Sygeplejersker

Overordnet ansvarlig:

Afdelingssygeplejerske/ansvarshavende sygeplejerske.

Nøglepersoner:

Der er udpeget 2 sygeplejersker som nøglepersoner.

Indhold i undervisning:

Procedure ved daglig kontrol
Gennemgang af brugermanual
Rengøring
Vedligeholdelse

Det dokumenteres i nyansattes introduktionsmappe når undervisning er gennemført.

Procedure for brug af infusionspumpe:

Tryk for power i mindst 2 sek. for tænde.
Åbn frontlågen
Klargør infusionssættet. Der må kun bruges infusionssæt Terufusion fra TERUMO
Isæt infusionsslange uden at trække i den.
Luk lågen.
Indstil infusionshastigheden (ml./h) – kontroller at der står D rate i displayet
Tryk på rate/limit select, kontroller at der står D limit i displayet. (Mængden der skal gives.)
Tryk på start (husk at åbne for rulleklemmen på dropsættet)
Midterste display angiver indgivet volumen, eller den tid der er tilbage af infusionen.
Ved afbrydelse af infusion, tryk på stop.
Luk for rulleklemmen på dropsættet.
Åbn frontlåge, tryk på releaseknappen, for at få dropslangen fri.
Tryk på power min. 2 sek. – Pumpen slukkes.

Alarmer:

Occlusion – ved stop i infusionslinien. Korriger fejlen.
Air – Ved luft i infusionsslangen.
Low battery – Lavt batteri
Completion – Når totalmængden er infunderet

Rengøring:

Tør med en fugtig klud.

Vedligeholdelse:

Infusionspumpe skal kontrolleres hvert tredje år. (Type 1 udstyr). Hemax Medical udfører dette.
Se mappe for Medikoteknik på klinisk oversygeplejerskes kontor for sidste kontrol, dato og mangler.
Ved fejl eller mangler kontaktes først Medikoteknisk afdeling lokal 2155 eller 2426. Større reparationer udføres af Hemax Medical. Nøglepersoner orienteres.

1.3.26. Blodsukkerapparat

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Helle Vang
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 04-08-10

Blodsukkerapparat Accu-Chek

Målgruppe

Sygeplejersker i Skadestuen

Overordnet ansvarlig

Ledende oversygeplejerske/afdelingssygeplejerske.

Nøglepersoner

Der er udpeget én sygeplejerske i Skadestuen.

Placering

Skadestuen har to apparater, som er tilsluttet baseenhed ved computerne på stue 8 og stue 9.

Når Accu-chek skal anvendes, tages apparatet ud af baseenheden. Umiddelbart efter brug sættes apparatet i baseenhed.

Klinisk Biokemisk afd.s ansvar

Klinisk Biokemisk afd.kan kontaktes på lokal 2646. Bioanalytiker fra KBA klarer påfyldning af teststrimler.

Undervisning af alle nyansatte sygeplejersker foregår ved personale fra KBA.
Det dokumenteres i nyansattes introduktionsmappe, når undervisningen er gennemført.

Hvis der på KBA registreres, at vi i Skadestuen laver mindre end 25 målinger årligt, skal sygeplejerske udfylde testskema der tilsendes fra KBA.

Vedledning i brug af Accu-chek

Der foreligger brugervejledning til hvert apparat ved baserne.

Rengøring af apparat

Det er hver enkelt brugers ansvar at efterlade apparatet rent og uden blodrester.

Apparatet renses x 2 ugentligt med 70% ethanol/isopropanol eller varmt sæbevand. Skanneren og baseunit aftørres med tør klud. Der må ikke kome ethanol eller vand på de elektroniske komponenter i bunden og toppen af baseunit.

Der foreligger instruks for rengøring i brugervejledningen.

1.3.27. Medicinhåndtering

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Karin Marker og Tina Sylvester Bang, februar 2009
Godkendt: 12-02-09
Opdateret: 01-10-09

Målgruppe:
Alle sygeplejersker ansat i Skadestuen.

Formål: At sikre sygeplejerskernes kendskab til opgaverne og opgavernes fordeling i forbindelse med bestilling, modtagelse, udlån, udlevering, returnering og bortskaffelse af medicin i skadestuen. Sikre at sygeplejerskerne har kendskab til regler og forholdsregler ved medicin dispensering og administration.

VIS 2 har det daglige ansvar for medicinrummet.

Afdelingens medicinansvarlige sygeplejerske har ansvar for:

· Tjek af udløbsdatoer,

· Overordnet indretning i medicinrum,

· Ajourføring og revision standardsortiment og af indhold i medicinbakker i samarbejde med afdelingens ledende læge.

· At sikre tilgængeligt materiale i forhold til medicin-dispensering og administration.

· At introducere nyt personale til medicinområdet

· At ændringer i navn på præparater eller udgåede præparater meldes ud i afdelingen

· At deltage i apotekets medicinkontrol i Skadestuen og efterkomme/udføre evt. anbefalinger.

Fremgangsmåde ved medicin bestilling:

· ”Medicin Mangler” bogen bruges til at skrive de præperater som sygeplejerskerne skønner skal bestilles snarest.

· Medicinbestillingen varetages af afdelingssygeplejersken eller sygeplejerske med klinisk specialist funktion mandage og torsdage.

· Ved akut mangel på medicin, der ikke kan skaffes på BBH, kontakter ansvarshavende sygeplejerske Apoteket på lokal 3554

Fremgangsmåde ved modtagelse af medicin fra apoteket:

· Den sygeplejerske der modtager medicin fra apoteket skal signere med initialer for det antal kasser der er modtaget.

· Sygeplejersken er ansvarlig for: at det er den rigtige medicinlevering (der skal stå Skadestuen på kasserne) samt at forseglingen ikke er brudt.

· Sygeplejersken der modtager medicinen har ansvaret for at sætte medicin på plads i køleskab.

· VIS 2 sætter ikke køle krævende medicin på plads.

Fremgansmåde ved lån af medicin fra anden afdeling:
Medicinen skal altid forblive i originalemballage. Undtaget herfra er medicin til vores akuttasker og katastrofemedicin i lægeholdstasker.
Hvis der lånes medicin til en enkelt patient, skal følgende sikres:

· At lånet sker til brug for en bestemt patient.

· At den lånte mængde er så lille som muligt.

· At lægemidlet pakkes forsvarligt.

· At lægemidlet forsynes med patientens navn, CPR-nr., lægemiddelnavn og styrke, batchnummer, navn og initialer på den der har omhældt lægemidlet samt dato for omhældning

· Udlån af morfika til andre afdelinger registreres og signeres af begge afdelinger. Liste placeret i skab i medicinrummet.

Fremgangmåde ved udlevering af medicin til patienter:

Skriftlig vejledning om præparatet fra mappe ved skranken eller printet fra www.Medicin.dk gennemgås med og udleveres til patienten.
Medicinen pakkes i medicinpose der påsættes en label (fra mappe under skranken) med oplysninger om: patientnavn, CPR-nr, indikation lægemiddelnavn, styrke, administrationsform, dosering, dato for udlevering, initialer og udløbsdato.

Fremgangsmåde ved medicin dispensering og administration, generelt.

Sygeplejersken modtager ordination skriftligt hvis muligt, i særlige situationer som telefon ordination eller mundtligt ved direkte kontakt.
Sikre patientens ID og er bekendt med virkning, bivirkning, interaktioner og administrationsform.
Dokumentere indgiften i sygeplejejournalen med præparat, styrke, administrationsform, initialer, klokkeslæt.
Observere og dokumentere effekt.

Fremgangsmåde ved intravenøs medicinindgift:

Tjek liste over hvilke præparater sygeplejersker i skadestuen må administrere intravenøst (LINK til denne NYREVIDEREDE liste!!)
Følg vejledning i iv. mappe i medicinrummet eller https://www.samnet.dk/

Fremgangmåde ved returnering af medicin til apoteket:

· Medicin til destruktion/refusion lægges i de grå medicinkasser.

· Afdelingssygeplejersken/sygeplejerske med klinisk specialist funktion udfylder liste og plombere kassen

Fremgangsmåde ved kontrol af udløbsdato:

· Hver tredje måned kontrolleres al medicin i afdelingen for udløbsdato i henhold til logbog af den medicinansvarlige sygeplejerske.

· Hvis der er præparater der har udløbsdato før næste kontrol, skal de mærkes særskilt med rød mærkat.

· Alle sygeplejersker har ansvar for at være opmærksomme på præparater med speciel mærkning.

· Medicin med begrænset holdbarhed skal mærkes med anbrudsdato.

Fremgangsmåde ved korrekt bortskaffelse af medicin og medicinrester.

Tomme og anbrudte hætteglas, tomme tabletglas, samt flasker med og uden lægemiddelrester skal i hvid plastikspand mærket apoteksaffald.

Infusionsbeholdere inkl. Infusionssæt skal i kasse til klinisk risikoaffald.

1.4. Kvalitetssikring

Til indholdsfortegnelse

1.4.1. Dokumentation, sygeplejedel af skadejournal

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgaard
Godkendt: 31-03-08
Opdateret: 08-02-09

Dokumentation - sygeplejedelen af skadejournal.

Generelt

Alle patienter der henvender sig i Skadestuen modtages og vurderes sundhedsfagligt af en visiterende sygeplejerske. Når vurderingen er foretaget, prioriteres patienten til ventetidskategori (rød - blå - hvid).
Alle røde patienter visiteres desuden til Rød1, Rød2 eller Rød3 ved hjælp af BEWS eller supplerende kriterier.
Sygeplejedelen af skadejournalen består af 4 sider.
Side 1 indeholder en administrativ første del, samt anden del til den sundhedsfaglige vurdering.
Side 2 og side 3 indeholder observationer, sygeplejehandlinger og afslutning af patientforløb.
Side 4 er en ekstra tekstside samt skemaer til visitering af røde patienter.
Udfyldelsen af sygeplejejournalens administrative første del, foregår i et samarbejde mellem sygeplejerske og sekretær.
Visiterende sygeplejerske udfylder altid den sundhedsfaglige vurdering, visitationskategori og resten af side 1, samt for røde patienter også skema på side 4.
Den behandlingsansvarlige sygeplejerske/andre sygeplejersker udfylder side 2 og side 3 samt ved behov for yderligere teks også side 4.
Læge- og sygeplejedel er et samlet dokument for hver enkelt patient.
Alle notater angives med klokkeslæt og læsbare initialer.

Formål

At sikre, at personale og patient oplever kontinuitet i pleje og behandling på Skadestuen ved feks:

Indlæggelse på BBH eller andre hospitaler.
Henvisning til ambulatorier.
Egen læge.
Hjemmeplejen.
Plejehjem.
Etc.

Vejledning til udfyldelse af sygeplejejournal:

Indbringelsesmåde: Hvordan er pt. kommet til Skadestuen?

Skadested: Hvor er ulykken/skaden sket?

Ankomsttidspunkt: Tidspunkt hvor patienten ankommer i Skadestuen. HUSK: Dato, årstal og klokkeslæt.

Skadetidspunkt: Tidspunkt for hvornår skaden er sket/sygdommen startet. HUSK: dato og klokkeslæt.

Behandlingsstart: Tidspunkt hvor den aktive behandling påbegyndes.

Aktiv behandling er levering af en ydelse (undersøgelse eller behandling af sygeplejerske eller læge) i et behandlingsrum. Primær vurdering ved visiterende sygeplejerske er ikke påbegyndelse af aktiv behandling. Påsætning af plaster, pålægning af is i venteværelse eller anden midlertidig behandling opfattes ikke som aktiv behandling.

Hvis patienten skønnes at skulle indlægges eller skønnes "ikke orienteret i egne data", kryds af i rubrik "EPM-armbånd".

Patientdata

Patientens navn og cpr.nr.
Det eller de telefonnumre, hvor patienten kan kontaktes efterfølgende registreres.

Udenlandske patienter udfylder seperat ark "Udenlandske patienter", der ligger under skranken.

Videregivelse af oplysninger

Ambulanceindbragte patienter, der er kommet til skade, skal altid spørges om vi må give oplysninger til politiet. Der afkrydses i feltet på side 1.

Hvis patienten er inhabil, barn eller dement, skal det dokumenteres, at samtykke til videregivelse af oplysninger til politi er givet af værge eller pårørende.

Ledsager

Specielt i forbindelse med ældre patienter eller børn, er det vigtigt at registere navnet på ledsager (feks. hjemmehjælper Anne Pedersen eller pædagog Lotte Larsen).

Det er en sygeplejeopgave at informere forældre eller andre pårørende.

Ulykkesregistrering

Ulykkesregistrering sker ved sekretær.

Pårørende

Hvis patienten skal indlægges skal denne rubrik udfyldes.

Det er Skadestuens ansvar, at de pårørende bliver underrettet. Det skal af sygeplejejournalen fremgå hvem der er underrettet. Hvis det ikke er muligt at få kontakt til pårøende mens patienten er i Skadestuen, skal dette fremgå af sygeplejejournalen.

Feltet skal også udfyldes hvis det handler om børn eller andre inhabile patienter, der skal behandles i Skadestuen.

Sociale foranstaltninger

Afkrydsningsfelt mht. nuværende hjælp i hjemmet, boligform feks. plejehjem/aflastningsplads.

Årsag til henvendelse

Kort anamnese, feks. vrid af højre fod, tiltagende smerter osv., men skal være fyldestgørende nok til at sekretæren efterfølgende kan ulykkesregistrere. Visiterende sygeplejerske kan, hvis det er nødvendigt for den sundhedsfaglige vurdering, tilføje yderligere.

Sundhedsfaglig vurdering

Alle felter skal udfyldes ved afkrydsning. I felter, som afkrydses positivt, skal uddybes med en kort beskrivelse, jvf. bilag 1: "Vejledning til udfyldelse af visitationsskema for visiterende sygeplejersker ved HS Skadestue: Primær vurdering mhp. visitation/prioritering". Patienten visiteres til henholdsvis Rød1, Rød2, Rød3 (ved røde patienter skal skemaet på side 4 udfyldes), blå eller hvid.

Smerter skal beskrives med ord og vurderes ud fra VAS-skalaen.

Er patienten inhabil?

Udfyldes jvf. bilag 1 "Vejledning til udfyldelse af visitationsskema for visiterende sygeplejersker ved HS Skadestue: Primær vurdering mhp. visitation/prioritering".

Andet

I dette felt registreres data, som ikke passer i ovenstående felter, feks. patienten skal indlægges, men er alene med et mindreårigt barn uden pasningsmuligheder.

CAVE

Feltet udfyldes altid. Alle allergier noteres. Feltet udfyldes primært af visiterende sygeplejerske, men sekundært af patientansvarlige basissygeplejerske.

Kendte sygdomme

Den sygdom og den medicin der har betydning for aktuelle problemstilling, noteres.

MRSA

Skal altid udfyldes. Der spørges ind til alle tre kategorier.

Observationer

BT, puls, temp., ilttilskud, saturation, respirationsfrekvens og blodsukker beskrives med klokkeslæt og initialer. Patientens tilstand afgør hyppigheden af observationer.

Alle patienter der har slået hovedet skal Glasgow Coma Scale-scores.

Pupiller beskrives ved henholdsvis størrelse og om de reagerer på lys, om de er trægt reagerende eller ikke-reagerende. Højre og venstre pupil beskrives hver for sig.

I.v.-væsker/blodtransfusioner

Registrering af i.v.-væske og blodtransfusioner med tidspunkt for opsættelse, evt. infusionshastighed samt hvem der har ordineret det. Initialer for hvem der har opsat væsken/blodet.

Medicin

Der registreres initialer på hvem der administrerer medicinen, klokkeslæt, lægemidlets navn, dosis og administrationsmåden.
Før der gives smertestillende medicin skal patienten VAS-scores, både i hvile og i aktivitet. Virkningen af det smertestillende medicin føres desuden ind på VAS-skemaet med angivelse af klokkeslæt.
Virking af anden medicin end smertestillende skrives i teksten på side 3.

Sygeplejehandlinger

Der krydses af for de enkelte sygeplejehandlinger, om der er lagt katheter, taget EKG osv. med anførelse af klokkeslæt og initialer. Hvor der er brug for at dokumentere yderligere i forhold til den udførte handling, gøres dette i tekstfeltet, feks. katheterstørrelse, antal ml. i ballon eller sondestørrelse, forbindingstype osv. Desuden mulighed for at dokumentere MRSA-podning/isolation.

Afslutning af patientforløb i Skadestuen

Vurdering af patienten inden hjemsendelse/overflytning

Når der alene gennemføres én behandling/kontakt med læge eller behandlersygeplejerske, og patienten samtidig afsluttes, anses notatet i journalen som dokumentation for den afsluttende vurdering.

Alle patienter der hjemsendes/overflyttes, skal vurderes umiddelbart før de forlader Skadestuen.

Patientvejledninger

Feltet afkrydses ved udlevering af gennemgang af diverse patientvejledninger. Identifikation af behovet for information og undervisning skal identificeres med udgangspunkt i patientens ønsker og forudsætninger med respekt for patientens værdier og overbevisninger. Hvis der er specielle behov for information og vejledning, hvis der feks. er anvendt tolk, døvetolk, telefontolk eller andet, dokumenteres i tekstfelt.

Overflytning/hjemsendelse

Når der er taget stilling til om patienten kan sendes hjem eller skal indlægges, afkrydses de aktuelle handlinger. Alle patienter der skal indlægges, skal have EPM-identifikationsarmbånd på og patienten skal meldes på pågældende afdeling.

Ved behov tilføjes afsluttende VAS-scoring.

Der skal tages stilling til om patienten overflyttes med ledsagelse.

Udlevering af recept/gået i ventetiden/gået uden skadeseddel afkrydses hvis relevant.

Der tages stilling til, om der er brug for hjælp i hjemmet. Hvis dette er aktuelt, bestilles dette og dokumenteres med klokkeslæt og initialer. Ud for det enkelte felt dokumenteres 1. besøg.

Behov for hjemtransport

Hvos patienten har behov for at blive transporteret hjem, afkrydses feltet for den pågælende kørsel med tidspunkt og initialer.

Kopi af journalen

Sygeplejejournalen kopieres som ét dokument og originalen følger patienten ved indlæggelse, ellers hvor det er relevant, hjemmesygeplejerske, plejehjem etc. Kopien arkiveres på Skadestuen.

Referencer/supplerende instrukser

HS Tværgående vejledning på VIP: "Visitation, journalføring og journalaudit i somatiske skadestuer".

Instruks 1.1.7 "Journalføring i Skadestuen" på VIP og www.instruksen.dk.

M-instruks 4.3.7: "Videregivelse af helbredsoplysninger" på VIp og www.instruksen.dk

Lov om patienters retsstilling nr. 482 af 1. juli 1998 (med senere ændringer af 19.april 2001), samt tilhørende vejledning og cirkulære.

1.4.2. Sikring og opbevaring af data

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgård, Susan Hovard, Marianne Nørgård, Helle Madsen, Anette Bundgaard og Jens Bagger.
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08

Skadestueinstruks nr:

Generelt:
Personfølsomme data om patienter er fortrolige og skal sikres mod tab og misbrug. Personfølsomme data er alle helbredsmæssige, sociale og personlige oplysninger, herunder cpr. nr., der registreres i journal eller videregives mundtligt.

Materialet

Journaler (Sygepleje- og skadejournal)
Blodprøvesvar
Ekg-svar
Podesvar
Patientklager
Obduktionsrapporter
Dødsattester

Arbejdsgang:

Sygeplejejournal:
Patienten modtages af VIS1 eller lægesekretær, der opretter en sygeplejejournal med oplysninger om navn, CPR-nr., telefonnummer, modtagetidspunkt, skadetidspunkt og hvad der er sket patienten.

Sygeplejejournal lægges i et farvet chartek efter ventetidskategori.
På sygeplejejournalen anføres tidspunktet for behandlingens start samt de observationer og behandling, der foretages under patientens ophold i skadestuen.
Når patienten forlader skadestuen, checkes sygeplejejournalen igennem og arkiveres sammen med eventuelt foretagne blodprøver og ekg.
Sygeplejejournalerne ligger i orden efter tidspunktet patienten henvendte sig i skadestuen.
Når døgnet er forbi, sættes alle sygeplejejournaler ind i et dateret ringbind. Såfremt patienten skal møde i skadeambulatoriet, bliver sygeplejejournalen indsat i et ringbind under datoen for mødedagen. Ringbindet befinder sig i sekretariatet bag skrivende sekretær

Arbejdsgang - Skadejournal:

Oplysninger fra sygeplejejournalen indtastes i grønt system, som udgør en skadejournal.
Den foreløbige journal printes. Såfremt patienten skal have taget blodprøver, bestilles dette over grønt system.
Såfremt patienten skal have taget røntgen, bestilles dette i RIS
Når lægen har undersøgt og behandlet patienten dikteres den endelige skadejournal i Grønt System.
Der udskrives herefter 2 eksemplarer, 1 som patienten medgives og 1 bliver lagt i en bunke, der efterkontrolleres ved vagtens ophør.
Journalerne gemmes i papirform i en uge hvorefter de makuleres, idet alle oplysninger findes i det Grønne System. Såfremt patienten skal komme til kontrol i skadeambulatoriet indtastes tidspunktet for denne kontrol i Grønt System og medgives patienten.

Arbejdsgang – Røntgenbilleder:
I tidsrummet kl. 7.30 til kl. 22.30 sendes patienterne op på røntgenafdelingen, når der er lavet en henvisning via RIS og sendt til røntgenafdelingen.
I tidsrummet kl. 22.30 til kl.7.30 kontaktes radiograferne på telefon 2291 før patienterne må sendes op på røntgenafdelingerne.
Patienten får en henvisningsseddel med til røntgenafdelingen. Hvis patienten ikke er i selv kan tage vare på henvisningssedlen lægges den i en cirkulationskuvert når patienten transporteres. Lægen ser røntgenbilleder på pc’er på stuerne eller Pacs rummet. Ved brug af pc’ere på stuerne skal der bruges pass-word til at logge sig ind. Når pc’en ikke bruges går den selv i stand-by funktion.

Arbejdsgang – Klagesager:
Klagesagerne modtages af den ledende lægesekretær eller dennes stedfortræder. Den ledende sekretær indhenter relevante udtalelser fra de involverede parter, hvorefter der afsendes svar.

Arbejdsgang – Politiattester:
Ønske om udfyldelse af politiattester fremsendes skriftligt. Noteres på skadejournalen og lægge sammen med denne til en læge. Efter udfyldelse noteres dette endnu engang på skadejournalen i GS og forespørgsel og svar arkiveres sammen med sygeplejejournalen.

Opbevaring i skadestuen:

Sygeplejejournalerne:
Sættes i blå mapper og opbevares 1½ måned i sidekontor i sekretariatet. Denne dør vil være aflåset om natten. Herefter vil de blive opbevaret i kælderen i et aflåset arkiv – 7 V-UK 40.

Tidsbestillingsmappe til M-amb:
Denne ikke aktuel, der bestilles nu tid til M ambulatorium via GS

Klagesager:
Opbevares på den ledende lægesekretærs kontor. Døren til kontoret vil være aflåst udenfor normal dagarbejdstid. Journaler fra tidligere Gynækologisk afdeling opbevares i øverste kælder 7Ø.K32 rum 304. Journaler fra tidligere medicinsk gastroenterologisk afdeling opbevares i øverste kælder 7Ø.K39 rum 309.

Makulering:
Alt skriftligt materiale med navn og eller cpr. nr., der skal destrueres lægges i papirsæk til makulering. Papirsækken til makulering står i det bageste kontor i sekretariat 1. Sækken fjernes 1 gang ugentlig.

Litteratur/Referencer

Akkreditering

Placering af instruks

1.4.4. Utilsigtede hændelser

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 15-01-09
Opdateret: 14-01-10

Link til indrapportering af UTH

Link til Regional vejledning "Omsorg for patienten og pårørende ved utilsigtede hændelser"

Link til Regional vejledning "Omsorg for personale ved utilsigtede hændelser"

Link til Regional vejledning "Utilsigtede hændelser, registrering, rapportering og databehandling"

Link til Regional vejledning "Medicinbivirkninger og utilsigtede hændelser vedrørende medicinering - dokumentation og rapportering, medicinvejledning 7"

2. Lægefaglig behandling

Til indholdsfortegnelse

2.1. Ortopædkirurgi

Til indholdsfortegnelse

2.1.1. Columnafraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 18-01-09
Opdateret: 16-08-11
D-koder: DS12, DS22, DS32

MISTANKE OM COLUMNAFRAKTUR GENERELT

Patienter der er svært tilskadekomne eller potentielt svært tilskadekomne, skal behandles som om de har en fraktur af columna indtil dette er afkræftet. Det betyder, at de, hvis de ikke allerede er det ved ankomsten, skal fikseres på spineboard og med stiv halskrave, hvis der er mistanke om columnafraktur. Specielt skal man være opmærksom på patienter der har ondt i ryg eller nakke og har været udsat for trafikuheld, er faldet eller været udsat for en ulykke med et tab af bevidsthed eller har været udsat for højenergitraume. Patienter der opfylder kriterierne for udløsning af traumekald, skal som hovedregel mistænkes for columnafraktur indtil dette er afkræftet.

De skal derfor som regel fikseres på spineboard og med stiv halskrave. Alle således fikserede patienter skal være under opsyn/må ikke lades alene.

Billeddiagnostisk udredes de i Skadestuen på traumestuen med sidebillede af columna cervicalis. Når dette er set kan ortopædkirurgen eller skadelægen, hvis de ikke finder tegn på fraktur på røntgenbillederne, fjerne halskraven og undersøge patienten klinisk. Hvis der herefter ikke er tegn på columnafraktur, kan halskraven fjernes også selvom patienten evt. på anden indikation fortsætter til traumeskanning i Røntgenafd.

ABCD-stabilisering med sikring af frie luftveje, respiration og cirkulation går naturligvis forud for alt andet.Indtil evt. mistanke om columnafraktur er afkræftet, lejres patienten fladt på ryggen med hovedet i kroppens længderetning og ved forflytninger skal hovedet stabiliseres i forhold til kroppen ved at man stiller sig i hovedenden af lejet og med begge arme støtter patientens hoved, idet man understøtter hovedet med begge arme og fikserer hænderne mod den mediale del af patientens skuldre – se figur 1. Skal patienten pga. opkastning, undersøgelse af ryggen eller lignende lejres på siden, skal hovedet støttes på samme vis. Forflytning til andet leje sker mest hensigtsmæssigt ved stabilisering som anført og flytning ved brug af glidemadras (Loggroll).

STIV HALSKRAVE:

Patienten udstyres med stiv halskrave straks ved modtagelsen, hvis dette ikke er gjort på skadestedet. Sørg for at størrelsen af den anvendte halskrave er korrekt i forhold til patientens størrelse. Bagstykket føres forsigtigt ind under nakken og sættes sammen med forstykket, se i øvrigt brugsanvisning på den anvendte halskrave. Der kan evt. suppleres med sammenrullede håndklæder på begge sider, men sammenrullede håndklæder alene er ikke tilstrækkeligt. Blød Halskrave har ingen værdi ved frakturer. Halskraven hindrer kun fleksion og ikke rotation, hvorfor der kræves yderligere understøttelse ved forflytninger.

SPINEBOARD:

Bevidstløse og uklare patienter med mistanke om columnafraktur lejres mest stabilt på spineboard ved forflytninger etc. Vågne patienter lejres fladt i seng og flyttes en bloc. Kan dog initialt med fordel lejres på spineboard indtil de er diagnostisk afklarede, specielt hvis de skal flyttes til scanner etc.

Patienten bør flyttes fra spineboardet, så snart de er afklaret og ikke skal flyttes mere, idet der er stor risiko for uhensigtsmæssigt tryk fra spineboardet.

I forbindelse med evt. traumescanning kan karabinhagerne åbnes hos patienter, der ligger stille. De åbnes så, når patienten er placeret i scanneren og lukkes inden flytning.

RØNTGENUNDERSØGELSE:

Som anført starter man med et sidebillede af columna cervicalis i Skadestuen. Hvis der på dette findes frakturmistanke går man videre med en CT-skanning samt undersøgelse af hele columna, idet 10% af patienter med en cervikalcolumnafraktur også har frakturer andre steder i columna.

Hvis der ved sideoptagelsen ikke findes tegn på fraktur, kan halskraven fjernes og den kliniske undersøgelse gentages. Hvis der herefter ikke er tegn på columnafraktur, kan patienten fortsætte uden halskrave og spineboard.

Er der tegn på fraktur konfereres behandlingen med rygkirurgerne på Rigshospitalet, hvis der er neurologiske udfald dog med neurokirurgerne. Forud for konference skal patientens kliniske tilstand beskrives. Rigshospitalets læger har adgang til vores røntgen og CT-billeder via pacs.

Ved vurdering af røntgenbilleder bemærker man:

1: Kompression af corpora

2: Flugter bagkanten af corpora?

3: Facetleddenes stilling

4: Evt. abnorm diastase mellem torntappene

5: Discusgab

6: Der findes 4 typer frakturer i columna: Kompressionsfraktur, Knusningsfraktur, Skæringsfraktur og Frakturdislokation.

7: Det er af stor betydning for behandlingen om frakturen er instabil, hvorfor det er vigtigt at beskrive, hvor mange søjler af columna, den medinddrager.

KLINISK UNDERSØGELSE:

For at sikre en grundig undersøgelse af hele columna, er det nødvendigt, at patienten afklædes. Tøjet må ofte klippes op. ( Pas på afkøling). Der undersøges for skader, synlig fejlstilling, direkte og indirekte ømhed, evt. blodansamlinger. Evt. aktiv bevægelighed. Sensibilitet i ekstremiteterne (OE ved cervicale skader, UE og ridebukseområdet ved lumbale og thorakale), reflekser, evt. respirationspåvirkning og ledsagelæsioner i øvrigt.

BEHANDLING:

Ved ustabile og ved cervicale frakturer konfereres altid med RH, mhp evt. operativ stabilisering.

Stabile cervikale frakturer kan oftest behandles konservativt med stiv halskrave i 10-12 uger, evt. med funktionsoptagelser efter et par uger, for at sikre at de er stabile.

Stabile lumbale frakturer kan behandles med 3-punktskorset i 3 måneder hos yngre mennesker. Anlægges af fysioterapeuterne.

Ældre (over 80 år) tolererer ofte dette korset dårligt, men kan have smertestillende effekt af stofkorset med stivere. Bestilles hos bandagist. Kompressionsfrakturer hos osteoporotiske patienter behandles ofte blot med analgetika.

2.1.2. Metarcarpfraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 14-12-11
D-koder: DS 6, DS62

Instruks for behandling af metacarpfrakturer.

Generelt:

Ved behandlingsvalg skal altid tages hensyn til funktionskrav, alder og øvrige lidelser. Nedenstående derfor vejledende og kan fraviges, hvis der er argument herfor.

Frakturtyper:

Proksimale (Bennett, Rolando, Winterstein i 1. metacarp og “Omvendt Bennet” i 5. metacarp)
Diafysære tvær eller spiralfrakturer.
Distale (subkapitale).

Klinisk undersøgelse:

Lokaliseret hævelse og ømhed
Forkortning, hvis knoen er oprykket (sammenlign eventuelt med modsatte hånd).
Vinkling. Kno kan eventuelt ikke erkendes på grund af volarvinkling.
Ved proksimal fraktur i 1. & 5. kan metakarpen være oprykket og displaceret henholdsvis radielt eller ulnart.
Rotationsfejl kan sjældent forekomme. Ses ved at neglen er roteret i forhold til de øvrige, (sammenlign eventuelt med modsatte hånd og få evt. patienten til at flektere i MCP-leddet/knytte hånden. Rotationsfejl fører gerne til at fingrene krydser hinanden).

Røntgenundersøgelse af hånd:

Af relevant stråle i 2 planer. Specificer hvor man mener frakturen findes. (eventuelt proksimalt, diafysært eller distalt).

Røntgendiagnoser (specielle):

Bennett fraktur: Proksimal intraartikulær skråfraktur af det ulnare hjørne af 1. metakarp. Metacarp ofte oprykket på grund af abduktortræk.

Rolando fraktur: Komminut proksimal, Y-formet, intraartikulær fraktur i 1. metakarp. Varierende dislokation.

(Winterstein fraktur: Proksimal, ekstraartikulær fraktur i 1. metacarp.)

“Omvendt Bennet”: Proksimal intraartikulær skråfraktur af det radiale hjørne af 5. metakarp. Metacarp ofte oprykket på grund af extensortræk.

Behandling, visitation og kontrol for de enkelte frakturtyper:

Bennettfraktur, Rolandofraktur og ”omvendt” Bennett: er ofte displacerede, hvorfor patienten skal indlægges til operation, som oftest vil være K-trådsosteosyntese.

Hvis frakturen er udisloceret og metakarpen ikke er oprykket kan frakturen behandles konservativt med gipsskinne og sambandagering med 4. finger for fraktur i 5. metacarp og radial kantgips med tommelen abduceret for fraktur i 1. metacarp. Røntgenkontrol efter 1 uge i MSKAD. Er stillingen uændret, da gipsfjernelse hos egen læge. Ved frakturskred, da osteosyntese.

Konservativ behandling kan planlægges ved acceptabel frakturstilling:

Metacarp I:	Vinkling: Rotation:	< ca. 20-30 grader < ca. 15-20 grader
Metacarp II-V:	Basis:	Udisloceret. Skal hyppigst osteosynteres, da sekundær dislokation er vanskelig at opdage under gipsen.
	Diafyse:	Vinkling < ca. 10-15 grader, Forkortning < ca. 4 mm, Rotation: Ingen.
	Subcapital:	Vinkling < ca. 10-20 grader (2. og 3. metacarp) < ca. 30-40 grader (4. metacarp) < ca. 40-50 grader (5. metacarp) Rotation: Ingen.
Phalanges:		Vinkling < ca. 10 grader Rotation: Ingen Udislocerede tværfrakturer er generelt stabile.
Carpalknogler:		Oftest konservativt med dorsal gipsskinne 4 uger (NB: scaphoideumfraktur!) Carpal luxation konfereres med håndkirurg.

Frakturer i 1. Metacarp behandles med radial kantgips med 1. finger i abduktionsstilling. Røntgenkontrol efter 1 uge i ambulatoriet. Gips fjernes i hos egen læge efter 4 uger .

Diafysære frakturer (udislocerede): Behandles med gipsskinne i 4 uger og sambandagering med nabofingeren. Ingen kontrol. Gipsfjernelse hos egen læge.

Distale (subkapitale): Dorsal gipsskinne på håndled og mellemhånd samt sambandagering med nabofinger. Røntgenkontrol efter 1 uge i ambulatoriet. Gipsen fjernes hos egen læge efter 4 uger.

Konferer ved tvivl. Multiple og åbne frakturer konfereres altid med M-bagvagt med henblik på indlæggelse.

Diagnosekode:
Fraktur af 1. metacarp           S 62.2
Fraktur af 2.-5. metacarp       S 62.3

Behandlingskode:
Bandagering af metacarpfraktur          NDJ 92
Lukket reposition af metacarpfraktur   NDJ 02

Bandageringsstilling:
Frakturer i 1. metacarp: Radial kantgips med 1. finger i abduktionsstilling

Frakturer i 2-5. metacarp: dorsal gipsskinne og sambandagering med nabofingeren

Bandageringsstilling hvis fingrene er medinddraget er som udgangspunkt 20-30 grader dorsalflexion i håndled, 70-80 grader bøjning i MCP-led og næsten strakt stilling i fingerled. Tommelfinger i let palmar abduktion.

Information:
Patienterne skal informeres om, at de ovennævnte fejlstillinger, som accepteres, ikke har nogen funktionel betydning. Hvad angår de specielle proksimale metacarpfrakturer, der engagerer MCP leddene, skal der oplyses om risiko for udvikling af slidgigtlignende senfølger. Endvidere skal gives information om bandageringsgener og almindelig selvobservation. Kontorarbejde kan oftest passes med bandage, mens fysisk krævende arbejde først kan genoptages efter 5-6 uger.

Litteratur: Skadestuekirurgi red. Bent Ebskov et AL 4. udgave eller Skadebogen red. Bengt Lund.

Redigeret:
12.08.2011 samlet instruks for frakturer af 1. og 2.-5. metacarp /as

Ergoterapi:
Patienter, der behandles i MSKAD kan ved behov henvises til ergoterapi, almindeligvis til instruktion evt. med udarbejdelse af genopotræningsplan, hvis der skønnes behov for fortsat ergoterapi.

Greens operative Hand Surgery 5.ed

2.1.3. Collesfraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 30-10-11
D-koder: DS52

Generelt:
Fraktur gennem distale radius med samtidig avulsion af processus styloideus ulnae (evt. capsuloulnar ligamentskade). Karakteristisk er forkortning af radius i forhold til ulna og varierende grader af dorsal vinkelfejlstilling af distale radiusledflade. Oftest osteoporosefraktur ved fald med strakt arm og proneret håndled. Ved behandlingsvalg, skal man altid tage hensyn til alder, konkurrerende lidelser, cerebral tilstand og funktionsbehov, hvorfor behandlingsvejledningen kan fraviges efter lægelig vurdering.

Klassifikation:
Olders Klassifikation med fokus på:
Forkortning af radius i forhold til ulna målt fra spidsen af processus styloideus radii til basis af processus styloideus ulnae.
Dorsal vinkling af radiusfragmentet (normal er vinkling ca. 15- 20 grader volart).
Graden af knusning af radiusfragment specielt den dorsale cortex.

Type 1: Dorsal vinkling < 5 grader, radius ca. 7 mm længere end ulna.
Type 2: Dorsal vinkling > 5 grader, radius mellem 1 og 7 mm længere end ulna.
Type 3: Dorsal vinkling > 5 grader, radius < 4 mm længere end ulna. Lettere komminut.
Type 4: Dorsal vinkling > 5 grader, radius kortere end ulna. Meget komminut.

Klinisk undersøgelse:
Frakturømhed, bajonetdeformering af håndled, hævelse, pulsforhold og eventuelle tegn på medianuskompression.

Røntgenundersøgelse:
Håndled i 2 planer.

Behandling / Visitation:

Older type 1

Lav dorsal gipsskinne i funktionsstilling
Gipsfjernelse hos egen læge efter 4 uger

Older type 2 3
Reposition ca. 10 minutter efter anlæggelse af ca. 10 ml lokalanalgesi 1 eller 2 % lidocain svarende til frakturhæmatomet. Yderligere anlægges ca. 2 ml svarende til processus styloideus ulnae. Ved reposition kan eventuelt anvendes kinastræk eller blot manuel traktion i længderetning, ulnart volart.

Lav dorsal gipsskinne og kontrolrøntgen

Kontrolrøntgen er acceptabel såfremt:

Radiusforkortningen er reduceret til < 2mm
Vinklingen er enten neutral eller volar
Radiusfragmentet ikke er displaceret radielt.

Er stillingen ikke acceptabel, da konference med bagvagt

Older type 4
Konference med bagvagt med henblik på indlæggelse til operativ behandling, skal reponeres i skadestuen og sendes til kontrolrøntgen først. Se M-Instruks 17.2 http://bbh-ortkir.dk/FrontSubject.asp?id=3263

Undtagelser og forbehold:
Yngre (arbejdsføre) patienter (ikke osteoporose fraktur) med Older 2 og 3 skal tilbydes en ekstra røntgenkontrol efter ca 1 og ca 2 uger.

Kontrol egen læge:
Older 1: Gipsskinne fjernes hos egen læge efter 3-4 uger.

Kontrol sygeplejebetjent ambulatorie (rum8):
Older 2, 3 (og 4, der reponeres i skadestuen) skal møde 1-3dage efter til kontrol af bandage. Sekretær booker tid i MSkad rum 8. Pjece vedrørende træning med gips udleveres.

Kontrol i ambulatorium:
Older 2, 3 (og 4, der er reponeret i skadestuen).

ca 7.- 10. dagen - røntgen og bandage/fingerkontrol.

Unge arbejdsføre tilbydes en ekstra kontrol og skal således sættes til røntgenkontrol efter 5-7 og 12-14 dage.

5 uger - bandagefjernelse minus røntgen. Kan evt. foregå hos egen læge, hvis der ikke skønnes behov for ergoterapi eller røøntgenkontrol (ved mistanke om manglende heling).

Pjece vedrørende selvtræning.
Ergoterapi.

Behandlingskode:
Dorsal gipsskinne TNX02
Lukket reposition NCJ 05

Information:
Patienterne skal altid informeres om tegn på, at bandagen er for stram, og at henvende sig ved tiltagende smerter, hævelse eller føleforstyrrelser. Given information skal noteres på skadejournal.

Pjecer:

Øvelser af håndled med gips udleveres ved gipskontrol.
Øvelser af håndled uden gips udleveres ved gipsfjernelse.

Litteratur
Instruks 6.4.2 og Skadestuekirurgi 4 udgave red Bent Ebskov et AL

Rutineforløb for patient med collesfraktur der reponeres:

Skadestuen

Røntgen
Frakturen reponeres, der anlægges gips.
Kontrolrøntgen efter reponering.
Patienten informeres om gipsgener mm og medgives smertestillende og tid i M-amb.

M-ambulatoriet

Dag 1-3. Gipskontrol. Pjece udleveres
Dag 7-10 dage Røntgenkontrol. Ergoterapeut.
Dag ca. 35. Gipsfjernelse. Afsluttes/Ergoterapeut, pjece udleveres.

Akkreditering

Placering af instruks

2.1.5. Collum humeri fraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/Annette Sylvest
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 30-10-11
D-koder: DS42

Generelt.
Opstår ved fald enten direkte på skulderen eller indirekte ved fald på udstrakt arm. Ofte osteoporosefraktur. Frakturen klassificeres ad modum Neer. Klassifikationen er retningsgivende for behandling og vejledende prognostisk.

Frakturtype/klassifikation.
Neer klassifikation tager udgangspunkt i antallet af betydende frakturelementer, der er forskudt og/eller vinklet i forhold til hinanden. De betydende frakturelementer er

Caput,
Humeruskaftet,
Tuberculum major
Tuberculum minor

Eks 1: Er frakturen komminut, men samlet er det type 1.
Eks 2: Er caput displaceret i forhold til skaft, og med en udisloceret tuberculum fraktur – er det forskydningen mellem caput og skaft, der er betydende, hvorfor 2 part type 3.

	2 part	3 part	4 part	Minimal dislokation
Collum anatomicum
Collum chirurgicum
Tuberculum majus
Tuberculum minus
Fractur dislokation anteriort
posteriort

Neer’s klassifikation

Klinisk undersøgelse:

Luksation (epaulet-skulder)
Frakturstrepitus,
perifer puls,
sensibilitet.
Perifere pareser
Drophånd - radialis,
samle/sprede fingre - ulnaris,
opponens 1 finger - medianus.

Røntgenundersøgelse:
Rutine: forfra og sideoptagelse vinkelret herpå. I specielle tilfælde ordineres aksillæroptagelse (kan ikke udføres med fikseret mitella)

Behandling / Visitation:
NEER type 1
Løs mitella i max. 2-3 uger. Pjece vedrørende skulderbrud udleveres. Patienten afsluttes i skadestuen.

NEER type 2 & 3
Hvis > 50 % knoglekontakt og/eller vinkling < 45 grader anlægges fikseret mitella, eventuelt med stor aksilpølle Efter 1 uge skift til løs mitella i 2 uger. Røntgenkontrol efter 1 uge. Hvis fortsat ok da som type 1. Hvis < 50 % knoglekontakt og/eller vinkling > 45 grader primært eller ved kontrol, da konfereres med M-bagvagt mhp indlæggelse til operativ fiksation.

NEER type 4 og 5
Er displaceringen < 1 cm fikseret mitella i en uge efterfulgt af løs mitella i 2 uger. Røntgenkontrol efter 1 uge. Er displacering > 1 cm primært eller ved kontrol konference med M-bagvagt mhp indlæggelse til operativ fiksation.

NEER type 6 & 7
Indlægges til reposition og evt. osteosyntese.

NEER typer 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16
Indlægges til operativ behandling (osteosyntese eller hemialloplastik).

Undtagelser og forbehold:

Hyppigste er NEER type 1 efterfulgt af type 3, type 4, type 8/9
NEER typerne 11, 15 og 16 er meget sjældne.
NEER type 2 - fraktur igennem collum anatomicum - risiko for caputnekrose.
NEER type 4 hos yngre arbejdsføre bør tilbydes flere røntgenkontroller i skadeambulatoriet.
NEER type 5 er sjælden og vanskelig at diagnosticere radiologisk.

Kontrol hos egen læge:
NEER type 1. Efter ca 2 uger. Løs mitella efter behov. Egen læge henviser til fysioterapi ved behov
NEER type 2 & 3 kontrol i 2. eller 3. uge, hvis røntgenkontrol efter 1 uge ok. Fysioterapi via egen læge.
NEER type 4 & 5 Som for type 2 og 3. Husk at påfør træningsrestriktioner jævnfør nedenfor.

Kontrol i ambulatorium:
NEER type 2 & 3 (>50 % knoglekontakt, og/eller <45 gr. vinkling) ses efter 1 uge med røntgen. Er røntgen ok, løs mitella i yderligere 2 uger. Instruks ved ergoterapeut. Udlevering af pjece vedrørende øvelser ved skulderbrud. Afsluttes. Egen læge henviser evt. til fysioterapi. Findes der ved røntgen frakturskred (<50 % knoglekontakt og/eller >45 grader vinkling) indlæggelse til osteosyntese.

NEER type 4 & 5 (<1cm dislokation).
Kontrol efter 1 uge og røntgen. Hvis røntgen ok, da løs mitella i yderligere 1-3 uger. Træningsvejledning ved ergoterapeut.. Patienten skal i ca. 4 uger undgå aktiv brug/passiv udspænding af de muskler der insererer på de respektive tuberculi (oftest major – det vil sige skån supraspinatus). Instruktion påføres skadejournal til orientering af egen læge og fysioterapeut. Afsluttes. Egen læge henviser evt. til fysioterapi.

*Yngre arbejdsføre kan eventuelt tilbydes en ekstra røntgenkontrol efter yderligere 1 uge.
Findes der ved røntgen dislokation > 1 cm af tuberculumfragmentet, da indlægges til operativ fiksation.

M-instruks:
http://bbh-ortkir.dk/FrontSubject.asp?id=3253

Behandlingskode:
Fikseret mitella TNX 00
Reponering af skulder NBH 00.
Lukket fraktur reposition (skulderregion) NBJ 01

Information:
Mundtlig:
Generelt informeres om at der sjældent opnås fuldstændig restitution efter skulderfraktur. Hvis optræning foregår via egen læge, skal patienterne selv kontakte lægen.

Skriftlige pjecer:
“Vejledning til patienter med brud omkring skulderen”.
“Øvelser ved skulderbrud”

Ergoterapi:
Når patienterne møder i ambulatoriet kan de tilbydes instruktion ved ergoterapeut.

Litteratur
NEER CS. 1970 J. Bone Joint Surg. 52 A:1079

Akkreditering

Placering af instruks

2.1.6. Klavikel-fraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/Annette Sylvest
Godkendt: 19-09-11
Opdateret: 30-10-11
D-koder: DS42

Generelt:
Direkte fald på skulderen er årsag hos 94 %. Nonhealing rate er lille ved konservativ behandling. På trods af dislokation vil både kosmetisk og funktionelt være godt. Knogleprominens resorberes ofte.

Klassifikation:
Medial, corpus(hyppigst) og lateral.

Klinisk undersøgelse:
Deformering af klavikel, tegn på truet hud, ømhed, perifer cirkulation og neurologi.

Røntgenundersøgelse:
Røntgen af klavikel.

Behandling:

Visitation:
Løs mitella eller collar n’cuff i 2 - 3 uger. Kontrol hos egen læge efter ca. 1 uge. (Der er intet videnskabeligt belæg for, at behandling med 8-tals bandage er bedre).

Fysioterapi/Ergoterapi:
Ved behov tilkaldes ergoterapeut i skadestuen mhp. instruktion af patienten.

Kontrol hos egen læge:
Egen læge henviser patienten til fysioterapi, hvis nødvendigt.

Kontrol i M-ambulatorium:
Efter konf. med M-bagvagt, se nedenfor:

Undtagelser og afvigelser:
Nedenstående skal konfereres med M-bagvagt:

Fraktur af den laterale del med tegn på overrivning af det korakoklaviklære ligament (opad dislokation)
Voldsom forkortning (mere end 1 knoglebredde)
Manglende knoglekontakt med mistanke om bløddelsinterposition
Åben fraktur (eller truet hud)
Neurovasculært engagement

Behandlingskoder:
Mitella TNX 99

Information:
Træningsvejledning i form af instruks i penduløvelser og bevægetræning af albuen selv med bandage.
”Øvelser ved skulderbrud” kan bruges.
Forventet smertebedring efter 3-4 uger. Ved vedvarende smerter udover 6-8 uger kontaktes egen læge.
Fysisk aktivitet tidligst efter 4 uger.
Patienten orienteres om den gode prognose og at der kan forekomme betydningsløse blivende synlige forandringer.

Litteratur

Akkreditering

Placering af instruks

2.1.7. Volarplade læsioner

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/Annette Sylvest
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 30-10-11
D-koder: DS60

Generelt:
Volarpladelæsioner i fingerleddene opstår ved overstrækning af leddet, fortrins mellemleddet = PIP-leddet. Læsion af tommelfingerens grundled (MP I)skal ofte behandles operativt

Anatomi:
På volarsiden af alle fingerled ligger en fibrocartilaginøs plade, der distalt er fast tilhæftet på phalanx og proksimalt med 2 fibrøse strøg, der hæfter lige proksimalt for caput. I yderleddene opstår volarplade insufficiens ikke på grund af sene/muskelopbygning.

Patofysiologi:
Opstår hyppigst ved fald med strakt finger eller ved boldspil.

Hvilke led?
Tommelfingerens grundled (MP I)
Øvrige fingres mellemled (PIP II – V)

Kliniske fund:

Patienten holder fingeren let bøjet i det afficerede led.
Direkte ømhed på volarsiden af leddet.
Triadesymptomer:
- Ømhed ved passiv udstrækning.
- Ømheden forsvinder ved let bøjning af leddet.
- Ømhed tiltager ved yderligere bøjning af leddet.
Der undersøges endvidere for
- Hyperekstensionsinstabilitet = tilbøjelighed til overstrækning af det afficerede led.

Differentialdiagnoser:
Læsion af sideligamenter. Undersøg altid for sideinstabilitet.

Røntgenundersøgelse:
Røntgenoptagelse i 2 planer.

Tommelfinger MP led: Ofte ses fraktur gennem volartbeliggende sesamknogle(r).
PIP led: Ofte ses småafrivninger fra basis af mellemphalanx, evt avulsionsfraktur af et større stykke.

Behandling – konservativ:
MP led:

Ingen hyperekstensionsinstabilitet
Røntgen ingen fraktur af sesamknogle.

PIP led

Ingen hyperekstensionsinstabilitet
Røntgen ingen avuslionsfraktur eller ved fraktur diastase på max. 2 mm.
Avulsionsfrakturen omfatter mindre end 1/3 af ledfladen

Behandling:

Der anlægges en volar karstamskinne med leddet bøjet ca. 20 grader.
Skinnen skal ligge i 10 – 14 dage.
Skinnen fjernes hos egen læge.
Når skinnen fjernes skal pt. instrueres i optræning.

Behandling- operativ:
Hvis et af nedenstående fund foreligger - da altid konference med bagvagt afdelin M. Hvis der er indikation for operativ behandling skal patienten evt. henvises til Håndkirurgisk afdeling, Rigshospitalet/Gentofte. Hvis der er tvivl om operationsindikation skal patienten ses til klinisk kontrol efter 5-6 dage.

Operationsindikation:
Klinik:
Hvis der er hyperekstensionsinstabilitet.
Røntgen af 1. MP-led:
Fraktur i sesamknogle
Røntgen af PIP-led:
Avulsionsfraktur med mere end 2 mm diastase.
Avulsionsfrakturen indrager mere end 1/3 af ledfladen.

Diagnosekode
Volarpladelæsion uden avulsionsfraktur i alle fingre kodes S63.6.
Volarpladelæsion med avulsionsfraktur i 1. finger kodes S62.5.
Volarpladelæsion i 2. til 5. finger med avulsionsfralktur kodes S62.5

Information:
Patienten skal informeres om, at der kan være symptomer fra leddet i op til 1 år efter skaden.

Skriftlig information:
Under planlægning

Henvisning:
Skal patienten henvises til egen læge - medgives kopi af skadejournal.
Skal patienten ses til kontrol i M-ambulatoriet bestilles tid på vanlig vis.
Skal patienten henvises til Rigshospitalet fremsendes kopi af skadejournal og røntgenbilleder til Håndkirurgisk afdeling med besked om at indkalde patienten fra hjemmet.

Litteratur
Ebskov et AL skadestuekirurgi 4. udgave.

Akkreditering

Placering af instruks

2.1.8. Ergoterapi – patienter med håndledsfrakturer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 30-10-11

Generelt (ambulante patienter):
Patienter med håndleds nær fraktur, der behandles med gips, bliver tilbudt instruktion ved ergoterapeut på 10. dagen og ved afbandagering

Skadestuen:
Patienten hjemsendes med dorsal gipsbandage og sættes til kontrol i M-ambulatoriet 1-3 dage senere på sygeplejebetjent stue. Sygeplejersken udleverer pjece 1”Hvis du har armen i gips”.

1.-3. dag:
Sygeplejersken udleverer pjece 2 ”Med armen i gips” og skumpølle. Patienten instrueres i henhold til pjece nr. 2 (øvelser)

7.-10. dag:
Ergoterapeuter tilser patienten og giver indgående instruktion i øvelser med henblik på selvtræning. Pjece 2 Gennemgås igen. Ved specielle behov, kan der tilbydes yderligere instruktion.

Ved afbandagering:
Ergoterapeuter giver patienten indgående instruktion i øvelser med henblik på selvtræning – pjece 2 og tager stilling til:

om patienten kun behøver øvelsesinstruktion og program med henblik på selvtræning
om patienten behøver øvelsesinstruktioner og program, samt få gange supervision med henblik på selvtræning
om patienten behøver egentlig optræning i ergoterapien

Ergoterapeutnotat:
som for øvrige M-amb patienter

Rekvirering af ergoterapeut:
Der rekvireres ergoterapi via GS og ergoterapeuten kontaktes på lokal 3464 eller personsøger 4800

2.1.9. Ergoterapi – patienter med skulderfrakturer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 19-09-11
Opdateret: 30-10-11

Generelt (ambulante patienter):
Patienter, der behandles med fikseret mitella, tilbydes instruktion ved ergoterapeut på 10. dagen efter traumet.

Skadestuen:
Patienten hjemsendes med fikseret mitella. Sygeplejersken udleverer og instruerer patienten i henhold til pjece 1 (vejledning til patienter med brud omkring skulderen) Patienten får tid til ambulant kontrol efter ca. 10 dage

10. dag:
Ergoterapeuten tilser patienten og giver indgående instruktion i henhold til pjece 2 (øvelser ved skulderbrud) med henblik på selvtræning og anbefaler at patienten evt. henvises til fysioterapeut via egen læge.

Ergoterapeutnotat:
Ergoterapeuten noterer i journalen på samme vis som øvrige M-amb patienter.

Rekvirering af ergoterapeut:
Der rekvireres ergoterapi vis GS og ergoterapeuten kontaktes på lokal 3464 eller personsøger 4800

2.1.10. Hoftefraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 10-02-05
Opdateret: 24-11-09
D-koder: DS72

Ankomst:
Ved ankomsten til skadestuen køres patienter hvor det vurderes at der mistanke om brud på hoften til stue xxx. Patienten kan her blive vurderet af enten skadelægen eller behandlersygeplejersken afhængig af den øjeblikkelige behandlingskapacitet. Hvis patienten vurderes af behandlersygeplejersken følges instruks 20.15.18. Såfremt behandlersygeplejersken vurderer, at der er direkte og indirekte ømhed SAMT at benet er oprykket SAMT at benet er indad drejet, kan behandlersygeplejersken ordinere røntgen af den pågældende hofte. Røntgenbillederne ordineres via RIS og indikationen for røntgen anføres i den dertil beregnede rubrik.

Smertebehandling:
Anæstesilæge tilkaldes på personsøger 4415 enten af behandlersygeplejerske, eller af skadelæge. Anæstesilægen anlægger femoraliskateter i henhold til instruks fra anæstesiafdelingen.

Indlæggelse:
Herudover kontaktes den visiterende sygeplejerske i hofteenheden telefon 1305, hvor det meddeles at en patient med kliniske symptomer på hoftefraktur er indlagt i skadestuen. Efter anlæggelse af femoralisblok og foreløbigt præanæstesiologisk tilsyn køres patienten til røntgenafdelingen, hvor der tages røntgen af hoften.

Røntgen af thorax:
Indikation for røntgen af thorax stilles af anæstesilægen i forbindelse med det præanæstesiologiske tilsyn. Anæstesilægen meddeler at der skal tages røntgen af thorax til sygeplejersken der bestiller røntgen af thorax samtidig med den pågældende hofte.

Link til Ortopædkirurgisk afd. M´s instruks: Hoftenære frakturer 19.1

Akkreditering

Placering af instruks

Rettelser:
24.11.09 kontakt til M-sygeplejerske rettet /as

2.1.11. Rapifenanalgesi

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Link til Skema

Rapifenanalgesi

Generelt:
Rapifen analgesi anvendes i skadestuen ved mindre kortvarige indgreb der ikke kræver medvirken af anæstesipersonale. Rapifen kan anvendes hos patienter der ikke har højere ASA score end 3. (Se i øvrigt 20.04.02 bilag 1. Retningslinier for H:S 20.04.02 bilag 2. Observationsskema og udskrivningskriterier)

Farmakologi:
Rapifen®/Alfentanil er et syntetisk morfin, der fortrinsvis metaboliseres i leveren. Halveringstiden i organismen er 90 minutter. Rapifen fås i koncentrationen 0,5 mg/ml og administreres intravenøst (i.v). Maksimal virkning opnås indenfor 2 minutter med en varighed mellem 6 og 15 minutter.

Indikationer:
Skulder-, albue- og patellaluksation er typiske indikationsområder. I øvrigt indgreb, hvor kortvarig intravenøs analgesi er indiceret.

Fremgangsmåde ved vurdering, observation, hjemsendelse: Se bilag 1 (retningslinier for sedation uden medvirken af anæstesipersonale):

Patienten risikovurderes efter ASA-score.
(Er score højere end 3, skal patienten ikke behandles uden medvirken af anæstesipersonale, dvs. oftest indlægges).
Der etableres intravenøs adgang
Observation af BT, puls, respiration, pulsoksymetri og bevidsthedsplan.
Sikring af udstyr på stuen til behandling af komplikationer (specielt narkanti, udstyr til assisteret respiration)
Sedation observationsskema udfyldes løbende.
Hjemsendelse når kriterier på udskrivningsskema er opfyldt.
Skemaerne opbevares sammen med sygeplejejournalen.

Dosering:
Rapifen gives intravenøst 1 – 2 ml ca. 1 minut før planlagt indgreb. Mindre dosis til ældre og patienter med nedsat leverfunktion.

Bivirkninger:
Respirationsdepression, der modvirkes af Naloxon. Muskelrigiditet kan ophæves med neuromuskulært blokerende stoffer. Hypotension, bradykardi, kvalme og opkastning kan forekomme.

Antidot:
Narcanti®/Naloxon.

Interaktion:
Erytromycin kan øge den respirationsdeprimerende virkning.

Forgiftning:
Ligner morfinforgiftning. Respirationsdepression behandles med Narcanti®/ Naloxon

Bemærkninger:
Graviditet – ingen kendt teratogen effekt.
Amning – ingen erfaring.
Doping – medfører diskvalifikation fra sport.

Information:
Patienten informeres om indgreb, analgesiform og forventet virkning.

Litteratur:
Vedlagt bilag: H:S tværgående vejledning Sedation af børn og voksne uden anæstesipersonale 20-08-2003
Lægemiddelkatalog 2004, side 1132 og 386.

Akkreditering
BE 1, BE 5.9, BE 7.2, BE 7.3, BE 8.

Placering af instruks

2.1.12. Knæpunktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren Rasmussen
Godkendt: 01-06-06
Opdateret: 06-01-10
Op-koder: KTNG

Undersøgelse for krystaller – 1 spidsglas med ca. 2 ml. ledvæske samt dyrkning og resistensbestemmelse ligeledes 1 spidsglas.

Forsendelse af prøver:
Direkte mikroskopi for krystaller samt dyrkning og resistensbestemmelse udføres på Mikrobiologisk afd., Hvidovre Hospital, som adviseres om at prøverne er på vej på telefon 3632 6443.
Undersøgelse rekvireres på grøn rekvisitionsseddel til Klinisk Mikrobiologisk afd., som D + R. Der laves altid direkte mikroskopi før dyrkning og resistensbestemmelse, og denne skal således ikke bestilles særskilt.
Patientdata samt det selvklæbende nummer fra rekvisitionssedlen skal påsættes spidsglasset med ledvæsken.

Afsendelse af prøve
Prøven sendes i dagtiden med piccoline til KBA og derfra videre til Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre hospital. Prøven mikroskoperes ved ankomsten til laboratoriet, og der foretages en vurdering og kvantitering af leukocytter og bakterier eller svampe.

Svarafgivelse
Mikroskopisvaret sendes som et foreløbigt svar. Er der tale om en akut prøve, ringes svaret ud af vagthavende læge. Positive prøver besvares telefonisk samt skriftligt, så snart et svar foreligger. Negative prøver besvares efter 2 døgn.

Afsendelse af akutte prøver:
Alle dage mellem kl. 8.00 og 22.00
Prøven sendes til Hvidovre hospital, Mikrobiologisk afdeling, kun efter aftale med vagthavende mikrobiolog, Hvidovre Hospital, 36 32 6443 eller via omstillingen. Der er en læge i tilkaldevagt indtil klokken 22:00. Sendes med taxa via portørcentralen BBH og afleveres i portørcentralen HH ved skadestuen indgang 1
Telefon sekretariat
3632 2429
Fax
3632 3357
Alle dage mellem klokken 22.00 og 08.00
Vagten foretages af Rigshospitalet. Vagthavende mikrobiolog kan kontaktes på Rigshospitalet via omstillingen 35 45 35 41 eller OPS-søger 5020 9113. Prøven sendes med taxa til Informationen på Rigshospitalet – skal aftales med vagthavende mikrobiolog. Taxa bestilles i portørcentralen, lokal 2424

Undersøgelse for protein og glukose - 2 grønne blodprøveglas

Sendes til Klinisk Biokemisk afdeling straks efter udtagning. Glassene mærkes med patientens data.
Undersøgelsen bestilles i LABKA, som pakke
Husk at skrive tidspunkt for udtagning af prøven.
Ledvæsken fyldes i blodprøveglas med sprøjte og kanyle.

1glas
Celletælling: 1679 (Leucocytter, eventuelt diff. Tælling og erythrocytter)

1 glas
Protein: 0653
Glukose: 0665
Albumin: 8654
LD: 0657

Hvis prøven bestilles som fremskyndet kan forventes svar inden for 1 time.

Akkreditering

Placering

2.1.13. Donjoy knæbandage

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: overlæge Annette Sylvest
Godkendt: 30-12-08
Opdateret: 30-10-11

Anvendelse

løshed i knæleddet efter vridtraume af knæ

DonJoy bandagen forefindes i:

Skadestuens depot

Fremgangsmåde

Se M-instruks 29.13.6 http://bbh-ortkir.dk/FrontSubject.asp?id=3359#

2.1.14. Kemikalier i øjne

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Mille Kjær
Godkendt: 18-03-08
Opdateret: 18-03-08
D-koder: DT15

Kemikalier i øjne

Procedure:

Patienten vurderes sundhedsfagligt og prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske.
Modtages af sygeplejerske på behandlingsstue.
pH-værdi måles i øjet.
Skylning opstartes straks og fortsætter til smertefrihed og normal pH-værdi (pH måles 10 min. efter endt skylning)
Ses af skadelæge
Skadelægen kontakter eventuelt øjenlæge (akutvagten er skiftevis på RH og Herlev)
Overflyttes til Øjenafd.

Observationer

Udspørge pt. om hvilke slags kemikalie
Obs. pH-værdi
Smerter, svie, kløe
Rødme, tåreflåd
Syn

Handlinger

pH-måling i begge øjne
Skylning af øjne med NaCl isoton., mindst 1000 ml
Undersøgelse af læge
Påsætning af øjenklap
Eventuelt arrangere overflytning til Øjenafd.

2.1.15. Sårlim

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
DERMABOND sårlim er et sterilt flydende klæbemiddel til hud. Aktivt stof 2-octylcyanoacrylat og farvestof D&C violet nr. 2.

Engangsapplikatoren består af en knusbar glasampul indeholdt i en plastflaske med en påsat applikatorspids. Når midlet påføres huden er det mere viskøst end vand. Ved kontakt med huden polymeriserer klæbemidlet i løbet af et minut, og danner en klæbende film, som holder de aproksimerede hudrande sammen. Fuld maksimal styrke opnås efter ca. 2,5 minut. Klæbemidlet absorberes ikke, men afstødes i takt med epitelialisering. Virkningsvarighed er 5 til 10 dage.

Indikation:

Mindre skarprandede sår, hvor hudrandene kan aproksimeres manuelt.
Sår der ellers skulle lukkes med 5-0 nylon.
Anvendes fortrinsvis til sår i ansigt.
Skal kun anvendes til børn eller vanskeligt kooperable voksne (Ex. psykisk handicappede)

Kontraindikationer:

Må ikke anvendes under huden, på grund af risiko for udvikling af fremmedlegemereaktion.
Må ikke anvendes til sår der udsættes for spænding, eller over led.
Må ikke anvendes til patienter med kendt overfølsomhed overfor cyanoacrylat eller formaldehyd.
Må ikke anvendes til sår med tegn på infektion.
Må ikke anvendes på hudområder, der udsættes for gentagen eller langvarig påvirkning af fugt eller friktion.

Advarsel:

Ved kontakt med øjne - skyl med vand
Ved utilsigtet sammenklæbning af hud løsnes huden forsigtigt. Riv ikke. Anvend eventuel neglelakfjerner eller acetone.
Dermabond kan klæbe til bl.a. latexhandsker og rustfrit stål. Fjernes med acetone.

Operationsmetode:

Såret renses og debrideres efter almindelig kirurgisk sædvane.
Hæmostase skal sikres evt. med opløsning indeholdende kargkontraherende middel.
Sårkanterne skal være tørre.
Sårkanterne adapteres manuelt. (Pincet eller lignende kan eventuelt anvendes).
Applikatoren tages ud af blisterpakningen, holdes med spidsen opad mens man med tommel og pegefinger trykker midt på ampullen, således at den indre glasampul knuses. Vend applikatoren med spidsen nedad og tryk en dråbe ud.
Såret “holdes” vandret med samlede sårrande og Dermabond påføres ovenfra som en tynd film med en strygende bevægelse. Man kan med påføre flere lag med ca. 30 sekunders intervaller.
Sårrandene holdes sammenpressede i ca. 1 minut efter sidste påføring indtil der dannes en fast fleksibel film.
Såret kan dækkes med en tør forbinding.

Operationskode:

Sårlimning på:

hoved og hals QAB 99
på truncus QBB 99
på overekstremitet QCB 99
på underekstremitet QDB 99

Efterbehandling/information:

Undgå fugt, mekanisk træk eller tryk. Dermabond afstødes efter 5-10 dage.

Litteratur
Se vejledning i forpakning
Akkreditering

Placering af instruks

2.1.16. Epistaxis – behandling med Merocelpind

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Henrik Bentzen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
D-koder: DR04
Skadestuen Bispebjerg Hospital

Der skelnes mellem:

Anterior epistaxis – blødning på locus Kieselbachii
Hyppigst yngre patienter, sædvanligvis selvlimiterende eller behandlet med god effekt med is-piller og kompression.
Posterior epistaxis.
Hyppigst ældre patienter og oftest hypertonikere. Oftest arteriel blødning

Kan være symptomatisk ved

Eksempelvis tumorer i næse eller bihuler, Morbus Osler, leukæmi eller nyresygdomme. Traumatisk epistaxis, herunder følge efter næsepilning.

Undersøgelser

Blodtryk og puls
Hæmoglobin - ved længerevarende eller recidiverende blødning, eller ved klinisk mistanke om anæmi
Rinoskopi – om muligt lokalisation af blødningskilde – ofteumuligt

Behandling

Patienten skal sidde op.
Instrueres i, at komprimere næsen.
Der gives is-piller at sutte på.

Husk at fjerne eventuel protese.
Hvis der opnås hæmostase herved, er der ikke indikation for næsetamponade. Patienten hjemsendes og tilrådes at kontakte øre-næse-halslæge følgende hverdag. Eventuel blodtrykskontrol hos egen læge. Ved fortsat blødning kombineret med højt blodtryk vil medikamentel blodtrykssænkning ofte kunne standse blødningen. Der skal da tages ekg og ordineres medicinsk tilsyn. Ved fortsat blødning er der indikation for næsetamponade med Merocel ”ispind”.

Næsetamponade
Der anvendes Merocel ”ispind” af Pope-type. Denne dækker såvel anterior såvel som posterior epistaxis.

Pinden indsmøres i eksempelvis Klorhexidin-Lidokaingel (samme som bruges ved kateterisation) og indføres i næsen på den side det bløder, parallelt med næsegulvet, til hele pinden er indenfor i næsen. Dette skal gøres indenfor 5 sekunder, da pinden hurtigt kvælder op. Snoren tøjres fast på næsen med hæfteplaster og mechen vandes med isotonisk saltvand til den er mættet. Hvis der hermed opnås hæmostase, hjemsendes patienten med henblik på fjernelse af mechen hos praktiserende øre-næse-halslæge efter 24 – 36 timer. I week-end og på helligdage efter aftale på Øre-næse-hals Afdeling, afsnit 2071, Rigshospitalet, (35 45 20 71).
Ved fortsat blødning bør patienten konfereres med vagthavende reservelæge, Øre-næse-hals Afdelingen, Rigshospitalet, telefonnummer 35 45-12 49, med henblik på overflytning.

Supplerende instrukser
Hvis patienten er dement og man kan frygte, at han/hun piller plastret af, er der risiko for, at mechen glider ned i svælget, hvorfor patienten i så tilfælde skal indlægges. Cerebralt friske patienter kan hjemsendes.

Fjernelsen af Merocel-meche
Ved fjernelse, er det vigtigt, at ”vande” mechen med isotonisk saltvand for at den kan slippe sit tag i næseslimhinden.

Akkreditering

Placering af instruks

2.2. Kirurgi, andet

Til indholdsfortegnelse

2.2.1. Hæmatemese

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Mille Kjær
Godkendt: 26-03-08
Opdateret: 26-03-08
D-koder: DK92

Hæmatemese

Procedure

Vurderes sundhedsfagligt af prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske
Skadelægen ser patienten og kalder evt. K-læge
Sonde anlægges (ved oesophagusvaricer eller mistanke herom, skal lægen lægge sonden. I.v.-adgang før sondeanlæggelse)
Indlæggelse KMO
Sygeplejersken melder patienten til sygeplejerske på KMO
Dårlige patienter følges af K-læge eller sygeplejerske

Observationer

Respiration
Cirkulation. BT, puls, farver, kold- eller klamtsvedende.
Bevidsthedsniveau
Utilpas/svimmelhed
Mavesmerter, udspilet abdomen
Gammelblodig eller frisk blødning - hvor meget?
Kvalme
Tidl. ulcus/får mavesårsmedicin
Oesophagusvaricer
AK-behandling

Handlinger

Kald skadelæge (skadelægen vurderer, om der skal kaldes K-tilsyn)
Information til patienten
Anlæggele af venflon, 2 stk., størst mulig størrelse - minimum grøn. Evt. i.v.-væske.
Efter ordination: anlæggelse af sonde, det skal være RØD SONDE, de andre er for små
Evt. ilt
Blodprøver, hvis det ikke kan vente til pt. kommer på KMO
Undersøg om der er type, ring 3545 2031 og spørg i Blodbanken. Ellers skal den tages i Skadestuen.
Underrette pårørende
Dokumentation i sygeplejedelen af skadejournalen

2.2.2. Graviditetsgener

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Mille Kjær
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 27-03-08

Graviditetsgener

Procedure

Vurderes sundhedsfagligt og prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske.
Modtages af sygeplejerske på stuen
Ses af Skadelæge
Eventuelt gynækologisk undersøgelse
Ved indlæggelse tager skadelægen kontakt til vagthavende gynækolog på Rigshospitalet eller Hvidovre Hospital
Skadelægen vurderer hvordan patienten skal overflyttes og hvor hurtigt samt evt. anæstesiledsagelse

Observationer

Hvor langt henne i graviditeten
Smerter - hvor?
Blødning - hvor meget?
Utilpashed, svimmelhed
Tidligere graviditeter?

Handlinger

BT, puls og temperatur
Urinstix, evt. HCG
Evt. venflon og i.v.-væske
Evt. smertestillende
Assistere ved gynækologisk undersøgelse
Arrangere overflytning i samarbejde med sekretær
Løbende information om patientens behandlingsplan til patient og pårørende

2.3.2. KUL-behandling (GI-dekontaminering)

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger
Godkendt: 28-02-05
Opdateret: 04-11-08

Generelt – klinik:
Ved enhver forgiftning skal der foretages en lægefaglig vurdering af følgende:

Er der indtaget toksiske mængder?
Adsorberes det indtagne giftstof til kul?
Er der indikation for andre metoder?
- Antidot
- Aspiration
- Andre tiltag eller kombinationer.
Kredsløb og bevidsthedsniveau.
Stillingtagen til medvirken af anæstesipersonale, eventuelt medicinsk tilsyn.

Generelt – dekontaminering med kul:

Indgift af kul i ventriklen mindsker systemisk absorption af indtagne substanser.
Kulbehandling skal iværksættes så hurtigt som muligt. Det er en klinisk vurdering fra gang til gang om det virker. se nedenfor
Maksimal effekt af kulbehandling opnås hvis det gives indenfor 8 timer efter indtagelse for de fleste stoffer, men pga. fx ventrikel-retention, samtidig indtagelse af alkohol og forskellig absorptionshastighed mm skal man ikke tøve med kulbehandling indenfor 18 timer efter indtagelse – Se 20.11.04 side 6 behandlingstræ.
Hvis der ikke er oplysninger om tidspunkt for giftindtagelse bør som hovedregel altid gives kul.
Kul skal indgives per os eller i sonde, hvis peroral administration af den ene eller anden årsag ikke kan anvendes.
Det indtagne stof/medicin adsorberes til kul.

Virkning:
Kul adsorberer de fleste organiske substanser inklusive lægemidler, svampetoksiner etc.

Indikationer:
Peroral forgiftning med organiske substanser, de fleste lægemidler og svampetoksiner.

Relative kontraindikationer – Kul virker ikke ved:

Metaller (jern og Lithium),
Alkohol,
Stærk syre
Baser (ætsende).
Petroleumsprodukter.
Cyanid.

Kulindgift – dosering – Voksne:
Der tilstræbes indgift af kul i ratio med indtaget ”giftstof” 10:1. (Se på estimeret forgiftningsdosis i gram)

Voksne: 50 – 100 gram aktivt kul tilsat vand eksempelvis som 1 – 2 flasker Carbomix ®. Se i øvrigt etiket på flasken.

Kul indgives per os eller i sonde. (Kan eventuelt gentages efter 1 time. Bør ikke være aktuelt i skadestuen, da patienten på dette tidspunkt bør være overført til anden afdeling (AMA))

Kulindgift – dosering – Børn (< 15 år):

Børn: 1 gram kul/kg legemsvægt – kan blandes med frugtyogurt eller vanilieis. Se i øvrigt etiket på flasken. Hvis der er indikation for kulindgift via sonde anvendes en tynd sonde. Vagthavende R1 anæstesilæge tilkaldes og nedlægger sonden. Ipecacuanha (brækrod) bør som hovedregel ikke anvendes (se ovenfor).

Kontraindikationer –

Der er stort set ingen kontraindikationer –
Kul er ugiftigt, men selvfølgelig ikke godt at aspirere. Kulindgift kan undlades, hvis man er sikker på, at det indtagne giftstof ikke adsorberes af kul.

MEN
Kul kan i store mængder medføre obstipation, hvilket er uden betydning da behandling af forgiftning har højest prioritet.

Man skal dog altid være opmærksom på

Kendt gastrointestinal perforation. Mekanisk tarmstop (eksempelvis ileus).
At patienten har frie luftveje. Patienter der er tiltagende bevidsthedssvækkede har øget aspirationsrisiko, og man må være opmærksom med denne patient.
Indgives kul gennem sonde gælder samme kontraindikationer som nævnt nedenfor under ventrikelaspiration.

Antidoter:
Findes antidot i skadestuen kan dette eventuelt indgives, dog skal man være opmærksom på interaktion med kul ved peroral indgift.

Ventrikelaspiration:

Aspiration er som regel ikke indiceret.
Der er flere komplikationer ved ventrikelaspiration end, hvis dette undlades.
Det er mindre effektivt og effekten er mere variabel end for kul.
Aspiration er indiceret ved de forgiftninger hvor kul ’ikke virker’ ifølge listen (fx jern, lithium)

Eller

Hvis mængden af det indtagne er så stort at optimal kulgift ratio ikke kan opnås (10 gram: 1 gram). Så aspireres først hvis man tror at det indtagne stadig kan være i ventriklen.
Er der mistanke om betydelig indtagelse kan der ventrikelaspireres forsigtigt før kul hældes ned gennem sonden, hvis patienten kommer tidligt
Der anvendes en tyk sonde ved aspiration (undtagelse se nedenfor – børn).
Er ventrikelindhold viskøst (sejt) skylles med 100-200 ml vand.

Indgift af ipecacuanha (brækrod):
Er sjældent indiceret, da:

Virkningen ofte ikke indtræder umiddelbart
Der er risiko for, at en del af det indtagne giftstof presses videre ned i duodenum, hvorved absorption af giftstof fra tarmen øges.

Kontraindikationer – Indgift af kul - Sondenedlægning, Ventrikelaspiration og Indgift af brækrod

Generelt: Ubeskyttede luftveje hos bevidsthedssvækkede patienter.

Ventrikelaspiration: Hvis der er risiko for gastrointestinal blødning eller perforation, for eksempel ved nylig gastrointestinal kirurgi eller indtag af ætsende stoffer.

Behandlingsansvarlig i skadestuen:
Voksne:
Vagthavende Klinik I 5555 - Ved behov kaldes medicinsk skadekald, se instruks 20.02.18.

Børn (under 15 år):
Skal der nedlægges ventrikelsonde foretages dette altid i samarbejde med R1-anæstesilæge.

Fortsat behandling
Den voksne patient overflyttes til AMA med henblik på fortsat behandling, observation og antidotbehandling, Børn overflyttes til relevant børneafdeling. Anæstesilægen beslutter i samråd med anæstesibagvagten på hvilket kompetenceniveau ledsagelsen skal foregå.

Behandlingskoder
Nedlæggelse af ventrikel sonde TJD 10

Giftinformation

Relevante telefonnumre

Sygeplejerske base 5400/5401

Sygeplejerske internt 5402

FAX 35 31 54 08

Litteratur i skadestuen:
Antidothåndbog

Referencer:
Christoffersen AB, Hilsted LM, Christensen HR. Aktivt kul ved behandling af akutte lægemiddelforgiftninger. Ugeskrift for Læger 1999;161(40):5559-63
Jacobsen P, Christoffersen AB, Hilsted LM. Anbefalinger for gastrointestinal dekontaminering. Ugeskrift for Læger 1999;161(40):5566-68.
Instruksen er udarbejdet efter forlæg : Bolette Christoffersen, KFE, H:S, BBH 09.03.00.

Akkreditering:
Tværgående retningslinie: VU 302, BE 304

Placering af instruks

Tarmafgiftning af forgiftningspatienter

Videre til symptomatisk behandling, eventuel antidotbehandling og så videre (overflytning til for eksempel AMA eller ZIT)
Observation for interaktion ved samtidig brug af PERORAL antidot og kulbehandling*

2.3.3. Abstinensbehandling

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus/Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 26-05-10
D-koder: DF10, ZZ50

Generelt:
Alkohol-abstinens er en tilstand hvor patienten er præget af

sved
tremor
indre uro
søvnløshed
påskyndet puls og evt.
BT-forhøjelse

Såkaldt grad 1 (simpel abstinenstilstand) En sådan tilstand vil almindeligvis kunne behandles i skadestuen i henhold til nedenstående retningsliner. Såfremt tilstanden yderligere udvikles med hallucinatoriske oplevelser – oftest på synet, men undertiden også på hørelse eller begge sansekvaliteter , truende delir eller der foreligger yderligere bevidsthedsplumring, såkaldt grad 2 – vil patienten skulle indlægges på psykiatrisk afdeling E med henblik på behandling jævnfør i øvrigt

Instruks om visitation til psykiatrisk afdeling E – Instruks nr. 20.02.07.

Behandling i skadestuen:
Tablet Risolid 50 – 100 mg som startdosis. Døgndosis maximalt 200 mg, fordelt på 3-4 doser. Er dette ikke tilstrækkelig behandling, kontaktes afdeling E.

Patienter der tidligere har fået behandling med tabl. Risolid:
Spørg patienten hvor mange tabletter de plejer at få med hjem samt hvilken styrke (10 mg /25 mg/). Der må højest udleveres en totaldosis på 200 mg Risolid dagligt, ellers skal patienten henvises til afdeling E.

Patienten har ikke tidligere fået behandling med tablet Risolid:
Patienten orienteres om hvorledes tabletterne skal tages. Der skal indledningsvis tages 1 tablet, hvis denne ikke har taget symptomerne indenfor 1. time, skal der tages en tablet mere. Det er vigtigt, at der indtages 2 tabletter før sovetid.
Det er en god ide at tage 1 tablet og et glas vand med ind ved sengen, således at patienten kan indtage denne hvis han/hun vågner i løbet af natten. Der må højest medgives en totaldosis på 200 mg Risolid dagligt.

Medgivelse af medicin til weekend:
Ved henvendelse fredag/lørdag:
Patienten kan få udleveret 16 stk. tabletter Risolid á 10 mg/ 25 mg, og besked om at henvende sig i Alkoholenheden i åbningstiden mandag.

Ved henvendelse søndag:
Patienten kan få udleveret 9 stk. tabletter Risolid á 10 mg/25 mg, og besked om at henvende sig i Alkoholenheden i åbningstiden mandag. Såfremt patienten er interesseret i henvisning til alkoholenheden faxes skadesedlen dertil.

Behandlingsinstruks:
Der henvises til M-instruks 10.5 ”Alkoholabstinens”
Fælles instruks KCHN-5v3GBE vedrørende ”Abstinens og andre alkoholbetingede tilstande, behandling af” hvoraf den tilrådede behandling fremgår.

Link til VIP

Placering af instruks

2.3.5. Stik-, skæreuheld og sprøjt på slimhinder med smittefarligt materiale (retningslinie)

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Helle Vang
Godkendt: 30-12-08
Opdateret: 30-12-08

Stik-, skæreuheld eller sprøjt på slimhinder med farligt materiale

Generelt:

Alle ansatte på Bispebjerg Hospital og ansatte i primærsektor samt øvrige der har været udsat for stik-, skæreuheld eller sprøjt på slimhinder med smittefarligt materiale, henvender sig i

IB-ambulatorium hverdage mellem klokken. 08.00 – 14.00 .

I det øvrige tidsrum sker henvendelsen på skadestuen.

Procedure:

Den skadelidte henvender sig på skadestuen. Behandling skal iværksættes så tidligt som muligt efter uheldet.

Den visiterende sygeplejerske laver sundhedsfaglig vurdering.
Sikrer sig at patienten har fulgt de givne retningslinier for vask / afspritning af sår eller skylning af slimhinde.
Orienterer kort om proceduren
Udleverer standardjournalen ”Forebyggelse mod hepatitis B-virus infektion” samt for BBH ansatte endvidere blanketten ”Anmeldelse af arbejdsskade”

Patienten oprettes i GS af sekretæren.

Patienten udfylder skemaer umiddelbart efter ankomsten, og afleverer herefter standardjournalen til VIS1.

VIS1 gennemgår journalen med henblik på videre procedure:

Er patienten gravid eller ved man, at den potentielle smittekilde er HIV – positiv eller tilhører risikogruppe (iv.-misbrugere) skal den videre behandling foregå ved vagthavende medicinsk læge fra afdeling I.
Lægen skal kaldes via hyler 4521 og skal komme til skadestuen.
Ellers vil behandlingen af patienten foregå ved behandlersygeplejerske/skadelæge i skadestuen.
Sygeplejersken skal løbende følge og dokumentere den angivne pleje og behandling i henhold til behandlersygeplejerskeinstruks 20.15.19 ”Stikuheld”.
Udfylde punktet med den givne vaccine på standardjournalens side 2.
Hvis patienten tidligere er vaccineret mod hepatitis B skal dette noteres.
Kan en behandlersygeplejerske ikke gå fra til opgaven, overgår pleje og behandling til læge/sygeplejerske team.
Behandlersygeplejerskeinstruks 20.15.19 ”Stikuheld” udfyldes og lægen dikterer til skadejournal.
I skadestuen tages der hånd om patientens eventuelle stik- eller skæreskade, således vurdering af omfang beskrives i skadejournalen, ligesom patientens vaccinationsstatus i forhold til stivkrampe (VAT) vurderes.

Er der tale om mindre skader behandles disse af behandlersygeplejersken, som også giver eventuel stivkrampevaccination.

Hvad er smittefarligt materiale?

”Den vigtigste smittekilde for hepatitis B virus er blod, men også blodige vævsvæsker, sæd, spyt samt visse dybereliggende vævsvæsker som spinalvæske og amnionvæske kan overføre smitte. Næsesekret, sved, tårer, urin, fæces og opkast anses i almindelighed ikke for smittefarligt, medmindre der er synlig blodtilblanding.(Sundhedsstyrelses vejledning, juni 2002, side 34).

Blodprøver

Det er ”0” status – det vil sige blodprøverne fortæller ikke om patienten er smittet i forbindelse med den aktuelle skade, men om de i forvejen har antistoffer mod hepatitis B og C.

Hvis smittekilden er kendt, anbefales det den skadelidte, at søge samtykke til at følgende blodprøver tages på den potentielle smittekilde:

HbS- antigen

HCV- antistof

HIV– test.

Sygeplejersken tager følgende blodprøver:

ASAT 0209
HbS-antigen 4224
HbS-antistof 4202
HCV- antistof 0223

Disse 4 blodprøver er samlet i LABKA, Stikskade. Svarmodtager udfyldes i LABKA med IB-amb.

HIV-test 0759 Kræver særskilt samtykke på standardjournalen

Vaccination efter blodprøvetagning

Når blodprøverne er taget gives

Injektion Engerix-B vaccine 1ml i musculus deltoideus, gives i hver sin arm hvis der samtidig gives VAT

Hvis den skadelidte tidligere er vaccineret gives, efter der er taget blodprøver, tilsvarende vaccine som en booster.

Dette fordi at ikke alle danner antistoffer selv om de er vaccineret tidligere.

Patienten skal observeres i Skadestuen i ½ time efter vaccinationen er givet med henblik på eventuel allergisk reaktion. Der informeres om eventuelle bivirkninger - ømhed omkring indstikssted samt lettere influenzasymptomer

Afslutning af forløb på skadestuen

Skadesanmeldelse afleveres af patienten til nærmeste leder.

Ved ikke erhvervsbetingede skader anbefales patienten, at anmelde skaden til sit forsikringsselskab.

Der udleveres til patienten

Skriftlig vejledning: V ejledning til den skadelidte i forbindelse med stikuheld”
Vaccinationskort
Kopi af skadejournal

Det videre forløb

Ansatte Bispebjerg Hospital

Blodprøvesvar, efter ca. 8 dage, tilsendes patienten fra IB-ambulatoriet.

Videre vaccination foregår via IB-ambulatoriet.

Ansatte i primær sektor og øvrige

Blodprøvesvar, efter ca. 8 dage, tilsendes patienten fra IB-ambulatoriet.

Videre vaccination foregår via egen læge.

Yderligere information

Blodprøverne taget i skadestuen samt ved 3. måneders vaccinen, vil ikke vise om patienten er smittet.

Eventuel smitte vil tidligst vise sig i blodprøven der tages 6 måneder efter ekspositionen.

Patienter som ønsker yderligere information omkring smitterisiko end den information, der gives af sygeplejersken, kan henvises til:

Afdeling D, Venerea Klinikken
Alternativt IB-ambulatorium

Patienten skal ikke tage specielle forholdsregler i forhold til beskyttelse ved samleje.

Ikke mulighed for at forlade sin arbejdsplads

Alle relevante data indhentes via telefon.

Patienten vejledes om procedure for blodprøvetagning, behandling og det videre forløb.

Blodprøverne bestilles i LABKA af lægesekretær på skadestuen
Standardjournal
Blanket til anmeldelse af arbejdsskade
Skadejournal
Eventuelle blodprøveglas
Engerix B-vaccine inklusive vaccinationskort
Sendes med hastepiccoline / portør til patientens afdeling.

Ovenstående sendes med hastepiccoline/portør til patientens afdeling.

Afdelingens egen læge tager blodprøver og giver vaccinen.

For yderligere procedurer kan henvises til denne retningslinie, som ligger i VIP og på Instruksen.dk samt til den tværgående retningslinie i Hygiejnehåndbogen.

Børn (inklusive det 15. år)

Henvises efter aftale med vagthavende læge, afdeling I til Børnemodtagelsen (Rigshospitalet eller Hvidovre Hospital, afhængig af pt.s adresse) , hvor behandling vil foregå.

Administrativt

Sygeplejersken/lægen dikterer et kort notat til den elektroniske skadejournal, hvori indgår kort anamnese samt en henvisning til den angivne procedure for behandling af stik-, skæreuheld eller sprøjt på slimhinder med smittefarligt materiale er fulgt.

Der vil i skadestuen ligge eksempel på hvad der ønskes dokumenteret.

Lægesekretær/sygeplejerske sender standardjournal (husk kopi til arkivering i skadestuen), samt skadejournal til IB-ambulatorium. A rbejdsplan s a – afsluttes til I9, IB ambulatoriet.

Dokumentation

VIS1 laver sundhedsfaglig vurdering på sygeplejejournalen samt udfylder punkt 1 – 6b i Behandlersygeplejerskejournal ”Stikuheld”.

Den sygeplejerske, læge eller behandlersygeplejerske der varetager den øvrige behandling følger og udfylder resten af punkterne i journalen, 7 – 15.

Signerer nederst på side 2.

Akkreditering

Placering af instruks

2.4. Neurologi, andet

Til indholdsfortegnelse

2.4.1. Handlingsplan til akutte apopleksipatienter mhp. evt. trombolysebehandling

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Ledende oversygeplejerske Karin Marker
Godkendt: 12-02-09
Opdateret: 12-02-09

Kriterier:

Trombolysebehandlingen skal kunne iværksættes maximum 3 timer efter symptomdebut.
Neurologiske udfald skal stadig være tilstede.
Alder fra 18 - 80 år.
Skal have været selvhjulpen før aktuelle.

En typisk trombolysekadidat - karakteristika:

Pludselig opstået halvsidig lammelse med eller uden sprogforstyrrelser, halvsidig føleudfald eller halvsidigt synsfelttab
Kendt debuttidspunkt, der muliggør at trombolysebehandling kan påbegyndes inden for 3 timer.

Eksklusionskriterier:

Bevidstløshed.
Kramper i forbindelse med aktuelle.
Større operation i cranium, thorax eller abdomen indenfor 3 måneder.
Kendt blødningsrisiko, herunder Marevan- eller Marcoumarbehandling.

Modtagelse af patient:

På lige datoer ringes til trombolysevagten på mobil 2920 3449 (vagten går fra kl. 08.00 til kl. 07.59).
På ulige datoer finges til N-bagvagt, personsøger 4414, der vurderer om kompetencerne er på BBH. Ellers kontaktes trombolysevagten på Glostrup Hospital telefonnr. 2423 7993. Ved overflytning til Glostrup skal sekretæren bestille en kørsel 1.
Der måles BT, puls, temp., BS, RF, Sat. og EKG (12 afledninger).
Der lægges grøn venflon i albuevenen (helst ikke i paretisk arm).
Kontakt blodbanken for typesvar. Hvis dette ej findes, tages både type og BAS, som sendes til RH Blodbanken. PTB fra LABKA bruges.
Der tages blodprøver: Trombolysebehandlings-profil fra LABKA II. Disse bestilles som AKUT af sekretær og KBA adviseres om at trombolyseprøver er på vej. Skadestuens portør går straks med prøverne til KBA. Hvis skadestueportøren er optaget, må der bestilles en hasteportør i korpset, telefon 2424. Type og BAS sørger sekretæren for at sende til RH Blodbanken.
Der gives evt. ilt.
Identifikationsarmbånd.
Patienten skal forsøge at tømme blæren.
Patienten skal afklædes eget tøj og gives hospitalstøj på, så neurologen kan undersøge for traumetegn.
Pårørende underrettes af neurologen.
Dokumentation af anamnese og sygepleje.

Klar til CT-skanning:

Neurologen ordinerer CT-skanning af cerebrum, som sekretæren bestiller i RIS.
Neurologen melder selv patienten til N10A og giver en sygeplejerske fra N10A besked om at gå i skanneren.
Sygeplejerksen i Skadestuen sørger for at relevante papirer til skanning og afd. N10A er pakket til at følge med patienten, når personalet fra CT-skanneren ringer og siger de er klar.
Sygeplejerksen sørger for at en portør er klar til at køre patienten med lægefølge i skanneren.

2.4.2. Apoplexia cerebri, observation og pleje

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 30-12-08
Opdateret: 30-12-08
D-koder: DI64

Procedure:

· Vurderes sundhedsfagligt og prioriteres til ventetidskategori af visiterende / koordinerende sygeplejerske

· Modtages af en sygeplejerske på en stue

· Ses af en skadelæge

· Ved oplagte neurologiske symptomer, hvor patienten ikke er akut påvirket, indlægger skadelægen patienten på afd. N 10 A

· Ved en akut dårlig patient, tvivlsomme neurologiske symptomer eller hvis patientens symptomer har varet i mindre end to timer (Trombolysebehandling) , bestilles neurologisk tilsyn (det er skadelægen der vurderer dette)

· Skal patienten akut CT-scannes, kontakter neurologen røntgenafdelingen og aftaler dette (husk at bestille over GS).

Neurologen skal altid følge patienten til CT-scanning – (patienten skal ikke tilbage til skadestuen efter scanning)

· Ved indlæggelse på N 10 A melder sygeplejersken patienten til sygeplejerske på N 10A (lægen skal vurdere om patienten skal følges af sygeplejerske til afdelingen).

Observationer

Hyppigheden af observationer afhænger af patientens tilstand

·                          Respiration

·                          Cirkulation

·                          Bevidsthedsniveau

·                          Hovedpine

·                          Kvalme / opkast

·                          Pareser / neglect

·                          Talebesvær

·                          Konfusion

·                          Kramper

·                          Tidligere apoplexi

·                          Hvordan er patienten i forhold til sin habituelle tilstand

Handlinger:

·                            Kald læge

·                            På hverdage kl. 12.00-18.00 Medicinsk skadelæge

·                            BT puls

·                            Pupiller

·                            Tp. BS

·                            EKG 12 afledninger

·                            Venflon evt.med opsætning af isotonisk saltvand

·                            Eventuelt ilt

·                            Lejring

·                            Identifikationsarmbånd

·                            Underrette pårørende

Akutte apopleksi-patienter med henblik på evt. trombolysebehandling af blodprop i hjernen eller behandling af hjerneblødning med koagulationsfaktor VII

Kriterier:

· Patienten skal ankomme inden for 2 timer efter debut af symptomer (halvsidig lammelse eller taleforstyrrelser)

· Skal være selvhjulpen før aktuelle

· Alder mere end 17 år

· Neurologisk udfald skal stadig være til stede (halvsidig lammelse eller taleforstyrrelser)

Hvis kriterier er opfyldt:

· Observation og handlinger som ved alle apopleksi patienter

· Neurologisk forvagt tilkaldes på 4413 og går straks til skadestuen

· Blodprøver: ”trombo prøver”. Der tages et lyslilla glas, et blåt glas samt et grønt glas

· atienten skal have fortaget CT scanning

· Patient/Pårørende informeres af neurologisk forvagt

· En skemajournal med henblik på trombolysebehandling udfyldes af neurologisk forvagt (findes i skadestuen)

· Neurolog følger patienten til scanning.

2.5. Børn

Til indholdsfortegnelse

2.5.1. Hjertestop hos børn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09
D-koder: DI46
Link til Algoritme for basal og avanceret genoplivning af børn, DCS.

Se også Tværgående instruks vedr. hjertestop hos børn.

2.5.2. Forgiftning hos børn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: overlæge Annette Sylvest
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09

Brug Giftlinien lokal 5555.
Ved Paracetamol, se også Hvidovre Hospitals Børneafdelings instruks:

2.5.3. Akut smertebehandling af børn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 12-01-10

Dosering af analgetika til børn i Skadestuen

Stof

Dosis

Pakning

Paracetamol

(Pamol, Panodil)

peroralt

rektalt

50-60 mg/kg/døgn fordelt på 4 - 6 doser i maks. 3 døgn.

Doseringseks. for mixtur 24 mg/ml:

Børn 10 – 20 kg: 5 – 10 ml (120 – 240 mg) 3 – 4 x dagligt.

Børn 20 – 40 kg: 10 – 20 ml (240 - 480 mg) 3 – 4 x dagligt.

50 - 100 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser i maks. 3 døgn.

Mikstur 24 mg/ml

Brusetbl. 500 mg og tbl.500 mg

Supp. 125 mg, 250 mg, 500 mg, 1000 mg

Naproxen

(Bonyl)

peroralt

10 mg/kg/døgn i 2 doser

Doseringstabel for mixtur 25 mg/ml:

15 kg : 3 ml x 2 i døgnet.

20 kg: 4 ml x 2 i døgnet.

25 kg: 5 ml x 2 i døgnet.

30 kg. 6 ml x 2 i døgnet.

35 kg: 7 ml x 2 i døgnet.

40 kg: 8 ml x 2 i døgnet.

45 kg: 9 ml x 2 i døgnet.

50 kg: 10 ml x 2 i døgnet.

Mikstur 25 mg/ml

Tabl. 250 mg

Morfin

i.v. bolus

rektalt

i.v. bolus

rektalt

0,025 mg/kg x 6 -12 i døgnet.

0,1 – 0,2 mg/kg x 4 i døgnet.

Unge over 40 kg

5 mg x 6-8 i døgnet.

Unge over 40 kg

10 mg x 6 i døgnet.

Inj. 10mg/ml.

Supp. 0,5mg, 1 mg, 2,5 mg, 5 mg, 10 mg.

Antidot til Morfin.

Naloxone inj. 0,4 mg/ml. Til børn: 10 mikrogram/kg legemsvægt iv. Hvis iv. injektion ikke er muligt anvendes im. inj. Som hos voksne kan dosis gentages 2 –3 gange.

Vi henviser til nedenstående link vedr. smertebehandling af børn, dog tager vi forbehold for, at der ikke i Skadestuen anvendes Dormicum til børn.
Link til Hvidovre Børneafdelings instruks vedr. smertebehandling af børn.

2.5.4. Astma, status astmaticus og moderat astmaanfald.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09

Se link til Hvidovre Hospitals Børneafdelings instruks vedr. status astmaticus.

2.5.5. Astma, diagnostik m.m.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09

Se link fra Hvidovre Hospitals Børneafdelings instruks vedr. astma, diagnostik m.m.

2.5.6. Astmatisk bronkit

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09

Se link til Hvidovre Hospitals Børneafdelingns instruks vedr. astmatisk bronkit.

2.5.7. Omsorgssvigt hos børn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09

Link til Hvidovre Hospitals Børneafdelings instruks vedr. omsorgssvigt.

Generelt:
Retningslinierne giver anvisning på hvorledes skadestuens personale bør forholde sig, såfremt det formodes eller direkte konstateres, at et barn eller en ung har været udsat for vold, mishandling, vanrøgt eller anden form for omsorgssvigt

Vold mod børn omfatter:
Aktiv fysisk vold
Det vil sige, at barnet er påført skader – ofte gentagne – ved aktive handlinger fra den voksnes side.

Passiv fysisk vold eller vanrøgt
Det vil sige, at barnet udsættes for alvorlige forsømmelser fra den voksnes side. For eksempel manglende tilfredsstillelse af fysiske behov eller undladelse af behandling for livstruende sygdom eller efterlades i længere tid uden tilstrækkeligt opsyn.

Aktiv psykisk vold
Det vil sige, at barnet udsættes for f.eks. hyppig verbal krænkning, indespærring, hyppige trusler eller afvisning.

Passiv psykisk vold
Det vil sige, at barnet udsættes for omsorgssvigt eller alvorlig understimulering på grund af forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg, og kærlighed, for eksempel på grund af psykisk sygdom, misbrug af alkohol, medicin, narkotika, sociale vanskeligheder med videre

Seksuelt misbrug
Det vil sige, at barnet udsættes for seksuelle aktiviteter eller udnyttelse

Barnets modtagelse på skadestuen:

Modtages, vurderes og visiteres af VIS1 eller VIS2
Hvis barnets forældre ikke er tilstede, skal de forsøges kontaktet.
Barnet undersøges af afdelingslæge på en stue, under hensyntagen til barnets diskretion, blufærdighed, og retten til privatliv.
Vær opmærksom på om kvæstelser/sår/mærker på børn kan være udtryk for mishandling.

Hvis der er mistanke om ovenstående, skal der foranlediges kontakt til børneafdeling på Rigshospitalet eller Hvidovre hospital ved læge til læge kontakt, og videre behandling foretages der. Hvis barnet har været ude for seksuelt misbrug, eller der er mistanke herom, kan Center for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet kontaktes 35 45 39 84. Centret er åbent i dag tiden – udenfor dag tiden kontaktes børnemodtagelsen 35 45 40 63

Der skrives en udførlig skadejournal, med de objektive fund beskrevet.
Forældre og barn informeres om at barnet skal indlægges til videre vurdering.
Der arrangeres transport fra skadestue til børneafdeling.

Indberetning til sociale myndigheder:
Hvis barnet indlægges på børneafdeling foretages ikke indberetning fra skadestuen, det foregår fra børneafdeling. Hvis forældre nægter at barnet bliver indlagt til videre vurdering, har vi som sundhedspersoner en skærpet forpligtigelse til at underrette de sociale myndigheder. Forældre skal informeres om dette. Det er meget vigtigt at vi overfor forældre fremstiller denne underretning som en hjælp til familien, og ikke som en straf. I dagtiden kontaktes det lokale socialkontor. Udenfor dagtid, kontaktes den sociale døgnvagt på 33 17 33 33

Referencer
”Fælles retningslinier for samarbejdet i Københavns Kommune mellem social- og sundhedsforvaltningen, skolevæsenet, hospitalerne og Københavns politi m.fl.” udsendt fra H:S direktion 15.10 - 1997

Supplerende instrukser/tværgående retningslinier
M Instruks 1.2.7, Videregivelse af oplysninger om patienter til politiet
Instruks 20.01.04 Patienters blufærdighed og ret til privatliv
Tværgående retningslinie RE-407 Særligt udsatte patienter
BE-307 Behandling af børn

Litteratur/lovgivning

Akkreditering
Standarder RE 1, RE 1.5, RE 1.6, BE 5.8

Placering af instruks

3. Sygepleje

Til indholdsfortegnelse

3.2. Pleje og behandling af patienter med frakturer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 26-03-08
Opdateret: 26-03-08

Pleje og behandling af patienter med frakturer

Procedurer

Patienter modtages, vurderes sundhedsfagligt samt prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske
Evt. RICE-behandling
Evt. fjernelse af ringe
Evt. smertestillende medicin
Modtages af sygeplejerske på stuen
Lejring af patient/stabilisering af fraktur
Ses af skadelæge
Information om behandling
Røntgenundersøgelse
Evt. reponering (altid kontrolrøntgen efter reponering)
Gipsanlæggelse og vejledning
Information om efterbehandling
Hjemsendelse/indlæggelse

Observationer

Åben eller lukket fraktur?
Hudfarve og temperatur distalt for frakturen
Puls distalt for fraktur
Bevægelse og sensibilitet distalt for fraktur
Fejlstilling?
Smerter
Evt. måling af BT og puls
Sår i nærheden af fraktur?

Handlinger

Bør ses øjeblikkeligt af læge:

Store/åbne brud
Kølig, cyanotisk hud distalt for fraktursted
Deform stilling
Meget forpinte patienter

Patienter med mistanke om fraktur

Patienten placeres hensigtsmæssigt
Smertestillende medicin
Fjern overtøj/tøj. Raske arm eller ben først (husk af registrere hvis tøjet er klippet op)
Skån evt. tøj for blod ved hjælp af plastikpose omkring feks. blodig hånd
Evt. støtte ved hjælp af pude
Evt. fjerne ringe - brug hjælpemidler: sæbe, snor eller "ringklipper". Husk at registrere hvor aftagne ringe er deponeret.
Evt. kontakt til pårørende
Generel orientering til patient om forløb. Husk korte forklaring, da forpinte patienter har svært ved at koncentrere sig.
Være tilstede ved lægeundersøgelsen
Evt. assistere ved reponering efter røntgen
Anlæggelse af gips
Information om efterbehandling - mundtligt og udlevering af skriftligt informationsmateriale
Hjemsendelse/indlæggelse. Husk at tilbyde patienten noget at spise og drikke inden hjemsendelse

Patienter med åben fraktur

Patienten lejres hensigtsmæssigt
Overtøj/tøj fjernes (opklippes evt.)
Måling af BT og puls
Anlæggelse af venflon
Smertestillende medicin
Evt. grovreponering af læge
Steril vask/skylning med isot. NaCl
Sterile NaCl-mecher over såret
Til at støtte arm/ben: transportgipsskinn, mitella, Braunskinne, hovedpuder og lign.
Profylaktisk antibiotika efter ordination
Tetanusprofylakse
Dokumentation
Evt. kontakt til pårørende
Indlæggelse

Løbende information om pleje- og behandlingsplan til patient og pårørende.

Overvejelser inden patienten sendes hjem

Er det muligt for patienten at klare sig i hjemmet?
Evt. kontakt til pårørende
Er der behov for hjemmehjæp?
Er der behov for akut besøg fra døgnplejen?
Er der smertestillende i hjemmet?
Evt. en madpakke med hjem.
Transport hjem og ved evt. ambulant kontrol
Forklare,at det er tilladt at fortryde - og blive indlagt hvis det alligevel er svært at klare sig hjemme

3.3. Tetanusprofylakse

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Ida Benniche
Godkendt: 17-04-08
Opdateret: 08-02-09
D-koder: DR29

Målgruppe

Sygeplejersker ansat i skadestuen.

Procedure

Vaccinationsstatus vurderes af en læge indtil sygeplejersken er undervist i tetanus og tetanusprofylakse. Undervisningen varetages af klinisk sygeplejerske foregår i introduktionsforløbet. Herefter må vaccinationsstatus vurderes udfra gældende regler og forholdsregler og administration af vaccinen foregå som forhåndsordination.

- se vedhæftet skema.

Vaccinen skal altid efterordineres af læge og dokumenteres i skadejournalen.

Sygeplejestuderende må ikke administrere tetanusprofylakse i skadestuen.

Patienten lejres behageligt, informeres om indgrebet og spørges om evt. allergi / graviditet, som påføres sygeplejejournalen.
Ved allergi eller graviditet: Behov vurderes af læge.
Tetanusvaccinen hentes fra køleskab og det sikres, at adrenalin er umiddelbart tilgængeligt.

Hvis der afspittes på injektionsstedet skal spritten fordampe helt inden injektionen gives.

VAT-DIF:

Enkeltdosis injektionssprøjte omrystes og passende længde kanyle påsættes til intramuskulær injektion.

VAT:

Hætteglasset rystes kraftigt. Membranen afsprittes. Der trækkes op med lyserød kanyle. Denne skiftes til tynd kanyle af passende længde til intramuskulær injektion.

Injektioner med VAT og VAT-DIF gives i.m., fortrinsvis i m. deltoideus. Gives der samtidig TAT, skal injektionerne gives 2 forskellige steder.

TAT:

Enkeltdosis injektionssprøjte påsættes passende længde kanyle til intramuskulær injektion.

Det anbefales at give TAT i en stor muskel, f.eks. m. gluteus maximus.

Ved trombocytpeni eller koagulationsforstyrrelser; se indlægsseddel.

Information:

Patienten informeres om bivirkninger og evt. opfølgning på vaccinen hos egen læge.

Dokumentation:

Vaccinationskort påført navn, CPR. nr. og dato samt vaccinationstype og batch nr. udleveres til patienten.

Samme oplysninger incl. tidspunkt for injektion dokumenteres i skadejournalens sygeplejedel.

Observation:

Patienten observeres i ½ time (evt. I venteværelset) for anafylaktisk reaction, før patienten må forlade skadestuen.

3.5. Blodtransfusion, 0 rh. neg. blod i sk.st.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Helle Vang
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
D-koder: BOQA
Skadestuen Bispebjerg Hospital

Denne instruks supplerer de almindelige bestemmelser og instrukser udarbejdet af blodbanken H:S (søg under ”blodtransfusion” på intranettet).

Vital indikation:
Lægeordineres på vital indikation.

Afhentning af blod
O RhD negativ. blod til akut brug hentes fra Telemedicinsk udlevering på CO2. Portør henter blodet til skadestuen – hvis muligt skal patientens navn og CPR nr. opgives til portøren da det skal bruges til udleveringen. Når arbejdet tillader det sendes rekvisition i GS til portørcentralen. Portørerne er oplært til at afhente blod og har via deres nøglechip adgang til Telemedicinsk udlevering.

Inden blodtransfusion: Informeret samtykke
Patienten skal om muligt give informeret samtykke til behandlingen - det er lægens ansvar at indhente denne accept samt at dokumentere det på transfusions- samt skadejournalen.

Type / BAS-test
Undersøg i Blodbanken om patienten har blodtype/ gyldig BAStest (3545 2031 / 3545 2037), ellers tages disse blodprøver inden transfusion påbegyndes. Type og BAS test må ikke tages af samme person.

Advisering ved brug af 0 Rh D neg. blod
Blodbanken adviseres om at der er behov for 0 RhD negativ blod. Blodbanken vil åbne for videoanlægget så det er klart når portøren kommer til Telemedicinsk udlevering.

Hvor mange portioner blod hentes:
Der hentes kun det antal blodposer ud som skal bruges her og nu. Resten hentes hen ad vejen. Bioanalytikeren på Rigshospitalet taler med portøren over videoanlægget, åbner skabet og guider portøren så det korrekte blod udleveres. Er blodet taget fra Telemedicinsk udlevering ud kan det ikke stilles tilbage igen. Portionen kasseres og på tilhørende følgeseddel noteres klart og tydeligt ”KASSERET”. Følgesedlen sendes til Blodbanken, Rigshospitalet.

Typespecifikt blod:
Kan der gives typespecifikt blod udskriver blodbanken svar på blodtype og BAS-test til printer i Telemedicinsk udlevering – denne tager portøren med til skadestuen når han afhenter blodet.

Transfusionsjournal:
Inden transfusionen påbegyndes følges de øvrige almindelig regler for opsætning af blodkomponenter (side 1 på transfusionsjournalen). Transfusionsjournalen udfyldes løbende og følger pt. herfra. Kopi forbliver i skadestuen som dokumentation for indgift.

Dokumentation af transfusion:
Følgeseddel fra blodet udfyldes og returneres med relevante data til Blodbanken, snarest efter transfusionen. Gives der flere transfusioner i samme seance det nok at udfylde den første følgeseddel og vedhæfte denne de øvrige. Antal transfunderede portioner dokumenteres på transfusionsjournal, skadejournal samt på sygeplejejournal under punktet intravenøs indgift.

Udløb af blodprodukter:
Transfusionen skal være sat op senest 1 time efter udlevering og være transfunderet inden 4 timer.

VED STRØMSVIGT, TELEFONSVIGT ELLER EDB-SVIGT - retningslinie for udlevering af selve blodproduktet

Forhold omkring blodtype / BAS test: følg retningslinierne som beskrevet ovenfor.
Blodbanken adviseres om at der skal udleveres (eller er taget) O RhD negativ blod fra Telemedicinsk udlevering.
Patientens navn og CPR. nr. oplyses.
Portøren går ind til Telemedicinsk udlevering
Tager nøglen der er plomberet og hænger ved siden af køleskabet.
Låser sig ind i køleskabet
Tager det af Skadestuen ønskede antal portioner blod fra den blå boks (akut 0 RhD negativ)
Nøgle og saks hænges på plads igen på væggen
Følg instruksen på følgeseddelens bagside

Akkreditering
Informeret samtykke RE 406 (tværgående retningslinie)
I øvrigt henvises til:

Blodbankens pjece ”Vejledning, kliniske afsnit”
Bagsiden af følgesedlerne hvor der er en vejledning til brugere af blod”
Blodbankens hjemmeside www.videnomblod.dk
Intranettet; søg under *blodtransfusion for emner og links.
H:S Blodbank Rigshospitalet, Version 3, 3. oktober 2005

Placering af instruks

3.7. Alkoholpåvirkede patienter

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: ..
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 27-03-08

Procedure:

Vurderes sundhedsfagligt og prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske
Modtages af sygeplejerske på behandlingsstue
Ses af skadelæge snarest efter ankomst
Patienten observeres i skadestuen eller
Visiteres i forhold til instruks 2.8: Psykiatrisk modtagelse, samarbejde med, på Instruksen.dk
Når patienten indlægges skal der tages stilling til, hvorvidt patienten skal ledsages eller ej.
Ved ledsagelse af sygeplejerske/læge skal der medbringes transportabelt ilt/sug, handsker og kapsel

Obs hvis patienten vil forlade skadestuen skal skadelægen vurdere om det er forsvarligt at lade patienten gå, og der skal skrives journalnotat.

Observationer:

Respiration
Cirkulation (farver, hudtemperatur, BT og puls
Bevidsthedsniveau
Pupiller
Blodsukker
Kvalme /opkast
Hvor meget og hvad har patienten drukket
Har patienten excoriationer/sår/kvæstelser?

Handlinger:

Skadelæge skal undersøge patienten (prioritet i forhold til sundhedsfaglig vurdering) selv om patienten forbliver i skadestuen skal lægen skrive journalnotat når vedkommende har set patienten
Lejring af patienten i aflåst sideleje, hvis bevidstløshed (obs aspiration)
Er patienten respirationstruet kaldes anæstesi
Måling af BT og puls pupiller (efterfølgende vil hyppigheden af disse observationer afhænge af patientens almentilstand)
Sikre stillingsskift før at forebygge nerveskade
Hvis patienten har slået hovedet anvendes Glasgow Coma Scale i sygeplejedel af skadejournal
Evt. anlæggelse af venflon (altid hvis patienten er bevidstløs, og altid hvis patienten har slået hovedet.)
Om nødvendigt badning af patient/skift af tøj osv.
Underrette pårørende
Hvis patienten udskrives fra skadestuen er der mulighed for at medgive patienten et HT klippekort.

3.8. Pleje og behandling af patienter med brandsår

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 12-02-10

Pleje og behandling af patienter med brandsår.

Målgruppe: Sygeplejersker ansat i Skadestuen.

Formål: At sygeplejerskerne i Skadestuen er bekendt med observation, pleje og behandling af patienter med brandsår og kender overflytningskriterierne til RH’s brandsårsafdeling.

Handling/fremgangsmåde

Patienten vurderes sundhedsfagligt og prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske. Hvis der er behov for yderlig skylning, da altid RØD-2.
Modtages af sygeplejerske på stue, hvor skylning opstartes. Se punkt skylning
Det vurderes om det er en patient til behandlersygeplejerske LINK til instruksen
Skylning til smertefrihed. Brug VAS-scorring.
Opklipning af bullae. Se punkt behandling af brandsår
Forbinding ifølge gældende vejledning fra RH brandsårsafdeling. Se punkt behandling af brandsår/håndforbrændinger.

Ved forbrændinger over 5 % af kropsareal skal det vurderes af skadelæge om patienten skal indlægges. Dette konfereres altid med brandsårsafdeling RH – læge til læge kontakt.

Overflytningskriterier, skal vurderes initialt:

3. grads forbrændinger
Cirkulære forbrændinger
Hvis der er 10 % eller mere over af kropsareal der er forbrændt hos børn
Hvis der er 15 % eller mere af kropsareal der er forbrændt hos voksne
Hvis der er 5% eller mere af kropsareal forbrændt hos ældre mennesker (65 år eller mere)
Forbrænding i ansigt
Elektriske forbrændinger, hvis ikke det er bagateller
Besvær (umuligt) med at få lagt forbinding, hvor dette er nødvendigt (f.eks. børn)

Ved overflytning til RH er det skadelæges ansvar hvordan transporten skal foregå og om patienten skal ledsages af sundhedsfagligt personale. Der skal sørges for skylning undervejs.

Inddeling af forbrændinger:

1. grads: Rødt område, - ingen bullae, - norm sensibilitet.
2. grads: + bullae eller bristede bullae, - norm sensibilitet. Der skelnes mellem overfladiske og dybe forbrændinger, som dog ikke kan skelnes i den akutte fase. (De dybe kan senere have behov for transplantation)
3. grads: Bullae bristet, - farveforskel f.eks. sort eller hvidt, - tydelig kartegning (koagulerede kar) – sensibilitetsforstyrrelser

Vurdering af forbrændt areal:

9% regel:

Hoved, arme og for eller bagside ben = 9%.
Forside krop= 18%
Ryg =18%

Desuden er patientens håndflade = 1%

Skylning:

Skylning med køligt vand til smertefrihed. Der skal ikke nødvendigvis bruges håndbruser. Den forbrændte legemsdel kan nedsænkes i vand, hvis dette er mere hensigtsmæssigt. Vandet skal skiftes hyppigt.
Behagelig lejring under skylning
Patienten skal holdes varm (husk varme i loft på stue 7 og 14)
Skylningen stoppes ved smertefrihed. Der skal min. skylles i to timer. Der er ingen max. skylletid, men patienten kan vejledes i, at der forventes smertefrihed efter max. 6 timer. Patienten skal kunne have den forbrændte legemsdel ude af vand i 20 til 30 minutter uden smerter.

Behandling af brandsåret:

Sæbevask i 10 minutter. Vandet skal have temperatur, så det virker behageligt.
Bullae afklippes sterilt (med sterile handsker, sterile instrumenter) og skylles efter med vand fra vandhanen.
Der lægges Jelonet på alle områder hvor huden ikke er intakt og derefter sugende gaze bandage (fluffy duffy) i 2-3 cm tykt lag, der rækker 5 cm udover den ikke intakte hud. Bandagen fastgøres med crepebind eller Mefix. Forbindingen kan evt. yderlig sikres med Dananet eller Danamull.
Patienten informeres om at lade forbindingen urørt i 10 dage, og fjernes hos egen læge eller på brandsårsambulatoriet på RH efter anvisning på skadeseddel.
Ved gennemsivning, ildelugt eller forskubning af bandagen skal læge kontaktes.

Håndforbrændinger:

Efter endt skylning sæbevaskes i 10 minutter.
Bullae afklippes sterilt (med sterile handsker, sterile instrumenter) og skylles efter med vand fra vandhanen.
Der påsmøres et tyndt lag Flamazine creme og påsættes pose (fastgøres med serviet og plaster)
Patienten informeres om at posen skal skiftes, håndens vaskes og ny Flamazine smøres på 2-3 gange dagligt de første dage, senere 1-2 gange dagligt.
Posebehandlingen fortsættes i 10 dage.
Kontrol hos egen læge eller i brandsårsambulatoriet på RH efter anvisning på skadeseddel.

Mindre forbrændinger på fingre kan behandles med almindelig forbinding eller åbent og hvis det kun drejer sig om enkelte små blærer, kan de lades intakte og tørre ind, så huden heler spontant herunder.

Ved behov for smertestillende kan patienten tilbydes Panodil.

Alle brandsårspatienter medgives ”Efterbehandling af brandsårsskader”.

OBS.: VAT/DIF status.

Link til Righospitalets instruks.

3.9. Smertevurdering

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Birgith Johansen og Birgitte Godiksen
Godkendt: 17-12-08
Opdateret: 05-02-10

Smertevurdering

Procedure

I forbindelse med den sundhedsfaglige vurdering ved modtagelsen, skal alle patienter smertevurderes ud fra VAS-skalaen.
Den plejeansvarlige sygeplejerske, er ansvarlig for løbende at evaluere patientens smerter.
Hyppighed af smertevurderingen er afhængig af smertestyrken.

Observationer

Der spørges ind til følgende:

Smertekarakter: Borende, pressende, jagende, trykkende, stikkende, brændende, murrende, dybe.
Smertens lokalisation: Hvor på kroppen
Smertestyrke: lette, moderate, stærke, uudholdelige
Faktorer der påvirker smerten: Udløser, forstærker og/eller lindrer
Tidsperspektiv: Hvornår startede smerten, konstant, hyppighed
Evt. kendt smertebehandling

Handlinger

Patientens smertevurderes og beskrives ud fra VAS-skalaen. .
Hos børn og patienter hvor der er kommunikations vanskeligheder, kan anvendes en ansigts-skala.
Hos patienter der ikke kan samarbejde til VAS-scoring, anføres dette i sygeplejedokumentationen.

Generelt

En score på 0-3: Vurderes som lette smerter, der ikke umiddelbare tiltag
En score på 3-7: Vurderes som moderate smerter, som udløser en vejledning / handling
En score på 7-10: Vurderes som stærke -uudholdelige smerter som kræver en umiddelbar handling evt. smertebehandling.
Hvis der gives smertestillende skal læge skrive ordinationen i skadejournalen.

3.10. Samarbejde med hjemmeplejen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Karin Marker
Godkendt: 26-03-08
Opdateret: 26-03-08

Samarbejde med hjemmeplejen

Procedure

Den behandlende sygeplejerske gør i samarbejde med patient og evt. pårørende status over behov for evt. hjælp ved udskrivelse/hjemsendelse fra Skadestuen.

Den behandlende sygeplejerske kan (med pt.s samtykke) indhente opysninger om de hjemlige forhold op til besøget på Skadestuen.

Institutioner, som Skadestuen samarbejder med:

Hjemmeplejen/Døgnplejen (omsorgsbesøg)
Akutteam
Aflastningspladser på plejehjem i kommunen (ældrekonsulent Lene Salomon: 2432)
Sundhedsplejerske (børn)

Patientgrupper, som kan have behov for hjælp:

Ældre patienter, som har fået anlagt gips/bandage
Patienter som bor alene
Patienter som skal have tilset katheter, sår eller lign.
Patienter som har slået hovedet med behov for omsorgsbesøg
Patienter som skal have omsorgsbesøg mhp. udvidet hjælp i hjemmet i en periode
Forældre til døde børn i Skadestuen (feks. vuggedød)
Forældre til meget syge børn

Akutteam

Kontakt Døgnbasen telefonnr. 3317 4189.

Der kan rettes henvendelse til Døgnbasen på hverdage i tidsrummet 15.30 - 08.00 samt lør-, søn- og helligdage hele døgnet.

Døgnbasen sørger for kontakt til et akutteam der overtager det faglige ansvar for behandlingen: justering af pleje/omsorg, hjælpemidler, nødkald, fast vagt i hjemmet, akut aflastning, andet.

Handlinger

Den behandlende sygeplejerske eller visiterende sygeplejerske kontakter den enkelte hjemmeplejevisitation, hvorfra den aktuelle patient har behov for hjælp.

Telefonnumre til hjemmeplejen findes via GS.

Bispebjerg: 3317 5113.

Vanløse/Husum/Brønshøj: 3317 1819.

Nørrebro: 3530 3640.

Sygeplejersken redegør for patientens behov for hjælp/støtte.

Patienten medgives kopi af skadejournalen, også sygeplejedelen, således at pleje/støtte/hjælp kan iværksættes ud fra Skadestuens observationer og oplysninger.

Henvisninger

GS-rekvirering af hjemmepleje.

3.11. Omsorgssvigt for særligt udsatte ældre

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Retningslinierne giver anvisning på, hvorledes skadestuens personale bør forholde sig, såfremt det formodes eller direkte konstateres, at en ældre patient har været udsat for

vold
mishandling
vanrøgt eller anden form for omsorgssvigt.

Særligt udsatte ældre patienter er:
Ældre patienter der er i risiko for et kompliceret indlæggelsesforløb på grund af

Høj alder
Multipatologi
Polyfarmaci
Funktionsbegrænsninger

(kombinationer af gang, - balance- eller hukommelses- besvær, angst/depression)

Følgende bør give mistanke om omsorgssvigt:

Svækkede patienter med

gentagne fald
hæmatomer
frakturer
decubitus
eller uforklarlige smerter

Stærkt afmagrede patienter, hvor der ikke umiddelbart er en somatisk forklaring.

Immobiliserede patienter med kontrakturer og miseriespræg.

Mentalt påvirkede patienter med passivitet, depression, angst eller afværgereaktioner og, og hvor adfærden ændrer sig, når vedkommende er alene.

Ved modtagelse på skadestuen:

Modtages, vurderes og visiteres af VIS1 eller VIS2
Patienten undersøges af afdelingslæge på en stue, under hensyntagen til patientens diskretion, blufærdighed, og retten til privatliv. Ved mistanke om omsorgssvigt bør samtale altid foregå med patienten alene.
Læge og sygeplejerske bør på en skånsom måde tale med patienten om hjemlige forhold, for eksempel om nogen har skadet patienten, om trusler/frygt/angst, eller hvis der er tale om vanrøgt/misrøgt, om patienten får den hjælp der er behov for.
Hvis patienten bor på plejehjem, kontaktes dette med henblik på nærmere omstændigheder for indlæggelsen, oplysninger om patientens tilstand i øvrigt med videre.
Hvis patienten bor i eget hjem, og hjemmeplejen er tilknyttet, kontaktes denne, med henblik på identifikation af hjælpens omfang, hvornår de sidst har været i hjemmet med videre.
Hvis patienten ønsker det kontaktes pårørende.

Patienten behandles i skadestuen efter gældende instrukser, og der skrives en udførlig skadejournal, med objektive fund beskrevet. Mistanke og håndtering af sagen dokumenteres ligeledes i journalen. Patienten indlægges på relevant afdeling. Den ansvarshavende sygeplejerske på afdelingen kontaktes på vanlig vis, og gøres opmærksom på mistanken, således at relevante tiltag kan iværksættes. Hvis patienten ikke ønsker indlæggelse, kan der aftales at patienten subakut vurderes i afdeling G’s ambulatorium.

I dagtiden kontaktes afdelingssygeplejersken på afdeling G’s ambulatorium på 3251. I aften- og nattevagt faxes skadejournal på fax nr. 3964. Patienten vil herefter blive kaldt ind til vurdering i afdeling G’s ambulatorium en af de efterfølgende hverdage.

Referencer
Aksel Engberg Pallesen : ”Overgreb mod ældre” – lægens opgaver, behandling og forebyggelse. Lægeforening og Samfund /orientering.
Instruks Geri-012-01 Fald – intern visitation

Supplerende instrukser/tværgående retningslinier
Instruks 20.01.04 Patienters blufærdighed og ret til privatliv
Tværgående retningslinie RE-407 Særligt udsatte patienter

Litteratur/lovgivning

Akkreditering
Standarder RE 1, RE 1.5, RE 1.6, BE 5

Placering af instruks

3.12. Behandling af voldtægtsofre

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Retningslinierne giver anvisning på hvorledes skadestuens personale bør forholde sig, såfremt en patient har været udsat for voldtægt, eller forsøg på voldtægt. Vær opmærksom på at en voldtægt, eller et voldtægtsforsøg opleves af de fleste som en meget voldsom hændelse. Der er tale om en traumatisk oplevelse, hvor næsten alle vil føle sig overvældet og ude af stand til at benytte deres normale beredskab til beskyttelse af sig selv. Det er derfor en grundlæggende forudsætning at pleje og behandling foregår så skånsomt som muligt. En patient der har været udsat for voldtægt, eller voldtægtsforsøg har brug for at blive troet på, - rolige omgivelser, - få kontakter, – og en let forståelig information. På Rigshospitalet er der oprettet et Center for Voldtægtsofre, som denne gruppe af patienter kan henvises til. Den pleje og behandling, der skal tilbydes her skal derfor kun være behandling af større akutte skader. Så hurtigt det kan lade sig gøre henvises patienten til videre undersøgelse på Rigshospitalet. Retsmedicinere, gynækologer, psykologer med videre, vil være tilstede der.

Når patienten modtages i skadestuen:

Modtages af visiterende sygeplejerske, som straks foretager en sundhedsfaglig vurdering.
Patienten undersøges af afdelingslæge på en stue, under hensyntagen til patientens diskretion, blufærdighed, og retten til privatliv. Der skal være en sygeplejerske med på stuen.
Hvis patienten ønsker det, skal der tages kontakt til pårørende eller en person, der kan være ved patienten under det videre forløb.

Større akutte skader skal behandles efter gældende instrukser/retningslinier (røntgenfotografering, suturering etc.) Eventuelt tetanusvaccination.

Undgå at slette spor
Sørg for at patienten

ikke vasker sig,
ikke skifter tøj,
ikke skifter tampon eller bind,
ikke friserer sig,
ikke renser negle,
børster tænder
spiser og drikker.

Hvis patienten skal lade vandet, skal urinen opsamles i 100 ml. steril flaske og mærkes med navn, CPR-nr., nøjagtig dato og tidspunkt for opsamling samt prøvetagerens fulde navn. Det er vigtigt at informere patienten om vigtigheden af ikke at slette spor, af hensyn til videre opklaringsarbejde.

Mistanke om ufrivillig indtagelse af narkotiske stoffer:

Ved tvivl kan der ringes til Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet 3545-5032 hele døgnet. Sæt med blodprøveglas og urinflaske til sporsikring i ”drugrape” sager bestilles fra Retskemisk afdeling, Retsmedicinsk Institut på tlf. 3545-1103 eller 3545-1108.

Hvis man mistænker ufrivillig indtagelse af narkotiske stoffer, skal der så hurtigt som muligt yderligere tages blodprøver (3 x 10 ml til retskemi + 1 x 5 ml til alkoholbestemmelse).

Prøverne tages i det til formålet specielle blodprøve glas. Blodprøverne kan tages af læge eller sygeplejerske, og mærkes med patientens navn og CPR-nr., nøjagtig dato og tidspunkt for blodprøvetagning, samt prøvetagerens fulde navn. Glassene medsendes med patienten til Centret for Voldtægtsofre. Der skal ikke udfyldes yderligere blanketter. Prøverne tages uanset om voldtægten er politianmeldt eller ej. De såkaldte ”Rape drugs” forsvinder hurtigt fra blodet, derfor er det vigtigt, at de tages hurtigst muligt.

Politianmeldelse
Hvis der ikke foreligger politianmeldelse, men patienten ønsker dette, kan politiet i den politikreds, hvor overgrebet er sket, kontaktes. Ofte vil politiet gerne i kontakt med ofret, specielt på grund af ønsket om at pågribe gerningsmanden. Politiet kan møde patienten på Center for Voldtægtsofre, og første afhøring kan finde sted der. Hvis patienten ønsker det, kan politiet komme til skadestuen og transportere vedkommende videre til Rigshospitalet til videre undersøgelse og behandling.

Hvem kan henvises til Centret for Voldtægtsofre:
Alle personer, der indenfor de sidste 48 timer har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg og som ønsker undersøgelse eller behandling herfor. Overgrebet behøver ikke at være politianmeldt. Børn fra 12 - 15 år hvor voldtægten har fundet sted inden for de sidste 48 timer skal henvises til Center for Voldtægtsofre. Øvrige Børn fra 0-15 år skal henvises til børnemodtagelsen, Rigshospitalet hvor der er oprettet et Center for seksuelt misbrugte børn 3545-3984

Kontakt
Centret for Voldtægtsofre 35 45 50 32

Center for Voldtægtsofre, Juliane Marie Centret 5032, opgang 5, 3. sal Rigshospitalet

Efter klokken 22.00 skal man gå ind gennem hovedindgangen på Rigshospitalet. Patienten skal transporteres til Rigshospitalet. Hvis det kan lade sig gøre, vil en kvindelig chauffør være at foretrække.

Referencer
Forslag til skadestueinstruks, udsendt af Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet 28-11-2001
Rapport fra Center for voldtægtsofre, Rigshospitalet 2000.
Instruks angående ”Drugrape” Center for Voldtægtsofre september 2004

Supplerende instrukser/tværgående retningslinier
Instruks 20.01.04 Patienters blufærdighed og ret til privatliv.
Tværgående retningslinie RE-407, Særligt udsatte patienter.

Litteratur/lovgivning

Akkreditering
Standarder RE 1, RE 1.5, RE 1.6, BE 5.8

Placering af instruks

3.13. Infektionshygiejne

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 27-03-08

Infektionshygiejne

Rent/urent område i Skadestuen

Skyllerum betragtes som urent område
Alle stuer kan bruges til inficerede patienter, herunder MRSA (se instruks), afhængig af klinisk tilstand. Der skiltes på døren og bruges personlige værnemidler efter retningslinier i Hygiejnehåndbogen på Intranettet
Stuen rengøres efter retningslinier

Håndhygiejne

Der henvises til Hygiejnehåndbogen på Intranettet
Over hver håndvask er ophængt instruktion i håndvask
Der anvendes Dax Allround Tvål sæbe til håndvask
DAX hånddesinfikation

Huddesinfikation

Til almindelig sårvask bruges Dax Allround Tvål sæbe
Til huddesinfikation før invasive procedurer bruges farvet Klorhexidin

Hygiejniske forholdsregler i forbindelse med invasive procedurer

Der bruges aseptisk teknik

Herunder brug af: sterile handsker, steril hue, steril maske, steril af- og opdækning

Våde procedurer

Der bruges plastikforklæde ved sårvask, sengebade og vask af instrumenter til beskyttelse af uniform

Hætteglas

Hætteglas skal kasseres efter behandling af hver enkelt patient

Generelle forholdsregler

Fade til brug ved vask af sår skal stå i lukkede skabe

Hvis hvid snavsetøjssæk er gennemvædet, skal der en blå plastikpose omkring inden den smides i skakt

Hygiejnehåndbog: findes på Intranettet under håndbøger.

3.15. Tjekliste ved mors

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Susan Balleby/Helle Vang
Godkendt: 21-02-08
Opdateret: 21-02-08

Sekr.	Patienten ankommer og oprettes i GS, etiketter printes. Klargøre patient armbånd, værdiseddel (blanket nr. 022107), kuvert til værdigenstande.	Dato:	Oprettet i GS:
Læge	Patient erklæret død af læge Navn:	Dato:	Kl.:
Læge Sypepl. Læge	Ønsker politi – retslægeligt ligsyn Vagthavende politi (navn) Station: Ved JA udfyldes dødsbekræftelse.	Ja:	Nej:
Læge	Er obduktion begæret Hvis Ja: Skal obduktionsbegæring udfyldes.	Ja:	Nej:
Læge	Patienten har pacemaker	Ja:	Nej:
Sekr.	Portørcentral adviseres om mors i skadestuen og om patienten skal overflyttes til RI	Dato:	Kl.:
Sygepl.	Patienten er i følge afdelingens instruks gjort i stand, så pårørende kan tage afsked	Dato:	Kl.:
Sygepl. Sekr./sygepl.	Værdigenstande optalt af 2 personer og er registreret på værdiseddel. Hvidt/lyserødt ark lagt i boks med værdigenstandene. Øvrige effekter (tøj, proteser, briller mm.),registreres på samme seddel.	Ja: Boks. nr.: Ja:	Nej: Ingen værdier Nej: Ingen tøj
Sygepl.	Boks sendt til kassererkontor / portørcentralen med portør	Ja: Kl.	Nej:
Sygepl.	Tjekliste/administrative procedurer gennemgås med VIS 1 inden vagtskifte og inden patienten afsluttes	Kl.	Vis.sygepl.
Sygepl.	Tøj udleveret til pårørende Navn:	Ja:	Nej:
Sygepl.	Pårørende er underrettet af: Navn: Tlf.: Tilhørsforhold: Navn: Tlf: Tilhørsforhold:	Dato:	Kl.:
Sygepl.	Pjece vedrørende dødsfald udleveret og gennemgået med pårørende	Dato:	Kl.:
Sygepl.	Sørger selv for begravelse/bisættelse	Ja:	Nej: Kapel underrettet
Læge	Patienten er synet	Dato:	Kl.:
Sygepl./ sekr.	Der kommer ikke flere pårørende og patienten kan afsluttes. Papirer til sekretær, som kopierer tjekliste, dødsattest samt eventuel bekræftelse af død, ligpas og obduktionsbegæring	Dato:	Kl.
Sygepl.	Pt. er overført til RI Kapel	Dato:	Kl.:

DØDSATTEST:

(1 AF FØLGENDE MULIGHEDER SKAL VÆLGES)

^Initialer
^{Læge sekr.}	1.	^{PATIENTER SOM INDBRINGES MORS, MEN SOM INGEN LÆGELIG BEHANDLING HAR FÅET}^: ^{SIDE 1 UDFYLDES AF SKADELÆGEN – SIDE 2 SENDES MED KOPI AF SKADEJOURNAL} ^{FØLGEBREV TIL AFDØDES EGEN LÆGE.}
^{Læge sekr.}	2.	^{PATIENTER SOM INDBRINGES DØDE, MEN SOM HAR MODTAGET BEHANDLING AF LÆGEAMBULANCE} ^: ^{SIDE 1 OG 2 UDFYLDES AF SKADELÆGEN} ^{SIDE 1 FØLGER AFDØDE TIL KAPELLET – SIDE 2 SENDES TIL SUNDHEDSSTYRELSEN}
^{Læge sekr.}	3.	^{PATIENTER SOM DØR I SKADESTUEN:} ^{SIDE 1 0G 2 UDFYLDES AF LÆGE FRA DEN BEHANDLENDE AFDELING} ^{SIDE 1 FØLGER AFDØDE TIL KAPELLET – SIDE 2 SENDES TIL SUNDHEDSSTYRELSEN}
^Læge	4.	^{PATIENTER DER SKAL OBDUCERES PÅ BBH} ^{SIDE 1 og 2:}^{UDFYLDES AF SKADELÆGEN OG FØLGER PT. TIL KAPELLET} ^{LÆGEN TALER MED DE PÅRØRENDE OG UDFYLDER OBDUKTIONSBEGÆRING}
	5.	^{PATIENTER DER SKAL TIL RETSMEDICINSK INSTITUT} ^DER^{SKAL IKKE}^{UDFYLDES DØDSATTEST}

PAPIRGANG:

(1 AF FØLGENDE MULIGHEDER SKAL VÆLGES)

^Initialer

^Sygepl.

^Sekr.

^{PATIENTER DER KØRES TIL KAPELLET:}

^{DER MEDSENDES KUVERT MED KOPI AF TJEKLISTEN, KOPIER AF VÆRDISEDDEL OG SELVSTÆNDIG KUVERT MED DØDSATTESTENS SIDE 1.}

^{KOPI AF SKADEJOURNAL TIL AFDØDES EGEN LÆGE.}

^KAPELLET

^{D.___________}

^KAPELLET

^{KL.:___________}

^Sygepl.

^Sekr.

^{PATIENTER DER SKAL KØRES TIL RI:}

^{DER MEDSENDES KUVERT MED SKADEJOURNAL, SAMT KOPIER AF TJEKLISTE OG VÆRDISEDDEL.}

^{KOPI AF SKADEJOURNAL TIL AFDØDES EGEN LÆGE.}

^{LÆGEN UDFYLDER DØDSBEKRÆFTELSE SOM FALCK UNDERSKRIVER.}

^RI

^{D.___________}

^RI

^{KL.:___________}

^Sygepl.

^Sekr.

^{PATIENTER DER SKAL OBDUCERES:}

^{DER MEDSENDES KUVERT MED SKADEJOURNAL, SAMT KOPIER AF TJEKLISTE og VÆRDISEDDEL.}

^{KOPI AF SKADEJOURNAL TIL AFDØDES EGEN LÆGE.}

^{DØDSATTESTENS SIDE 1 OG 2 SAMT OBDUKTIONSBEGÆRING FØLGER PATIENTEN TIL KAPELLET I SELVSTÆNDIG KUVERT.}

^KAPELLET

^{D.___________}

^KAPELLET

^{KL.:___________}

ARKIVERING:

^Initialer

^Sekr.

^ARKIVEREING:

^{KOPI AF DØDSATTESTEN, LÆGEAMBULANCEJOURNAL (EVT. DØDSBEKRÆFTELSE, KOPI AF OBDUKTIONSBEGÆRING) M.V. ARKIVERES SAMMEN MED SYGEPLEJEJOURNALEN TJEKLISTEN.}

^{VÆRDISEDDEL SÆTTES I DEN SORTE MAPPE.}

Denne tjekliste tager udgangspunkt i de tværgående retningslinier vedrørende dødsfald på Bispebjerg Hospital samt skadestuens interne retningslinier.
Der henvises endvidere til skadestuens morsbog.

3.16. Mors Registrering/dokomentation

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgaard
Godkendt: 22-02-08
Opdateret: 22-02-08

Skadestueinstruks nr:

Patienter der indbringes døde til skadestuen:

OBS ! OBS ! OBS !

Forskellige forretningsgange

A. Patienten er erklæret død af ambulancelæge

B. Patienten er ikke erklæret død af en læge

Patienten oprettes i GS – der udfyldes sygeplejejournal, identifikationsbånd, tjekliste og værdiseddel. Indhent kort anamnese fra brandvæsenet og eventuelt ambulancelægen

Oplysning om, hvor og hvordan afdøde blev fundet.
Dødstidspunkt (hvis der har været ambulancelæge tilstede).
Om pårørende er i hjemmet, eller om pårørende eventuelt kommer til skadestuen.
Om politiet eventuelt har været til stede.

A) Patienter der er erklæret død af ambulancelæge:

Dokumentation:

Lægeambulancejournal
Skadejournal/sygeplejejournal
Tjekliste
Identifikationsbånd
Orange ligblanket

- ad. 1: Lægeambulancejournal
Hvis patienten er erklæret død af ambulancelægen, skal der være udfyldt en lægeambulancejournal, hvoraf det fremgår hvornår patienten er erklæret død, og af hvem. Ambulancejournalen gælder som skadestuens dokumentation for bekræftelse af død, og arkiveres i skadestuen.

- ad. 2: Skadejournal/sygeplejejournal
Når patienten er erklæret død af lægeambulancens læge, oprettes en skadejournal, hvor den modtagende sygeplejerske noterer på baggrund af oplysninger fra journalen.

relevant anamnese
dødstidspunkt, samt navnet på den læge der har erklæret patienten død. Det er nok at skrive lægeambulancelægens initialer. Opdateret liste med initialer på læger tilknyttet H:S lægeambulance findes i skadestuens interne morsbog.
Politiets afgørelse af hvorvidt afdøde skal overføres til Retsmedicinsk Institut. Vagthavendes navn anføres i skadejournalen.

Sygeplejejournalen bruges om nødvendigt som supplement til tjeklisten.

- ad. 3: Tjeklisten
Er udarbejdet specielt for skadestuen og skal lette og sikre det praktiske og administrative arbejde. Det er den modtagende sygeplejerske, lægens og lægesekretærens ansvar, at tjeklisten bliver ført og arkiveret med sygeplejejournalen. Det er den modtagende sygeplejerske der sikrer sig at de enkelte tjekpunkter udføres. Gennemgås ved patientafslutning eller ved vagtskifte med visiterende sygeplejerske.

- ad. 4: Identifikationsbånd
Patienten skal straks ved ankomsten have påsat et identifikationsbånd om højre ankel, således, at navnet kan læses, når man står ved fodenden af sengen. Hvis patienten er ukendt, skal det stå på armbåndet.

Ex ukendt mand, ca. 60 år, indbragt d. xx.xx.xx kl. xx.xx samt erstatnings cpr. nr.

Armbåndet udskiftes når afdødes data foreligger. Der må ikke ligge afdøde på stue 12 uden identifikationsbånd.

ad. 5: Orange blanket
Når en lægeambulance-læge har erklæret patienten død, vil han udfylde en orange blanket, som han påsætter afdøde. Af blanketten fremgår, at lægen har givet tilladelse til, at afdøde transporteres til skadestuen. Det er ikke en dokumentation på at vedkommende er erklæret død., men en formodning om død. Dokumentationen skal fremgå af lægeambulancejournalen, som bliver i skadestuen og arkiveres. Den orange blanket følger den afdøde til kapellet eller til RI.

B) Patienter der ikke er erklæret død af læge:

Dokumentation:

Skadejournal/sygeplejejournal
Identifikationsbånd
Tjekliste

- ad. 1: Skadejournal/sygeplejejournal
Hvis patienten ikke er erklæret død ved ankomsten gøres dette straks på en akutstue. Dødstidspunktet er det tidspunkt patienten ankommer til skadestuen. Lægen skriver dødstidspunktet på skadejournalen.

- ad. 2 og 3: Samme procedure som under punkt A ovenfor.

Patienter der dør i skadestuen:

Dokumentation:

Skadejournal /sygeplejejournal
Identifikationsbånd
Tjekliste

Ad. 1: Afdøde erklæres død af behandlende læge, som også skriver et notat til skadejournalen med angivelse af dødstidspunkt og initialer. Det er ligeledes læge fra behandlende afdeling der foretager ligsyn når sikre dødstegn foreligger.

Ad. 2 og 3: Samme procedure som under punkt A ovenfor.

Underretning af politi/pårørende:
Det er den modtagende sygeplejerskes opgave at underrette politiet om dødsfaldet, samt undersøge om politiet ønsker retslægeligt ligsyn eller ej. Hvis politiet ønsker retslægeligt ligsyn, må den afdøde ikke gøres i stand, og smykker må ikke fjernes, mindre politiet har givet tilladelse til dette. Hvis smykkerne skal forblive på afdøde, registreres de på en værdiseddel, der følger med til Retsmedicinsk Institut – kopi forbliver i skadestuen. Hvis der ikke er pårørende med den afdøde er det politiets opgave at finde og underrette disse.

Litteratur
Skadestuens forretningsgang vedrørende dødsfald, ligsyn, dødsattester og obduktion med mere. (skadestuens morsbog).
Tværgående retningslinie BE-415

Akkreditering

Placering af instruks

3.17. Mors Istandgørelse af afdøde

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgaard
Godkendt: 22-02-08
Opdateret: 22-02-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Det er den modtagende sygeplejerske der er ansvarlig for at den afdøde bliver gjort i stand med respekt for eventuelle særlige ønsker. Den afdøde må istandgøres, når politiet har givet tilladelse hertil.

Stue 12:
Den afdøde lægges i en opredt seng på stue 12, Den afdøde lægges tilrette i sit eget tøj – minus overtøj og sko. Klokkesnoren fæstnes til afdøde.

Gøre afdøde i stand:
Patienten soigneres

Sår og kvæstelser forbindes
Hvis der har været afgang af afføring, urin eller opkast
(vådt snavset tøj) iføres afdøde hospitalstøj.
Drop, katetre, tuber med videre fjernes.
Afdøde friseres.
Øjne lukkes (eventuelt med våde vattamponer).
Evt. tandprotese sættes i munden
Munden lukkes evt. ved hjælp af hagebind.
Spørg pårørende om afdøde eventuelt skal barberes.
Hvis pårørende har specielle ønsker vedrørende påklædning, kan dette foregå i skadestuen, alternativt i kapellet inden afdøde lægges i kiste.

Fremvisning af afdøde i skadestuen:
Fremvisning af afdøde foregår sædvanligvis i skadestuen i fremvisningsrummet.
Det er sygeplejerskens ansvar, at dette foregår på en sømmelig måde.

Eventuelle hagebind, vattamponer med videre fjernes, og pårørende forberedes – om nødvendigt – på afdødes udseende. Afdøde lejres så det er muligt for de pårørende at holde denne i hånden.

Fremvisning af afdøde i kapellet:
Efter anmodning fra pårørende kan kvartermesteren forestå fremvisning af afdøde person i kapellet i kapellets åbningstid. Udenfor kapellets åbningstid forestår portørvagten i samarbejde med skadestuen evt. transport af afdøde i seng til skadestuen. Transporten skal foregå på en sømmelig måde og under korrekt tildækning af afdøde.

Transport af afdøde fra skadestuen til kapellet:
Det er sygeplejerskens ansvar at ”udlevere” den afdøde fra skadestuen.

At sikre identifikation
At diverse papirer – kopi af tjekliste, dødsattest, værdi- og garderobeseddel med mere følger med til kapellet
At afdødes ejendele følger med til kapellet, hvis disse ikke er udleveret til de pårørende.
At sikre afdøde lejres og transporteres til kapellet på en sømmelig måde
At notere på tjeklisten, hvornår afdøde køres til kapellet.

Retningslinier vedr. forskellige trossamfund:
Se morsbog / tværgående retningslinie BE-415

Transport af lig til udlandet:
Se morsbog/tværgående retningslinie BE-415

Litteratur
Skadestuens morsbog.
Tværgående retningslinie RE-410.

Akkreditering

Placering af instruks

3.18. Mors Ligsyn og dødsattest

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgaard
Godkendt: 22-02-08
Opdateret: 22-02-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Ligsyn og dødsattester skal følge foreskrifterne i Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende ligsyn og dødsattester fra 1997 – denne forefindes i skadestuen i morsmappen. Der er ikke regler for hvor tidligt efter dødsfaldet ligsyn kan foretages, men ligsyn og udfyldelse af dødsattest kan først foretages, når mindst et sikkert dødstegn (dødsstivhed, ligpletter eller forrådelse) er til stede.

Almindeligt ligsyn:
Patienter der indbringes døde hvor: der ikke har været forsøgt genoplivning, og hvor afdøde ikke skal på Retsmedicinsk Institut:

Dødsattestens side 1:
Skadelægen (medicinsk eller kirurgisk læge), syner den afdøde og skriver dødsattestens side 1,den følger med den afdøde til kapellet, Patienten skal ikke på Retsmedicinsk Institut:

Dødsattestens side 2:
Lægesekretæren i skadestuen sender dødsattestens side 2 sammen med skadejournalen og et standardbrev til afdødes egen læge. Egen læge udfylder dødsattestens side 2 og sender den til Sundhedsstyrelsen. Kopi af dødsattesten arkiveres på sygeplejejournalen Det noteres i skadejournalen, at dødsattestens s. 1 er udfyldt af skadelægen.

Patienter der indbringes døde hvor:
Der har været forsøgt genoplivning, og hvor afdøde ikke skal på Retsmedicinsk Institut:

Dødsattestens side 1 & 2:
Skadelægen (medicinsk eller kirurgisk læge) syner den afdøde og skriver dødsattestens side 1 & 2.

Side 1: Dødsattestens side 1, følger med den afdøde til kapellet.

Side 2:Sekretæren i skadestuen sender dødsattestens side 2 til Sundhedsstyrelsen.

Kopi af skadeseddel sendes til afdødes egen læge. Kopi af dødsattesten arkiveres på sygeplejejournalen. Det noteres i skadejournalen at dødsattestens s. 1 & 2 er udfyldt af skadelægen.

Patienter der dør i skadestuen:

Dødsattestens side 1 & 2:
Hvis patienten dør i skadestuen, er det den sidst behandlende afdeling der foretager ligsyn og udfylder dødsattestens side 1 & 2, hvilket skrives på skadejournalen. I tvivlstilfælde udfyldes dødsattesten af skadelægen.

Side 1:
Følger med den afdøde til kapellet. Lægges i en lukket kuvert der mærkes dødsattest samt afdødes navn. Udleveres til portøren når afdøde køres til kapellet, som afleverer denne. Udenfor kapellets åbningstid lægges dødsattesten i en postkasse ved kapellets morsrum. Kapellet udleverer dødsattesten til de pårørende eller bedemanden. Kopi af dødsattesten arkiveres sammen med sygeplejejournalen.

Side 2:
Lægesekretæren i skadestuen sender dødsattestens side 2 til Sundhedsstyrelsen. Kopi af skadejournalen tilsendes afdødes egen læge.

Retslægeligt ligsyn/ overflytning til Retsmedicinsk Institut:
Det er politiet der afgør om der skal foretages retslægeligt ligsyn. Afdøde overflyttes herefter til Retsmedicinsk Institut. Inden overflytning skal skadelægen syne den afdøde, og påføre dødstegn og tidspunkt i skadejournalen. Skadejournalen følger den afdøde til Retsmedicinsk Institut. Den læge som syner patienten udfylder bekræftelse om død, som signeres af Falck når afdøde overflyttes til Retsmedicinsk Institut. Kopi af skadejournal tilsendes egen læge. Kapel / portørcentral adviseres om mors til Retsmedicinsk Institut.

Dødsattestens side 1 & 2:
Udfyldes af Retsmedicinsk Institut.

Transport til Retsmedicinsk Institut:
Det er politiet der sørger for at bestille Falck til overflytningen. Afdøde bliver om muligt i skadestuen indtil overflytningen. Hvis den afdøde er kørt til kapellet, når politiet ringer, underretter skadestuen politiet om, at Falck skal hente afdøde i kapellet – udenfor kapellets åbningstid findes nøglen til kapellets morsrum i portørvagten.

Litteratur:
Vejledning om ligsyn og udstedelse af dødsattester med videre, København 1997.
Tværgående retningslinie BE-415

Akkreditering

Placering af instruks

3.19. Mors Obduktion

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgaard
Godkendt: 17-03-08
Opdateret: 17-03-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Lægevidenskabelig obduktion:
Obduktion kan foretages på Patologisk Institut på begæring af en af skadestuens læger, når lovens regler for foretagelse heraf er opfyldt. Se tværgående retningslinie RE-410.

Obduktionsbegæring:
Det er den læge der begærer obduktionen, der er ansvarlig for at obduktionsbegæringen bliver udfyldt og at der er indhentes tilladelse fra de pårørende. Patologisk institut / portørcentralen adviseres om at vi har en afdød til obduktion.

Dødsattest:

Dødsattesten side 1 & 2:

Udfyldes af skadelægen / behandlende læge
Attesten følger pt. til kapellet i kuvert sammen med obduktionsbegæringen og skadejournalen.

Obduktionsbeskrivelsen:
Sendes til skadestuen, hvor den opbevares sammen med sygeplejejournalen. Det skal fremgå af skadejournalen, hvis de pårørende ønsker, at obduktionsbeskrivelsen skal sendes til afdødes egen læge, ligesom der skal foreligge en aftale med de pårørende om hvem der giver disse svar på obduktionen. Andre aftaler med de pårørende skal ligeledes fremgå af skadejournalen.

Istandgørelse af den afdøde i forbindelse med obduktion:
Afdøde bliver afklædt på Patologisk Institut, og kapellet sørger for, at afdøde efter obduktionen iføres det tøj, som de pårørende evt. måtte ønske.

Litteratur:

Lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation for tilladelse til foretagelse af lægevidenskabelig obduktion.
Vejledning nr. 117 af 25. juni 1990 om samtykke m.v. til lægevidenskabelig obduktion.
Skadestuens morsbog.

Standard nr.:
LE 5.1, RE 9, RE 9.21, RE 9.4.1, RE 410

Akkreditering

Placering af instruks

3.20. Mors – Opbevaring af afdødes ejendele

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Tordis Højgaard
Godkendt: 22-02-08
Opdateret: 22-02-08

Skadestuen Bispebjerg Hospital

Generelt:
Det er den modtagende sygeplejerske der er ansvarlig for at den afdødes værdier og ejendele bliver taget i opbevaring og at dette bliver registreret. Hvis de pårørende ønsker, at for eksempel smykker skal forblive på afdøde – eller hvis for eksempel en fingerring ikke kan fjernes – skal kapellet underrettes herom (noteres på tjeklisten). Der må ikke udleveres værdigenstande til pårørende før boet via skifteretten er gjort op.

Udlevering af effekter til pårørende:
Vedrørende udlevering af nøgler og hævekort; se vejledning i skadestuens morsbog.

Værdier: (se dokument vedr. : Regler i forbindelse med opbevaring og udlevering af patienters effekter):
Alle værdier fjernes fra den afdøde, optælles af 2 personer, og lægges i boksen i ”værdikuvert”.

Fortegnelse over efterladenskaber / =værdiseddel:
Værdiseddel (varenummer 022107) udfyldes og underskrives af 2 personer.

Rubrik 1:

Den afdødes data, dødsdato og klokkeslæt påføres.

Rubrik 2:

Bankbøger/hævekort m.v. noteres samt bankens navn og registreringsnummer, samt kontonummer.
Ved checkhæfter noteres bankens navn, kontonummer og antal checkblanketter.
Ved kontokort noteres firmanavn og konto-nummer.
Fremmed valuta noteres møntsort og beløb.
Værdipapirer, papirets navn med videre
Kontant beløb optælles.
Smykker med videre beskrives så godt som muligt, uden at lægge ”værdi” i beskrivelsen.

Blanketsæt består af 4 sider:

Hvid (blanket A)
Lyserød (blanket B)

Fremsendes med ”værdikuvert” til kassererkontoret.

Grøn (blanket C). Følger afdøde med de øvrige papirer.
Gul(blanket D). Opbevares i skadestuen.

Værdierne lægges i boks sammen med hvid og lyserød blanket. Boksnummer noteres i værdisedlens højre hjørne samt på tjeklisten. Boks opbevares i medicinskabet indtil boksen sendes til kassererkontoret. Uden for dennes åbningstid afleveres boksen i portørcentralen. En portør fra skadestuen/portørcentralen afleverer boksen. Portøren som afleverer boksen, returnerer til skadestuen en ”henteseddel” som arkiveres i blå A5 mappe som dokumentation på at skadestuen nu er fritaget ansvaret for afdødes værdier. Kassererkontoret returnerer den lyserøde kopi til skadestuen i signeret stand, sættes i værdibogen, hvorefter den gule kopi kan makuleres. Kassererkontoret foretager anmeldelse af værdigenstandene til Skifteretten, som efter behandling af boet, vil give arvingerne fuldmagt til at få værdigenstandene udleveret.

Hvis pt. ingen værdier har:
skal et formularsæt, fremsendes til kassererkontoret.

Rubrik 1 & 4 skal udfyldes
HVID (blanket A)
RØD (blanket B)

Fremsendes i lukket kuvert til kassererkontoret.

GRØN (blanket C) Følger afdøde
GUL (blanket D) Opbevares i skadestuen

Andre effekter:
Alle andre effekter der ikke betragtes som værdier registreres på ligeledes på blanket 022107 ”fortegnelse over efterladenskaber”. Dette kunne være tøj, høreapparat, protese, mobiltelefon, pung uden værdiindhold mm. Tøj som følger afdøde skal lægges i en plasticpose der plomberes og mærkes med navn og cpr. nr.

Litteratur:
RE-KU 401, RE-KU 409, BE-415
Skadestuens morsbog

Akkreditering

Placering af instruks

4. Behandler sygepleje

Til indholdsfortegnelse

4.1. Kontrol af collesfraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 28-02-08
Opdateret: 11-06-09
D-koder: DS52

Skema til udfyldelse af behandlersygeplejerske.Klik her.

4.2. Gipsgener

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Karin Marker
Godkendt: 28-02-08
Opdateret: 11-06-09