skadestuen.bbh-ortkir.dk

Hentet 5. september 2010

1. Sygeplejebetjent skadestue
1.1. Kontrol af collesfraktur

1.1. Medicin, andet

1.1. Skadestue organisation mm
1.1.2. Skadestueambulatorium
1.1.2. Blodtransfusion, 0 rh. neg. blod i sk.st.
1.1.3. Klagesager, behandling af
1.1.6. Epistaxis – behandling med Merocelpind
1.1.8. Informationsstrategi
1.1.10. Medicinsk skadekald
1.1.11. Skaderøntgenkonference, procedure herfor

1.2. Kirurgi, andet
1.2. Patienter fra Skadestuen til Idrætskirurgisk enhed M51

1.3. Neurologi, andet

1.4. Børn

1.4. Samarbejde & visitation
1.4.1. Astma, diagnostik m.m.
1.4.3. Astmatisk bronkit
1.4.3. Henvisning til ergoterapi og H-tilsyn
1.4.4. Røntgenhenvisning og tilkald
1.4.5. Medicinsk tilsyn
1.4.6. Kirurgisk tilsyn
1.4.7. Samarbejde med Psykiatrisk-modtagelse
1.4.7. Hjertestop hos børn
1.4.8. Visitation af patienter med abscesser
1.4.11. Organisering af arbejdsgang
1.4.13. Traumekald

1.5. Interne arbejdsgange m.m.
1.5.2. Booking i skadeamb
1.5.14. Ergoterapi – patienter med håndledsfrakturer
1.5.15. Ergoterapi – patienter med skulderfrakturer
1.5.19. Kvalitetskontrol vedr. skadejournaler

2. Behandlingsinstrukser, topografisk

2.1. Generelle skadeinstrukser
2.1.1. Sårlim
2.1.2. Rapifenanalgesi
2.1.3. Knæpunktur

2.2. Hoved/Hals

2.3. Thorax/hjerte/lunger

2.4. Abdomen/urinveje

2.5. Overekstremitet
2.5.1. Metarcarpfraktur
2.5.2. Metacarpfraltur-V stråle
2.5.3. Collesfraktur
2.5.4. Scaphoideumfraktur
2.5.5. Collum humeri fraktur
2.5.6. Klavikel-fraktur
2.5.7. Volarplade læsioner

2.6. Ryg/Bækken
2.6.1. Columnafraktur

2.7. Underekstremitet
2.7.1. Hoftefraktur
2.8. Donjoy knæbandage

3. Sygepleje - diverse
3.2. Pleje og behandling af patienter med frakturer
3.3. Hæmatemese
3.4. Alkoholpåvirkede patienter
3.5. Blodprøvetagning i Skadestuen
3.6. Handlingsplan til akutte apopleksipatienter mhp. evt. trombolysebehandling
3.7. Medicinhåndtering

1. Sygeplejebetjent skadestue

Til indholdsfortegnelse

1.1. Kontrol af collesfraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 28-02-08
Opdateret: 11-06-09
    D-koder: DS52

Skema til udfyldelse af behandlersygeplejerske.Klik her.

---

1.1. Medicin, andet

Til indholdsfortegnelse

1.1. Skadestue organisation mm

Til indholdsfortegnelse

1.1.2. Skadestueambulatorium

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Afdelingsledelsen
Godkendt: 10-01-08
Opdateret: 18-05-10
  

Der er udarbejdet behandlingsinstrukser for de diagnosegrupper, der ses i skadeambulatoriet.

Ambulatoriets funktion evalueres og justeres løbende.

 

som ikke behøver at blive set i et ortopædkirurgisk ambulatorium, men hvis lidelse, kontrol eller behandlingsbehov kræver faciliteter, som patientens egen læge ikke umiddelbart råder over. (eksempelvis røntgen, skintigrafi og mulighed for gipsbandagering).

Patienter der ikke tilhører optageområdet (Region H) skal henvises til kontrol på hjemsygehus

 

Colles frakturer, collum humeri fraktur, metakarpfraktur, mistænkt eller verificeret scaphoideumfraktur.

Afdelingslægen kan sætte andre patienter til efter behov, f.eks. sårkontrol, fractura hallucis og lign. Øvrige skadelæger konfererer med afdelingslægen, hvis andre patientkategorier skal efterbehandles i skadeambulatorium.

 

Fractura metacarpi I DS62.2

Fractura Collesii DS52.5

Fractura colli humeri DS42.2

Fractura ossis navicularis manus DS62.0

Distorsio carpi DS63.5 (obs. Scaphoideumfraktur)

 

Kopi sendes til patientens egen læge.

Kopi af brev lægges i sygeplejejournalen forrest i skadeambulatoriemappen.

Sygeplejersken/lægesekretæren noterer i GS, at dette er udført. Lægesekretæren for Skadeambulatoriet rydder løbende op i disse breve.

 

 

 

BISPEBJERG HOSPITAL                                                                                                      SKADESTUEN

BISPEBJERG BAKKE 23                                                                                                       Tlf. 3531 2373  

 

 

 

 

 

 

 

 

XXXXXXXXXXXXXX

XXXXXXXXXXXXXX

XXXXXXX.

 

 

 

 

 

 

 

Kære   XXXXXXXX.

 

 

Da De ikke mødte som aftalt til Deres tid i

 

 

skadestuen den____________   kl. ________

 

 

bedes De kontakte skadestuen snarest på ovenstående telefonnummer, så vi kan finde en ny tid til kontrol.

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Personalet i skadestuen

 

 

---

1.1.2. Blodtransfusion, 0 rh. neg. blod i sk.st.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Helle Vang
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
    D-koder: BOQA

Denne instruks supplerer de almindelige bestemmelser og instrukser udarbejdet af blodbanken H:S (søg under ”blodtransfusion” på intranettet).

Vital indikation:
Lægeordineres på vital indikation.

Afhentning af blod
O RhD negativ. blod til akut brug hentes fra Telemedicinsk udlevering på CO2.  Portør henter blodet til skadestuen – hvis  muligt skal patientens navn og CPR nr. opgives til portøren da det skal bruges til udleveringen. Når arbejdet tillader det sendes rekvisition i GS til portørcentralen. Portørerne er oplært til at afhente blod og har via deres nøglechip adgang til Telemedicinsk udlevering.

Inden blodtransfusion: Informeret samtykke
Patienten skal om muligt give informeret samtykke til behandlingen  - det er lægens ansvar at indhente denne accept samt at dokumentere det på transfusions- samt skadejournalen.

Type / BAS-test
Undersøg i Blodbanken om patienten har blodtype/ gyldig BAStest (3545 2031 / 3545 2037), ellers tages disse blodprøver inden transfusion påbegyndes. Type og BAS test må ikke tages af samme person.

Advisering ved brug af 0 Rh D neg. blod
Blodbanken adviseres om at der er behov for  0 RhD negativ blod. Blodbanken vil åbne for videoanlægget så det er klart når portøren kommer til Telemedicinsk udlevering.

Hvor mange portioner blod hentes:
Der hentes kun det antal blodposer ud som skal bruges her og nu. Resten hentes hen ad vejen. Bioanalytikeren på Rigshospitalet taler med portøren over videoanlægget, åbner skabet og guider portøren så det korrekte blod udleveres. Er blodet taget fra Telemedicinsk udlevering ud kan det ikke stilles tilbage igen. Portionen kasseres og på tilhørende følgeseddel noteres klart og tydeligt ”KASSERET”. Følgesedlen sendes til Blodbanken, Rigshospitalet.

Typespecifikt blod:
Kan der gives typespecifikt blod udskriver blodbanken svar på blodtype og BAS-test til printer i Telemedicinsk udlevering – denne tager portøren med til skadestuen når han afhenter blodet.

Transfusionsjournal:
Inden transfusionen påbegyndes følges de øvrige almindelig regler for opsætning af blodkomponenter (side 1 på transfusionsjournalen). Transfusionsjournalen udfyldes løbende og følger pt. herfra. Kopi forbliver i skadestuen som dokumentation for indgift.

Dokumentation af transfusion:
Følgeseddel fra blodet udfyldes og returneres med relevante data til Blodbanken, snarest efter transfusionen. Gives der flere transfusioner i samme seance det nok at udfylde den første følgeseddel og vedhæfte denne de øvrige. Antal transfunderede portioner dokumenteres på transfusionsjournal, skadejournal samt på sygeplejejournal under punktet intravenøs indgift.

Udløb af blodprodukter:
Transfusionen skal være sat op senest 1 time efter udlevering og være  transfunderet inden 4 timer.

VED STRØMSVIGT, TELEFONSVIGT ELLER EDB-SVIGT - retningslinie for udlevering af selve blodproduktet

• Forhold omkring blodtype / BAS test: følg retningslinierne som beskrevet ovenfor.
• Blodbanken adviseres om at der skal udleveres (eller er taget) O RhD negativ blod fra Telemedicinsk udlevering.
• Patientens navn og CPR. nr. oplyses.
• Portøren går ind til Telemedicinsk udlevering
• Tager nøglen der er plomberet og hænger ved siden af køleskabet.
• Låser sig ind i køleskabet
• Tager det af Skadestuen ønskede antal portioner blod fra den blå boks (akut 0 RhD negativ)
• Nøgle og saks hænges på plads igen på væggen
• Følg instruksen på følgeseddelens bagside

Akkreditering
Informeret samtykke RE 406 (tværgående retningslinie)
I øvrigt henvises til:

• Blodbankens pjece ”Vejledning, kliniske afsnit”
• Bagsiden af følgesedlerne hvor der er en vejledning til brugere af blod”
• Blodbankens hjemmeside www.videnomblod.dk
• Intranettet; søg under *blodtransfusion for emner og links.
• H:S Blodbank Rigshospitalet, Version 3, 3. oktober 2005

Placering af instruks

---

1.1.3. Klagesager, behandling af

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 25-02-05
Opdateret: 18-11-08
  

Generelt:

• Klagesager er enhver henvendelse der vedrører klage over behandling eller serviceydelse i skadestuen.
• Enhver henvendelse vedrørende en klage skal primært forsøges udredt og besvaret direkte ved henvendelsen. 
• Kan klagen ikke besvares umiddelbart henvises klageren til at fremsende en skriftlig klage gennem relevant kanal jævnfør nedenstående.
• Klagesager indgår i skadestuens interne audit med det formål at forbedre behandling af – og kommunikation med de patienter/ pårørende, der behandles i skadestuen.

• Embedslægeinstitutionen/patientklagenævnet.
• Patientforsikringen
• Direkte henvendelse til sygehus
• Direktionen
• Afdelingsledelsen
  

• Direkte henvendelse til sygehuset
• Direktionen
• Afdelingsledelsen i skadestuen.
• Patientvejlederen

Behandlingssager – fejlbehandling.
Sager der vedrører fejlbehandling, hvor der ønskes vurderet et skyldsspørgsmål, rejses af patientklagenævnet. Typisk vil Embedslægeinstitutionen indhente oplysninger i sagen, men patientklagenævnet kan også henvende sig vedrørende pågældende klagesag.
Behandlingssager – erstatning:
Sager der vedrører erstatning efter behandling, der har medført følgegener rejses af Patientforsikringen. Den sag patienten eller den pårørende rejser drejer sig ikke nødvendigvis om en fejlbehandling, idet det kan dreje sig om komplikationer til en i øvrigt korrekt behandling eller at resultatet ikke indfrier de forventninger patienten havde til behandlingen.
Serviceklager:
Serviceklager drejer sig typisk om forsvundne effekter, ventetid eller dårlig opførsel, men kan vedrøre alle forhold, der ikke direkte har at gøre med behandling og observation.
Undtagelser:
I nogle tilfælde ønsker en patient eller pårørende at gøre opmærksom på forhold i skadestuen som de finder kritisable uden at de ønsker at rejse en egentlig klagesag gennem de etablerede kanaler.

Sagsbehandlingen er som nedenfor.
Sagsbehandling i skadestuen

Behandlingsklager fra embedslægeinstitutionen eller patientklagenævnet:

1. De fleste klageskrivelser sendes til sygehuset/ direktionen.
2. Direktionen påtegner sagen og sender den til skadestuen til besvarelse.
3. Den kvalitetsudviklende sekretær modtager klagesagen og er ansvarlig for sagsbehandling, arkivering af sagsakter og kommunikation med de involverede parter. .
4. Der oprettes en sagsmappe mrk. klagers navn, adr. cpr. nr. og dato for modtagelse.
5. Der oprettes et klagesagsskema (se bilag). Sagsgang noteres løbende på skemaet, der opbevares sammen med originale sagsakter.
6. Er der klaget over lægebehandling konfereres med den lægefagligt ansvarlige overlæge med henblik på besvarelse. Er der klaget over sygeplejebehandling konfereres med den ledende oversygeplejerske. Omfatter klagen både læge- og sygeplejebehandling eller er der tvivl om, hvem der er omfattet af klagen konfereres eventuelt med begge.
7. Hvis sundhedspersoner skal udtale sig i sagen udfærdiges et brev til de indklagede sundhedspersoner med svartidsfrist, som sendes sammen med kopi af sagens akter.
8. Kopi af breve opbevares sammen med sagen hos den kvalitetsudviklende sekretær.
9. Når svar fra de indklagede modtages forevises sagen overlæge eller oversygeplejerske.
10. Oversygeplejerske eller overlæge afslutter sagen eventuelt med en samlet udtalelse.
11. Den færdige sag fremsendes til den ledende overlæge.
12. Kopi af hele sagen opbevares i sagsmappe på den kvalitetsudviklende sekretærs kontor.
13. Hvis tidsfrister for besvarelse ikke overholdes skal den kvalitetsudviklende sekretær sende en rykker efter konference med oversygeplejerske eller overlæge. Der skal tages beslutning om yderligere tiltag. Rekvirenten skal orienteres om forsinkelse.
 

Sagsbehandling i skadestuen

Behandlingsklager fra Patientforsikringen:

1. De fleste klageskrivelser sendes til sygehuset/ direktionen.
2. Direktionen påtegner sagen og sender den til skadestuen til besvarelse.
3. Den ledende lægesekretær modtager klagesagen og er ansvarlig for sagsbehandling, arkivering af sagsakter og kommunikation med de involverede parter.
4. Der oprettes en sagsmappe mærket med klagers navn, adresse, cpr.nr. og dato for modtagelse.
5. Der oprettes et klagesagsskema (se bilag). Sagsgang noteres løbende på skemaet, der opbevares sammen med originale sagsakter.
6. Kopi af klagen og de relevante bilag besvarelsesskema fremsendes til den lægefagligt ansvarlige overlæge til besvarelse.
7. Overlægen dikterer besvarelsesskemaet og returnerer sagen til den kvalitetsudviklende sekretær.
8. Den ledende læge sekretær udfylder besvarelsesskema.
9. Overlægen underskriver skemaet, hvorefter det sendes til Patientforsikringen.
10. Den færdige sag fremsendes til den ledende overlæge.
11. Kopi af besvarelsen sendes til relevante involverede sundhedspersoner.
12. Kopi af hele sagen opbevares i sagsmappe på den kvalitetsudviklende sekretærs kontor.

Sagsbehandling i skadestuen

Serviceklager

1. Sager der er sendt direkte til skadestuen: Den ledende læge sekretær modtager klagesag og er ansvarlig for sagsbehandling, arkivering af sagsakter og kommunikation med de involverede parter.
2. Der oprettes en sagsmappe mærket med klagers navn, adresse, cpr.nr. og dato for modtagelse.
3. Der oprettes et klagesagsskema (se bilag). Sagsgang noteres løbende på skemaet, der opbevares sammen med originale sagsakter.
4. Sagen forelægges den ledende oversygeplejerske til vurdering og planlæggelse af sagsgang.
5. Sagsgangen noteres på bagsiden af klagesagsskemaet.
6. Den ledende oversygeplejerske beslutter om sundhedspersoner i skadestuen skal besvare sagen. Er lægefagligt personale involveret i sagen inddrages den lægefagligt ansvarlige overlæge.
7. Principielle sager diskuteres med afdelingsledelsen.
8. Kopi af hele sagen opbevares i sagsmappe på den ledende lægesekretærs kontor.
9. Tilbagemelding til involveret personale 
 

Klagesagsbehandling – indklagede:

Sundhedspersoner, der skal udtale sig i en klagesag skal tilsendes kopi af alle sagens akter.
· Indklagede skal tilbydes hjælp til udfærdigelse af udtalelser i klagesager.
· Indklagede skal tilsendes kopi af afsluttende udtalelser fra overlæge eller oversygeplejerske.

1. Klagesager – afgørelser: Afgørelser på klagesager modtages af den kvalitetsudviklende sekretær.
2. Dato for modtagelse noteres på klagesagsskema.
3. Kopi sendes til den ledende overlæge, ledende oversygeplejerske og den lægefagligt ansvarlige overlæge.
4. Afgørelsen arkiveres sammen med sagen.

Klagesager – audit: Alle klagesager vurderes af afdelingsledelsen eller en nedsat auditkomite med henblik på intern audit.

Klagessagsskema – oversigt over klagesagsbehandling
Er der flere klageinstanser oprettes skema for hver klageinstans.
Skema opbevares med original af sagsakterne hos ledende lægesekretær.
Sekretæren udfylder skemaet.
Sundhedsfaglige personer, der skal udtale sig i en klagesag modtager kopi af sagsakter.
Når en sundhedefaglig person/instans er færdig med sagen angives dato for aflevering og den dato personen/instansen modtog sagen overstreges

Navn:   Cpr.:   Adr.:	Modtagelse af sag   Dato:   Fulde navn på ansvarlig sekretær:	Færdiggørelse og afsendelse og arkivering af kopi Dato:   Fulde navn på ansvarlig sekretær:
Klageinstans/formidler af klage:   Embedslæge Patientklagenævn Patientforsikring Direktionen Andet	Navn på kontaktperson:	Datoer for og årsag til kontakt med rekvirent:
Ansvarlig overlæge/Oversygeplejerske Navn:	Tilsendt sagen Dato:     Rykker – dato	Afleveret sagen Dato:
Involverede læge/sygeplejerske	Sagen sendt til udtalelse Dato:   Rykker   -dato:	Afleveret udtalelse Dato:
Involverede læge/Sygeplejerske:	Sagen sendt til udtalelse Dato:   Rykker – dato:	Afleveret udtalelse Dato:
Involverede læge/Sygeplejerske	Sagen til udtalelse Dato:   Rykker – dato:	Afleveret udtalelse Dato:
Røntgenbilleder Hvor forefindes	Rekvireret dato:	Sendt   til (instans)   Dato:
Afgørelse i sagen fra instans:	Modtaget dato:	Kopier afsendt til ledende overlæge/oversygeplejerske/ lagefagligt ansvarlig overlæge.   Dato:

Yderligere bemærkninger brug bagsiden.

Navn:   Cpr.:   Adr.:	Modtagelse af sag   Dato:   Fulde navn på ansvarlig sekretær:	Færdiggørelse og afsendelse og arkivering af kopi Dato:   Fulde navn på ansvarlig sekretær:
Klageinstans/formidler af klage:   Embedslæge Patientklagenævn Patientforsikring Direktionen Andet	Navn på kontaktperson:	Datoer for og årsag til kontakt med rekvirent:
Ansvarlig overlæge/Oversygeplejerske Navn:	Tilsendt sagen Dato:     Rykker – dato	Afleveret sagen Dato:
Involverede læge/sygeplejerske	Sagen sendt til udtalelse Dato:   Rykker   -dato:	Afleveret udtalelse Dato:
Involverede læge/Sygeplejerske:	Sagen sendt til udtalelse Dato:   Rykker – dato:	Afleveret udtalelse Dato:
Involverede læge/Sygeplejerske	Sagen til udtalelse Dato:   Rykker – dato:	Afleveret udtalelse Dato:
Røntgenbilleder Hvor forefindes	Rekvireret dato:	Sendt   til (instans)   Dato:
Afgørelse i sagen fra instans:	Modtaget dato:	Kopier afsendt til ledende overlæge/oversygeplejerske/ lagefagligt ansvarlig overlæge.   Dato:

Yderligere bemærkninger brug bagsiden.

---

1.1.6. Epistaxis – behandling med Merocelpind

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Henrik Bentzen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
    D-koder: DR04

Der skelnes mellem:

1. Anterior epistaxis – blødning på locus Kieselbachii
   Hyppigst yngre patienter, sædvanligvis selvlimiterende eller behandlet med god effekt med is-piller og kompression.
2. Posterior epistaxis.
   Hyppigst ældre patienter og oftest hypertonikere. Oftest arteriel blødning

Kan være symptomatisk ved

Eksempelvis tumorer i næse eller bihuler, Morbus Osler, leukæmi eller nyresygdomme. Traumatisk epistaxis, herunder følge efter næsepilning.

Undersøgelser

• Blodtryk og puls
• Hæmoglobin  - ved længerevarende eller recidiverende blødning, eller ved klinisk mistanke om anæmi
• Rinoskopi – om muligt lokalisation af blødningskilde – ofteumuligt

Behandling

• Patienten skal sidde op.
• Instrueres i, at komprimere næsen.
• Der gives is-piller at sutte på.

Husk at fjerne eventuel protese.
Hvis der opnås hæmostase herved, er der ikke indikation for næsetamponade. Patienten hjemsendes og tilrådes at kontakte øre-næse-halslæge følgende hverdag.  Eventuel blodtrykskontrol hos egen læge. Ved fortsat blødning kombineret med højt blodtryk vil medikamentel blodtrykssænkning ofte kunne standse blødningen. Der skal da tages ekg og ordineres medicinsk tilsyn.  Ved fortsat blødning er der indikation for næsetamponade med Merocel ”ispind”.

Næsetamponade
Der anvendes Merocel ”ispind” af Pope-type.  Denne dækker såvel anterior såvel som posterior epistaxis.

Pinden indsmøres i eksempelvis Klorhexidin-Lidokaingel (samme som bruges ved kateterisation) og indføres i næsen på den side det bløder, parallelt med næsegulvet, til hele pinden er indenfor i næsen.  Dette skal gøres indenfor 5 sekunder, da pinden hurtigt kvælder op. Snoren tøjres fast på næsen med hæfteplaster og mechen vandes med isotonisk saltvand til den er mættet.  Hvis der hermed opnås hæmostase, hjemsendes patienten med henblik på fjernelse af mechen hos praktiserende øre-næse-halslæge efter 24 – 36 timer. I week-end og på helligdage efter aftale på Øre-næse-hals Afdeling, afsnit 2071, Rigshospitalet, (35 45 20 71).
Ved fortsat blødning bør patienten konfereres med vagthavende reservelæge, Øre-næse-hals Afdelingen, Rigshospitalet, telefonnummer 35 45-12 49, med henblik på overflytning.

Supplerende instrukser
Hvis patienten er dement og man kan frygte, at han/hun piller plastret af, er der risiko for, at mechen glider ned i svælget, hvorfor patienten i så tilfælde skal indlægges. Cerebralt friske patienter kan hjemsendes.

Fjernelsen af Merocel-meche
Ved fjernelse, er det vigtigt, at ”vande” mechen med isotonisk saltvand for at den kan slippe sit tag i næseslimhinden.

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.1.8. Informationsstrategi

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Overordnede mål: (Der henvises i øvrigt til)
Det er skadestuens overordnede mål at sikreat den enkelte patient får optimal information om sin sygdomog behandlingsmuligheder*.

*Behandlingsmuligheder dækker: lægeligebehandling, sygepleje og genoptræning.

Informationen gives altid mundtligt.

Skriftlig information udleveres som et supplement til denmundtlige information.

M-instruks 1.2.14 ”Information og samtykke tilbehandling”

Den mundtlige information:
Den mundtlige  information er en dialog med patienten ogeventuelt dennes pårørende. I samtalen tages udgangspunkt i patientens viden ogforudsætninger om emnet med henblik på atmålrette informationen. Dette forudsætter:

• at personalet har viden om kommunikation og formidling – vedbehov tilbydes personalet at deltage i kommunikationskurser.
• at informationen gives i rolige omgivelser – ved behovafholdes samtalen i uforstyrrede rum.

Den skriftlige information:
Den skriftlige information er et supplement til den mundtligeinformation. Det er hensigten, at den skriftlige information fremstårens, derfor skal der overholdes nogle særlige formkrav:Den skriftlige information kan udleveres som A-4 papir, foldet x 3eller i A-5 format som en mindre pjece.Den skriftlige informations omslag skal være på papirmed Bispebjerg Hospitals logo. På omslaget anføresendvidere, hvilket emne informationen omhandler samt skadestuensnavn og logo.Det skal på alle skriftlige informationer angives med ogårstal, hvornår materialet er produceret.

De skriftlige informationer udarbejdes i forhold til konkretediagnoser.Det faglige indhold i den skriftlige information skal svare overensmed det faglige indhold i instruksbøgerne. For hver skriftlige information skal der tages stilling til hvemog hvornår den skal udleveres.

Udformning af skriftlig information:
Det er målet, at den skriftlige information:

• er målrettet den enkelte patientgruppes informationsbehov
• er skrevet i et tilgængeligt sprog, som tager udgangspunkt ipatientens forudsætninger og erfaringer med information
• følger de af afdelingsledelsen beskrevne formkrav
• udleveres til patienten (på et fastsat tidspunkt ipatientforløbet), og at det dokumenteres i journalen, atinformationen er udleveret i forlængelse af den mundtligeinformation

Den skriftlige information udarbejdes i henhold til denudarbejde pjece ”17 spørgsmål – omudarbejdelse af skriftlig information til patienter. Informationen forelægges og godkendes afafdelingsledelsen.

Tilrettelæggelse af arbejdsgruppernes arbejde:
Afdelingsledelsen udpeger relevante fagpersoner til i enarbejdsgruppe at udarbejde en patientinformation ud fra en konkret diagnose.

Arbejdsgrupperne får en realistisk deadline for,hvornår den skriftlige patientinformation skal væreudarbejdet og forelægges afdelingsledelsen. Arbejdsgrupperne afholder indledningsvis et møde medinformationskonsulenten fra udviklings- og uddannelsesafdelingen,hvor arbejdsgruppen introduceres til arbejdet. Arbejdsgrupperne kan indhente praktisk hjælp, råd ogvejledning hos:

• ved behov for IT-hjælp – ledendelægesekretær
• ved behov for vejledning i forhold til patientforløb,skriftlige forhold – afdelingssygeplejerske og  fagligansvarlig overlæge
• ved behov for korrekturlæsning –informationskonsulent
• ved trykning – trykkeriet

Ressourcepersoner for den skriftlige patient-information iskadestuen:

Afdelingssygeplejerske- og faglig ansvarlig over-lægesopgaver er:

• efter aftale med afdelingsledelsen at ajourføre skadestuensinformations-strategi
• efter aftale med afdelingsledelsen at indkalde arbejdsgrupper ogformidle mødet med informationskonsulenten
• stå til rådighed for arbejdsgrupperne med hensyn tilvejledning og praktisk hjælp
• efter aftale med afdelingsledelsen at tage initiativ til justeringog revidering af allerede udarbejdede patientinformationer
• at ajourføre skadestuens mappe med patientinformationer
• efter aftale med afdelingsledelsen at måle påpatienternes tilfredshed med informationen
• ved evt. klagesager omhandlende patientinformation efter aftale medafdelingsledelsen at udrede behandlingsforløbet ogafdække årsager med henblik påkvalitetsforbedring – klagerne behandles anonymiseret.

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.1.10. Medicinsk skadekald

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Den akut medicinske gruppe
Godkendt: 21-03-08
Opdateret: 30-03-09
  

---

1.1.11. Skaderøntgenkonference, procedure herfor

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 15-01-08
Opdateret: 22-06-10
  

---

1.2. Kirurgi, andet

Til indholdsfortegnelse

1.2. Patienter fra Skadestuen til Idrætskirurgisk enhed M51

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Michael Krogsgaard og Annette Sylvest
Godkendt: 06-05-09
Opdateret: 06-05-09
  

Visitering af patienter fra skadestuen til idrætskirurgisk enhed M51.

 

Patienter som har behov for kontrol/yderligere udredning efter henvendelse til skadestuen med et akut knæ- eller skulder traume (bortset fra fraktur), skal fremover visiteres til kontrol i Idrætskirurgisk Enhed M51 og ikke til M-ambulatorium.

 

Det drejer sig om patienter med følgende tilstande:

 

Akutte knætraumer (< 1 uge gammelt) med:

Ekstensionsmangel > 5 grader sammenlignet med det modsatte knæ (husk 2 krykker og ingen vægtbelastning på knæet)

Betydelig ansamling

Mistanke om eller sikkerhed for ligamentskade i knæet (Don-Joy med fri bevægelighed)

Eminentia fraktur (Don-Joy 0-20 grader)

Patella luksation (efter reposition og Don-Joy 0-20 grader)

 

Akutte skuldertraumer med:

Luksation, som kan reponeres i skadestuen (patienter med irreponible luksationer skal indlægges i M)

Mistanke om rotatorcuff ruptur (dvs. ved nedsat kraft i forbindelse med abduktion, udarotation eller indadrotation, eller hvis kraften ikke kan undersøges i skadestuen)

  

Patienterne skal efter endt skadebehandling (fx reposition af luksation, montering af sidestabiliserende bandage i knæet m.m.) orienteres om, at de vil blive indkaldt til kontrol og brochuren ”Skadekontrol i Idrætskirurgisk Enhed” skal medgives.

 

Hvis patienten kan være eksponeret for MRSA (fx i forbindelse med indlæggelse eller injektioner i udlandet), skal patienten podes i skadestuen efter gældende retningslinier.

 

Patientens kontakttelefonnummer skal fremgå af skadesedlen, som faxes til M51: 3531 2181.

 

For knæpatienter skal altid udfyldes et MR-skema, som faxes til M51 sammen med skadesedlen. Patienten skal orienteres om, at der bliver taget stilling til i Idrætskirurgisk Enhed om hvorvidt der er behov for MR-scanning.

 

Patienterne skal afsluttes i skadestuen i OPUS/GSÅben.

 

Skadesedlerne visiteres hver hverdags morgen i M51 og patienterne kan forvente besked 1-2 hverdage efter skadestuebesøget.

---

1.3. Neurologi, andet

Til indholdsfortegnelse

1.4. Børn

Til indholdsfortegnelse

1.4. Samarbejde & visitation

Til indholdsfortegnelse

1.4.1. Astma, diagnostik m.m.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09
  
Se link fra Hvidovre Hospitals Børneafdelings instruks vedr. astma, diagnostik m.m.

---

1.4.3. Astmatisk bronkit

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09
  
Se link til Hvidovre Hospitals Børneafdelingns instruks vedr. astmatisk bronkit.

---

1.4.3. Henvisning til ergoterapi og H-tilsyn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Generelt:
Patienter med udvalgte lidelser kan ved behov henvises til ambulant lægelig vurdering på afdeling H. Patienter kan efter aftale med ergoterapeut tilses,  instrueres og evt. aftale ambulant træning. Patienter kan ikke henvises til ambulant behandling ved fysioterapeut på afd. H.

Lægelig vurdering:
Patienter kan henvises til vurdering i H’s ambulatorium med følgende lidelser:

Lidelser:

• Whip-lash traume.
• Akut diskusprolaps med kliniske neurologiske udfaldssymptomer
• Akutte ledtilfælde
• Anden reumatologisk lidelse, der efter skadelægens skøn bør vurderes på reumatologisk specialafdeling.

Indikation:
Der skal dikteres en relevant indikation for henvisningen

Henvisningsprocedure:
Henvisning foregår via GS. Kan i specielle tilfælde understøttes af telefonkonsultation. Akutte patienter kontaktes af H ambulatorium indenfor det samme døgn, andre indenfor 2 hverdage.

Ergoterapi:
Ergoterapeuten tilser efter ordination følgende patienter i skadeambulatoriet.

Lidelser:

• Collesfraktur
• Collum humerusfraktur
• Scaphoideumfrakturer

Patienter med collesfrakturer, der er reponeret tilses og instrueres af ergoterapeuten ved ”10 dages” kontrol . Ved gipsfjernelse efter 5 uger instrueres patienten i hjemmeøvelser (pjece 2 udleveres). Patienter med collum humerus fraktur tilses ved behov i skadeamb. Fysioterapi skal foregå i primærsektoren Scaphoideumfracturer efter 12 ugers bandagering.

Henvisningsprocedurer:
Ergoterapeut tilkaldes oftest telefonisk men tilsyn skal også bestilles via GS. Ergoterapeuten vurderer behov for og arrangerer selv ambulant træning.

Information:
Der skal gives generel læge- og sygeplejefaglig information om aktuelle lidelse ligesom der skal gives information om henvisningsprocedure.

Journalføring:
Journalføring skal opfylde krav jævnfør afdeling M’s instruks 1.2.1.  ”Journalføring” og skadestueinstruks 20.01.06. ”Journalføring i skadestuen” Herudover skal en anmodning om tilsyn underbygges af et fyldestgørende oplæg i skadejournal.

Relevante telefonnumre:
Ergoterapeuten kan tilkaldes på lokal 4800.

Referencer:
M-instruks 1.2.1  og 6.4.2 og Skadestueinstruks 20.08.03 (colles fraktur)og 20.08.05 (collum humerus fraktur)

Placering af instruks

---

1.4.4. Røntgenhenvisning og tilkald

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR/Røntgenafdelingen
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
  

Generelt:
Røntgenafdelingen foretager røntgenundersøgelser efter henvisning fra skadestuen. Specialundersøgelser og røntgenundersøgelser i skadestuen foretages efter fastlagte retningslinier.

Patientkategorier:
Undersøgelsen skønnes væsentlig som led i udredning af /mistanke om en akut opstået sygdom eller skade.

Kirurgiske lidelser

• Frakturer, luksationer og fremmedlegemer
• Multitraume patient
• Nyresten

Neurologiske lidelser

• Cerebral katastrofe

Medicinske lidelser

• Kardiopulmonale lidelser
• Dyb venetrombose

Hvem ordinerer undersøgelsen:

• Den modtagende sygeplejerske må ordinere røntgen, hvis patienten er henvist fra egen læge eller vagtlæge, og har en fyldestgørende henvisningsseddel med. Sygeplejersken skal altid kontrollere puls og sensibilitet.
• Behandlersygeplejersker må ordinere røntgen hos patienter med hoftenære frakturer, i henhold til gældende retningslinier.
• Skadestuelægen ordinerer røntgen på baggrund af anamnese og objektiv undersøgelse.
• Specialundersøgelser ordineres af en læge, og i de fleste tilfælde ved læge – til - læge kontakt.
• Ved modtagelse af en traumepatient ordinerer traumeleder, eventuelt i samarbejde med anæstesilægen, relevante røntgenundersøgelser til udførelse på traumestuen (stue 8 eller stue 9)
• Sygeplejersken/lægesekretæren i skadeambulatoriet bestiller elektiv røntgenkontrol af ambulante patienter.

Henvisningens indhold:
Den ønskede undersøgelse og en klar indikation for undersøgelsen skal fremgå, herunder korrekt sideangivelse og tentativ diagnose. Hvis man har specielle fordringer bør man kontakte enten radiografen eller vagthavende radiolog. Henvisningen underskrives med fulde navn.

Henvisningsprocedure:

• Bestilles i RIS (MEDOX)
• Henvisning følger patient til røntgen
• I specielle tilfælde direkte kontakt til røntgenafdelingen (ordinationen skal altid efterbestilles i RIS).

Undersøgelser der kan rekvireres fra  skadestuen
Røntgenundersøgelser:

• Skelet
• Thorax
• Urografi

Ultralydscanning

• Abdomen,
• Nyrer
• underekstremitetsvener

CT-scanning (N - tilsyn eller M - bagvagt)

• Cerebrum,
• Traumeskanninng

Undersøgelser under specielle forhold:

• Thorax røntgen udføres i skadestuen, hvis patientens tilstand ikke tillader flytning.
• Røntgenundersøgelse af multitraumepatient i skadestuen omfatter

1. Cervical columna A-P,
2. Thorax
3. bækken oversigt forfra.

Skønnes det væsentligt for behandling, observation og eventuel visitation, at yderligere røntgenundersøgelser foretages på skadestuen kan disse undtagelsesvis ordineres. Man skal være opmærksom på, at kvaliteten af undersøgelser foretaget på skadelejet er betydeligt ringere end, hvis de udføres på røntgenafdelingen.

• Ultralydscanning af  traumepatient udføres i skadestuen på mistanke om intraabdominal blødning/læsion.
• Traumeskanning ordineres af traumeleder og udføres på  røntgenafdelingen.

Den omfatter cerebrum, columna, thorax  og bækken. Undersøgelsen udføres efter en speciel standard, der også er gældende på traumecentret.

Transport til undersøgelse:
Er patienten i stand til at gå selv, eller er der en pårørende med, der kan være patienten behjælpelig, sørger patienten selv for transport. Kan patienten ikke transportere sig selv anvendes kørestol eller båre og transport til og fra røntgen påhviler skadestueportør.

Patienter, hvis tilstand kræver observation under undersøgelse  på røntgenafdelingen.
Det påhviler ikke personalet på røntgenafdelingen, at udføre ordinerede observationer. Personalet må dog ikke negligere åbenlyse tegn på uventet sygdom eller uforudset forværring af kendt lidelse.

Hvis en patients tilstand kræver observation, skal der altid medfølge relevant personale, der kan observere patienten. Hvilken personalekategori, der skal observere patienten aftales mellem den for patienten lægefagligt ansvarlige, skadestuen og eventuelt vagthavende anæstesilæge.

Traumepatienter skal altid observeres. Niveauet af observation bestemmes af bagvagt afdeling M/traumeleder.

Medvirker anæstesiafdelingen i behandling og observation skal patienten observeres af minimum en anæstesisygeplejerske.

Undtagelse:
C-buen på stue 3 i skadestuen betjenes af læger i skadestuen. Den anvendes fortrinsvis til procedurer, hvor gennemlysning er påkrævet (reposition af luksationer og mindre frakturer og fjernelse af fremmedlegemer).

Der er udpeget 2 nøglepersoner, 2 afdelingslæger. Afdelingslægerne er uddannet i betjening af C-buen, og strålehygiejne, og er ansvarlig for den kliniske brug af C-buen i det daglige. Sygeplejersker og portører har gennemgået røntgenafdelingens kursus i strålehygiejne.

Information:
Patienter i skadestuen , der henvises til undersøgelse på røntgenafdelingen eller som får foretaget røntgenundersøgelse eller ultralydscanning i skadestuen skal informeres om formålet med undersøgelsen.

Referencer
Skadestue:

• Traumemanual
• Instruks i brug af C-buen

Røntgenafdeling:

• Traumescanning
• Bekendtgørelse om røntgendiagnostik til undersøgelse af patienter af 16/12 1998

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.4.5. Medicinsk tilsyn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 05-12-06
Opdateret: 11-02-09
  

Rekvisition af medicinsk tilsyn
VIS1 og VIS2 har kompetence til at bestille akut tilsyn på dårlige medicinske patienter. Tilkald foretages efter nedenstående retningslinier

Skadelægen kan ordinere tilsyn ved behov. Eventuelt konfereres med ansvarshavende afdelingslæge i skadestuen

Tilsyn fra Klinik Y
Alle kardiovaskulære tilstande og tilstande med relation til AK-behandling.

• AMI/AKS
• lungeemboli
• hjerteklaplidelser
• arteriel hypertension
• hjerteinkompensation
• hjertearytmi inklusive atrieflimmer
• mistanke om kardielt udløst synkope
• perikardit/endokardit
• dyspnø – hvor tilstanden mistænkes hjertelidelse
• dyb venetrombose

Tilsyn fra klinik L
Alle tilstande med primær affektion af lunger og luftveje, herunder også patienter med senmanifestationer af lungekræft og behandlingsfølger hertil.  Tilstande med allergiske reaktioner, herunder blandt andet astma og urticaria. Patienter med infektioner i luftveje og urinveje samt patienter med systemiske infektionstilstande, herunder HIV; meningitis eller sepsis, hvor fokus er uden for mavetarmkanal eller hjerte.  Endvidere patienter med immundefekt, erhvervet/medfødt, og feber uden kendt årsag med videre. Alle tilstande med lidelser i bindevæv, bevægeapparat og aksiale skelet, herunder inflammatoriske led- og bindevævssygdomme, degenerative tilstande i led eller aksiale skelet, lumbago og diskusprolaps, med eller uden nervepåvirkning.

Tilsyn fra klinik I
Alle tilstande med relation til endokrine funktioner, diabetes, thyreoideasygdomme og andre endokrine lidelser. Elektrolytforstyrrelser/dehydrering, nefropati, rabdomyolyse eller lipotymi, hvor tilstanden ikke tilskrives tilgrundliggende kardiologisk lidelse. Alle tilstande i mavetarmkanal, såvel egentlige tarmlidelser som lever- og pankreassygdomme, herunder også akut gastroenterit med behov for isolation med videre. Endvidere anæmi og hæmatologiske lidelser samt forgiftningstilstande. Alle ældre patienter med komplekse medicinske tilstande, hvor der ikke er et dominerende organsvigt eller sværere påvirkning af almen tilstanden, men hvor der er indtrådt et alment funktionstab. Som eksempel herpå kan nævnes –

• patienter som indbringes efter ”fald”
• patienter med lipotymi eller vertigo, hvor der ikke er tilgrundliggende kardiologisk lidelse,
• patienter med malnutrition og almen svækkelse
• patienter med forvirringstilstande, som ikke skyldes neurologiske eller psykiatriske tilstande.

Gråzone patientdiagnoser
Gråzone defineres som patienter med diagnoser, der kan tilses af både skadestuens afdelingslæge eller skadelæge. VIS1 har kompetence til at fordele ”gråzone” patienter efter nedenstående retningslinier.I tilfælde af tvivl visiterer skadestuens ansvarshavende afdelingslæge. Se liste nedenfor

Diagnoser for gråzonepatienter

Psykiske lidelser

Øre-næse-hals lidelser

• Otitis media
• Tonsillit
• Epiglotit
• Sinuit
• Maksilit
• Forkølelse, snue

Mave-tarm lidelser

• Obstipatio
• Gastroenterit
• Dyspepsi
• Melæna

Urinvejssygdomme

• Urinvejsinfektion
• Ukompliceret kateterskift

Reumatologi

• Myoser
• Lumbago
• Whip-lash syndrom

Neurologi

• Commotio cerebri

Blandet

• Causa socialis uden specifikation
• Oedema uden specifikation
• Mangelfulde sociale færdigheder

(ikke klassificeret andet steds)

• Observation på grund af mistanke om ikke specifik sygdom og tilstand
• Medicinsk behandling uden specifikation
• Forstyrrelser i den vestibulære funktion (andre)
• Ydre påvirkninger (andre)
• Indbragt mors til skadestuen

Referencer
Medicinsk Center Blå bog, bilag 1b, side 2

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.4.6. Kirurgisk tilsyn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 05-12-06
Opdateret: 11-02-09
  

Visitation og tilsyn af patienter, der primært ses af skadelæge:
Patient med oplagt indlæggelseskrævende kirurgisk lidelse kan indlægges på afdeling K direkte fra skadestuen. Er skadelægen i tvivl om lidelsen kræver indlæggelse eller kan behandles ambulant kan patienten enten  henvises:

• Til ”akut K ambulatorium” i K-modtagelse (KMO) eller
• K-tilsyn i skadestuen

Skadejournal:
Ved indlæggelse på afdeling K, og ved ethvert tilsyn, skal der skal dikteres et fyldestgørende notat i skadejournalen. Eksempelvis skal medicin givet i skadestuen altid fremgå af skadenotatet.

Visitation af patienter, der indbringes med lægeambulance:
Patienter, der indbringes af lægeambulance med gastrointestinal blødning, meldes direkte til afdeling K’s mellemvagt, så denne om muligt kan medvirke ved modtagelsen af patienten i skadestuen. Patienten skal også meldes til KMO.

Visitation af selvhenvender-patienter  med følgetilstande efter behandling på afdeling K.:
Patienter, der møder op i skadestuen med følgetilstande efter behandling på afdeling K (eksempelvis sårinfektion) kan visiteres af ansvarshavende skadestuesygeplejerske  direkte til Akut ambulatoriet på KMO.

Information:
Patienten informeres om visitation/tilsyn, men at endeligt undersøgelses og/eller behandlingstilbud vurderes af K-læge.

Reference
Afdeling K BBH: Administrativ retningslinie emne AR – A008, Tilsyn fra afdeling K i skadestuen. Henrik Harling 24-09-2003, se vedlagte

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.4.7. Samarbejde med Psykiatrisk-modtagelse

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Generelt:
Skadestuen behandler primært selv de patienter, der henvender sig på skadestuen. Såfremt  patienterne på den somatiske skadestue udover evt. somatiske lidelser, frembyder symptomer på psykiatrisk sygdom kan der rekvireres tilsyn fra den psykiatriske modtagelse efter følgende retningslinier.

Tilsyn:
Den psykiatriske modtagelse yder tilsyn på alle patienter, der henvender sig på Bispebjerg Hospital uanset bopæl/optageområde. Tilsynene kan enten effektueres ved at patienten henvises  til den psykiatriske modtagelse eller ved at den vagthavende læge på psykiatrisk afdeling yder tilsyn på den somatiske skadestue.

Når skadestuepersonalet vurderer, at det er forsvarligt, at patienten selv kan gå til den psykiatriske modtagelse, rekvireres tilsynet ved, at skadestuens sygeplejerske underretter afsnit E3 om, at der er henvist en patient til afsnittet.

Når skadestuepersonalet vurderer, at patienten ikke kan forlade skadestuen, rekvireres tilsynet ved læge til læge kontakt. Skadelægen kontakter telefonisk den psykiatriske vagthavende.

Dagtiden mobil 28 35 37 59. Efter klokken 15.00 og i weekender mobil 28 35 38 82

Den psykiatriske vagthavende foretager herefter tilsynet på skadestuen. Der henvises i øvrigt til tilsynsinstruks for Afdeling E

Overflytning til anden psykiatrisk afdeling:
Såfremt patienten ønskes overflyttet til anden psykiatrisk afdeling i H:S eller andet sygehusvæsen, er det den psykiatriske læges opgave at arrangere dette, denne opgave kan ikke overdrages til den somatiske skadestue.

Alkoholpåvirkede patienter:

Patienterne kategoriseres og visiteres/behandles efter følgende retningslinier:
Kategori 1: Patienten er så svært alkoholpåvirket, at skadelægen observerer eller kan forudse respirationsinsufficiens:

Visitation af kategori 1: Patienten vurderes af skadelægen og visiteres til AMA.

Kategori 2: Patienten frembyder psykiske symptomer, eller er i aktuelt psykiatrisk behandlingsforløb

Kategori 3: Patienten har abstinenssymptomer, og har behov for abstinensbehandling.

Visitation af kategori 2 & 3: Patienten visiteres til psykiatrisk modtagelse E 3.

Kategori 4:Patienten er langvarig alkoholmisbruger og er motiveret for afrusning/antabusbehandling.

Visitation af Kategori 4: Patienten henvises til afsnit E 3. Der må ikke gives tilsagn om at patienten vil blive indlagt beslutning herom foretages på E 3

Kategori 5: Patienten er svært alkoholpåvirket og voldsom, aggressiv etc.

Kategori 6: Patienten er svært alkoholpåvirket og sløv, men ikke  risiko for respirationsinsufficiens.

Visitation  af kategori 5 & 6: Denne patientgruppe kan behandles på afsnit E 3 efter nærmere aftale, idet det bl.a. vurderes hvorvidt pladshensyn mv. forhindrer, at patienten behandles på E 3. Patienter i gruppe  5 kan evt. afhentes af politiet efter vurdering i skadestuen og anbringes i detentionen.

Reference
Tværgående retningslinie AD-308

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.4.7. Hjertestop hos børn

Til indholdsfortegnelse

Forfatter:
Godkendt: 16-01-09
Opdateret: 16-01-09
    D-koder: DI46
Link til Algoritme for basal og avanceret genoplivning af børn, DCS.

Se også Tværgående instruks vedr. hjertestop hos børn.

---

1.4.8. Visitation af patienter med abscesser

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 26-05-10
  

Generelt
Visitation af patienter med indlæggelseskrævende abscesser er aftalt med baggrund i anatomisk lokalisation. Hvis der er tvivl om visitation eller indlæggelse, afgøres det af ansvarshavende afdelingslæge i skadestuen og i yderste konsekvens af afdeling M’s bagvagt

Indlægges på ortopædkirurgisk afdeling M

MMO

Patienter med abscesser lokaliseret på:

• Ekstremiteter
• Aksil
• Hoved
• Nakke

Indlægges på Kirurgisk afdeling K
Patienter med abscesser lokaliseret på:

• Ryg
• Thorax
• Nates
• Lysker
• Analt og perianalt
• Pilonidalcyster/abscesser

Indlægges på Øre-Næse-Hals afdeling, Rigshospitalet

• Abscesser placeret på for- og/eller lateralsiden af halsen

Indlægges på Endokrinologisk afdeling, Rigshospitalet

• Abscesser i mammae

Referencer

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.4.11. Organisering af arbejdsgang

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Afdelingsledelsen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 18-05-10
  

Mål
At sikre :

• et højt fagligt behandlings- og plejeniveau
• kontinuitet i behandling og pleje
• et højt informationsniveau
• tryghed for patient og pårørende

Opdeling
Skadestuens personale er primært opdelt i 2 teams

• Modtageteam
• Behandlerteam

Behandlerteamet er yderligere opdelt i 3 teams

• A – akut team
• B - behandlerteam
• C – behandlerteam, som blandt andet varetager Skadeambulatoriet

Behandling/pleje
Teamet, bestående af læge og sygeplejerske, føler patienten gennem hele behandlingsforløbet. Der er tilknyttet fast lægesekretærbistand til teamfunktionen.

Modtageteam

• Primær visiterende sygeplejerske (VIS1)
• Sekunder visiterende sygeplejerske (VIS2)
• Modtagesekretær (MOS)
• Ansvarshavende afdelingslæge (A-LÆ)

Selvhenvendere
Alle patienter der henvender sig selv, bliver straks ved ankomsten modtaget af VIS1, der vurderer patientens tilstand sundhedsfagligt, prioriterer til hvilken ventetidskategori patienten skal visiteres til, samt i hvilken rækkefølge patienterne skal behandles, og af hvem -  herunder -  om patienten skal behandles af læge fra medicinsk center, skadelæge eller af behandlersygeplejerske. (Se funktionsbeskrivelse for VIS1).

Ambulanceindbragte
Alle patienter der indbringes med ambulance bliver modtaget af VIS2, der vurderer patientens tilstand sundhedsfagligt straks ved ankomsten, prioriterer til hvilken ventetidskategori patienten skal visiteres til, samt i hvilken rækkefølge patienterne skal behandles, og af hvem -  herunder -  om patienten skal behandles af læge fra medicinsk center, skadelæge eller af behandlersygeplejerske. (Se funktionsbeskrivelse for VIS2).

Planlægning af det daglige arbejde

Vedrørende læger
Se instruksbog afdeling M – instruks nr. 1.1.4. Vagtinstruks for afdeling M

Vedrørende sygeplejersker/lægesekretærer
Der udarbejdes dagligt et skema over tilstedeværende personales placering på stuerne/ sekretariaterne. Det er afdelingssygeplejerskens/ledende lægesekretærs ansvar at tilrettelægge det daglige arbejde under hensyntagen til personalets kvalifikationer. (Se funktionsbeskrivelse for skadestuesygeplejersker / lægesekretærer).

Nøglepersoner
Der er udpeget en række nøglepersoner, der er ansvarlige for oplæring/undervisning i diverse apparatur.

• Gennemlysningsapparat/C buen
• Defibrillator
• Pro-pack
• Blodsukkerapparat
• Diverse IT-udstyr
• Medicin/EPM

Specialopgaver
Ved hvert vagtskift sikres, at alle stuer er i orden. For eksempel opfyldning af sterile/usterile varer samt kontrol af :

• Ilt/sug
• Lejer med videre

Medikoteknisk udstyr checkes en gang i døgnet. Dette dokumenteres i logbøger der står på alle stuerne.

Konferencer
Der afholdes dagligt røntgenkonference med deltagelse af skadestuens faglige ansvarlige overlæge og røntgenlæge. 2 x ugentlig afholdes tværgående morgenkonferencer.

• Drøftelse af patientforløb
• Visitationsretningslinier
• Behandlingsinstrukser
• Projekter præsenteres
• Undervisning med videre

Akkreditering

Placering af instruks

---

1.4.13. Traumekald

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 03-04-09
Opdateret: 16-04-09
  

• Højhastighed > 65 km/t
• Bil deformeret > ½ meter
• Fastklemt
• Kastet ud af køretøj
• Passager i køretøj, hvor en er død
• Personpåkørsel
• Motorcykel: kollision eller > 50 km/t
• Fald fra > 4 meter eller mere end to etageadskillelser
• Skud/stik/eksplosion
• Drukning 

• Større skader på mindst 2 forskellige anatomiske lokaliteter
• Større eller åbent brud på arm eller ben
• Tegn på større blødning, herunder åbne frakturer med arteriel blødning
• Forbrænding >20 % eller i ansigt

---

1.5. Interne arbejdsgange m.m.

Til indholdsfortegnelse

1.5.2. Booking i skadeamb

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Susan Friis/ Bolette H
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Du skal altid have 2 sessioner på din terminal eller PC’er åbne

HUSK:

Patienten får skadejournal med hjem ved 1. og sidste besøg. Ved de øvrige kontakter udskrives kontaktbrev til patienten

Når lægen oplyser at patienten skal møde i skadeambulatoriet skal du gøre følgende:

• F11 gem tekst
• Klik over på den anden åbne session
• Når du har foretaget bookingen klikker du tilbage til sessionen, hvor du har skadejournalen og skriver dato, klokkeslæt, /- kørsel og røntgen ind i skadejournalen
• Lægesekretær arkiverer den originale sygeplejejournal i det grå ringbind til skadeambulatoriet
• Der udskrives 2 stk. skadejournal, en til patienten og en til afslutning af patienten (f s cpr.nr.)

Pt. skal møde i skadeambulatoriet uden forudgående røntgenundersøgelse /- kørsel
Skriv   t s (tid skadeambulatorium) i kommandolinien den dato eller antal dage til patienten skal komme.
Eksempel: t s 10   ellers t s 151000.

Det er det samme “som at slå op i en kalender” - man får her en oversigt over både ledige tider og bookede tider.

Husk at fordele patienterne -  gå eventuelt til en anden dag, hvis der er booket mange patienter.

I nedenstående skærmbillede skrives patientens cpr.nr. (Se markerede felt). Husk ikke at skrive for  cpr. nr, da du er på session 2, hvor du ikke tidligere har arbejdet med denne patients cpr. nr. Der kan også her bestilles eventuel kørsel til patienten

Pt. skal møde i skadeambulatoriet med forudgående røntgenundersøgelse /- kørsel
Gør som ovenfor og fortsæt til RIS

Pt. skal møde til knogleskintigrafi /- kørsel
Bookes i RIS       HUSK vægt og højde, samt om patienten er gravid eller ammer.

Pt. skal have en tid i skadeambulatoriet 4 hverdage efter til svar på undersøgelsen, bookes først når tid til knogleskintigrafi haves!!

Hvordan skrives på en skadeambulant patient:

• Når patienten møder i skadeambulatoriet, skrives videre i den oprindelige skadejournal som en tilføjelse.
• slet færdigregistrering ( s f  r)
• ajourfør tekst skade (a t s )
• gå 3-4 linier ned og start med følgende: Dags dato SKADEAMBULATORIET
• I skadeambulatoriet bruges ikke klokkeslæt.
• Hvis patienten ikke afsluttes, er der intet mere at foretage sig på denne patient.

Afslut ambulant patient (patient der ikke længere skal gå i skadeambulatoriet)

• skriv i kommandolinien a s r skamb cpr. nr., brug funktionsvalg ef = effektueret/afsluttet.
• brug arbejdsplanen a a (afslut ambulant) , i denne afslutter du patientforløbet og færdigregistrerer kontakten.
• Sygeplejejournalen arkiveres under skadedato/ klokkeslæt.

Patient er ikke mødt i skadeambulatoriet
Hvis en patient ikke møder skal aflysningen registreres som nedenfor beskrevet!

Ms
01    UDSAT AF AMB.
02    AFLYST AF AMB
03    AFLYST AF PT.
04    IKKE MØDT   
05    INDLAGT     
06    GÅET,VENTETID
07    AFL. AF REKV

Afslutning af skader til skadeambulatoriet

• Skadekontakten afsluttes ikke - patienten skal have skiftet status til ambulant
• Brug arbejdsplanen fortsæt skadeambulatoriet  f s samt cpr. nr.
• Således fortsættes i samme forløb – diagnosen er gældende hele forløbet.
• Der er ingen sygeplejejournal, den originale sygeplejejournal sættes i det grå ringbind til skadeambulatoriet

Klokken 03.00 om natten udskrives en liste over følgende døgns skadeambulante patienter (udskriv afsnits mødekalender), opsat til automatisk afvikling.

Lægesekretær på skrivepladsen fremfinder følgende:

• original sygeplejejournal fra det grå ringbind.
• udskriver skadejournaler på alle ambulante.
• Tjekker om der er bestilt røntgen
• De fremfundne papirer lægges i et gult chartek, der symboliserer skadeambulante patienter

Diverse
Der findes en funktion til at se samtlige rekvisitioner:

• administrer service rekvisition.

Hvis man ikke angiver dato, ses alle fremadrettede rekvisitioner, det vil sige, alle patienter der har fået en tid i skadeambulatoriet. Hvis man skal se tider til den enkelte patient skal man angive cpr.-nr.

Funktionen kan i øvrigt anvendes på samme måde som administrer service tider

Vedrørende ændring af kørsler:

Kørsler bestilt via ressourceplan:       Ændringer skal være foretaget senest klokken 13.00 dagen før, patienten skal køres.

Derefter telefonisk  på nedenstående numre.

Vedrørende siddende kørsler: lokal 3337

Vedrørende liggende kørsler:  lokal 1263

---

1.5.14. Ergoterapi – patienter med håndledsfrakturer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Generelt (ambulante patienter):
Patienter med håndleds nær fraktur, der behandles med gips, bliver tilbudt instruktion ved ergoterapeut på 10. dagen og ved afbandagering

1. dag:
Patienten hjemsendes med dorsal gipsbandage og sættes til kontrol i skadeambulatoriet næste dag. Sygeplejersken udleverer pjece 1”Hvis du har armen i gips”.

2. dag:
Sygeplejersken udleverer pjece 2 ”Med armen i gips” og skumpølle. Patienten instrueres i henhold til pjece nr. 2 (øvelser)

10. dag:
Ergoterapeuter tilser patienten og giver indgående instruktion i øvelser med henblik på selvtræning. Pjece 2 Gennemgås igen. Ved specielle behov, kan der tilbydes yderligere instruktion.

Ved afbandagering:
Ergoterapeuter giver patienten indgående instruktion i øvelser med henblik på selvtræning – pjece 2 og tager stilling til:

• om patienten kun behøver øvelsesinstruktion og program med henblik på selvtræning
• om patienten behøver øvelsesinstruktioner og program, samt få gange supervision med henblik på selvtræning
• om patienten behøver egentlig optræning i ergoterapien

Ergoterapeutnotat:
Både ved 10-dags kontrol og ved afbandagering dikterer ergoterapeuten et notat i skadejournalen. Kopi af skadejournalen til ergoterapeuten

Rekvirering af ergoterapeut:
Der rekvireres ergoterapi via GS og ergoterapeuten kontaktes på lokal 3464 eller personsøger 4800

---

1.5.15. Ergoterapi – patienter med skulderfrakturer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Generelt (ambulante patienter):
Patienter, der behandles med fikseret mitella, tilbydes instruktion ved ergoterapeut på 10. dagen efter traumet.

1. dag:
Patienten hjemsendes med fikseret mitella.  Sygeplejersken udleverer og instruerer patienten i henhold til pjece 1 (vejledning til patienter med brud omkring skulderen) Patienten får tid til ambulant kontrol efter ca. 10 dage

10. dag:
Ergoterapeuten tilser patienten og giver indgående instruktion i henhold til pjece 2 (øvelser ved skulderbrud) med henblik på selvtræning og anbefaler at patienten evt. henvises til fysioterapeut via egen læge.

Ergoterapeutnotat:
Ergoterapeuten dikterer notat i skadejournalen. Kopi af skadejournal til ergoterapeut

---

1.5.19. Kvalitetskontrol vedr. skadejournaler

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 23-04-08
Opdateret: 23-04-08
  

Vagthavende afdelingslæge (8.00 – 16.00-vagt) gennemgår foregående døgns skadejournaler med fokus på reservelægernes journaler på patienter der ikke har været til røntgen.

 

Skadejournalerne findes i kasse hos akutsekretæren.

 

Skadejournaler på patienter der har været til røntgen, ses af overlæge på Skaderøntgenkonference, se instruks 20.01.10.

 

Rettelser til skadejournalerne påføres en kopi af skadejournalen, der lægges til reservelægerne, evt. sendes i intern kuvert.

 

Tvivlsspørgsmål forelægges ansvarshavende overlæge.

Rettelser der indebærer, at patienten indkaldes, ekspederes af afdelingslægen, som indkalder patienten pr. telefon eller brev og noterer dette i skadejournalen.

---

2. Behandlingsinstrukser, topografisk

Til indholdsfortegnelse

2.1. Generelle skadeinstrukser

Til indholdsfortegnelse

2.1.1. Sårlim

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Generelt:
DERMABOND sårlim er et sterilt flydende klæbemiddel til hud. Aktivt stof 2-octylcyanoacrylat og farvestof D&C violet nr. 2.

Engangsapplikatoren består af en knusbar glasampul indeholdt i en plastflaske med en påsat applikatorspids.  Når midlet påføres huden er det mere viskøst end vand.  Ved kontakt med huden polymeriserer klæbemidlet i løbet af et minut, og danner en klæbende film, som holder de aproksimerede hudrande sammen. Fuld maksimal styrke opnås efter ca. 2,5 minut. Klæbemidlet absorberes ikke, men afstødes i takt med epitelialisering. Virkningsvarighed er 5 til 10 dage.

Indikation:

• Mindre skarprandede sår, hvor hudrandene kan aproksimeres manuelt.
• Sår der ellers skulle lukkes med 5-0 nylon.
• Anvendes fortrinsvis til sår i ansigt.
• Skal kun anvendes til børn eller vanskeligt kooperable voksne (Ex. psykisk handicappede)

Kontraindikationer:

• Må ikke anvendes under huden, på grund af risiko for udvikling af fremmedlegemereaktion.
• Må ikke anvendes til sår der udsættes for spænding, eller over led.
• Må ikke anvendes til patienter med kendt overfølsomhed overfor cyanoacrylat eller formaldehyd.
• Må ikke anvendes til sår med tegn på infektion.
• Må ikke anvendes på hudområder, der udsættes for gentagen eller langvarig påvirkning af fugt eller friktion.

Advarsel:

• Ved kontakt med øjne - skyl med vand
• Ved utilsigtet sammenklæbning af hud løsnes huden forsigtigt. Riv ikke. Anvend eventuel neglelakfjerner eller acetone.
• Dermabond kan klæbe til bl.a. latexhandsker og rustfrit stål. Fjernes med acetone.

Operationsmetode:

• Såret renses og debrideres efter almindelig kirurgisk sædvane.
• Hæmostase skal sikres evt. med opløsning indeholdende kargkontraherende middel.
• Sårkanterne skal være tørre.
• Sårkanterne adapteres manuelt. (Pincet eller lignende kan eventuelt anvendes).
• Applikatoren tages ud af blisterpakningen, holdes med spidsen opad mens man med tommel og pegefinger trykker midt på ampullen, således at den indre glasampul knuses. Vend applikatoren med spidsen nedad og tryk en dråbe ud.
• Såret “holdes” vandret med samlede sårrande og Dermabond påføres ovenfra som en tynd film med en strygende bevægelse.  Man kan med påføre flere lag med ca. 30 sekunders intervaller.
• Sårrandene holdes sammenpressede i ca. 1 minut efter sidste påføring indtil der dannes en fast fleksibel film.
• Såret kan dækkes med en tør forbinding.

Operationskode:

Sårlimning på:

• hoved og hals QAB 99
• på truncus QBB 99
• på overekstremitet QCB 99
• på underekstremitet QDB 99

Efterbehandling/information:

Undgå fugt, mekanisk træk eller tryk. Dermabond afstødes efter 5-10 dage.

Litteratur
Se vejledning i forpakning
Akkreditering

Placering af instruks

---

2.1.2. Rapifenanalgesi

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren W. Rasmussen
Godkendt: 01-01-08
Opdateret: 01-01-08
  

Farmakologi:
Rapifen®/Alfentanil er et syntetisk morfin, der fortrinsvis metaboliseres i leveren. Halveringstiden i organismen er 90 minutter. Rapifen fås i koncentrationen 0,5 mg/ml og administreres intravenøst (i.v). Maksimal virkning opnås indenfor 2 minutter med en varighed mellem 6 og 15 minutter.

Indikationer:
Skulder-, albue- og patellaluksation er typiske indikationsområder. I øvrigt indgreb, hvor kortvarig intravenøs analgesi er indiceret.

Fremgangsmåde ved vurdering, observation, hjemsendelse: Se bilag 1 (retningslinier for sedation uden medvirken af anæstesipersonale):

• Patienten risikovurderes efter ASA-score.
  (Er score højere end 3, skal patienten ikke behandles uden medvirken af anæstesipersonale, dvs. oftest indlægges).
• Der etableres intravenøs adgang
• Observation af BT, puls, respiration, pulsoksymetri og bevidsthedsplan.
• Sikring af udstyr på stuen til behandling af komplikationer (specielt narkanti, udstyr til assisteret respiration)
• Sedation observationsskema udfyldes løbende.
• Hjemsendelse når kriterier på udskrivningsskema er opfyldt.
• Skemaerne opbevares sammen med sygeplejejournalen.

Dosering:
Rapifen gives intravenøst 1 – 2 ml ca. 1 minut før planlagt indgreb. Mindre dosis til ældre og patienter med nedsat leverfunktion.

Bivirkninger:
Respirationsdepression, der modvirkes af Naloxon. Muskelrigiditet kan ophæves med neuromuskulært blokerende stoffer. Hypotension, bradykardi, kvalme og opkastning kan forekomme.

Antidot:
Narcanti®/Naloxon.

Interaktion:
Erytromycin kan øge den respirationsdeprimerende virkning.

Forgiftning:
Ligner morfinforgiftning. Respirationsdepression behandles med Narcanti®/ Naloxon

Bemærkninger:
Graviditet – ingen kendt teratogen effekt.
Amning – ingen erfaring.
Doping – medfører diskvalifikation fra sport.

Information:
Patienten informeres om indgreb, analgesiform og forventet virkning.

Litteratur:
Vedlagt bilag: H:S tværgående vejledning Sedation af børn og voksne uden anæstesipersonale 20-08-2003
Lægemiddelkatalog 2004, side 1132 og 386.

Akkreditering
BE 1, BE 5.9, BE 7.2, BE 7.3, BE 8.

Placering af instruks

---

2.1.3. Knæpunktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Søren Rasmussen
Godkendt: 01-06-06
Opdateret: 06-01-10
  Op-koder:   KTNG

Undersøgelse for krystaller – 1 spidsglas med ca. 2 ml. ledvæske samt dyrkning og resistensbestemmelse ligeledes 1 spidsglas.

Forsendelse af prøver:
Direkte mikroskopi for krystaller samt dyrkning og resistensbestemmelse udføres på Mikrobiologisk afd., Hvidovre Hospital, som adviseres om at prøverne er på vej på telefon 3632 6443.
Undersøgelse rekvireres på grøn rekvisitionsseddel til Klinisk Mikrobiologisk afd., som D + R. Der laves altid direkte mikroskopi før dyrkning og resistensbestemmelse, og denne skal således ikke bestilles særskilt.
Patientdata samt det selvklæbende nummer fra rekvisitionssedlen skal påsættes spidsglasset med ledvæsken.

Afsendelse af prøve
Prøven sendes i dagtiden med piccoline til KBA og derfra videre til Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre hospital. Prøven mikroskoperes ved ankomsten til laboratoriet, og der foretages en vurdering og kvantitering af leukocytter og bakterier eller svampe.
 

Svarafgivelse
Mikroskopisvaret sendes som et foreløbigt svar. Er der tale om en akut prøve, ringes svaret ud af vagthavende læge. Positive prøver besvares telefonisk samt skriftligt, så snart et svar foreligger. Negative prøver besvares efter 2 døgn.

Afsendelse af akutte prøver:
Alle dage mellem kl. 8.00 og 22.00
Prøven sendes til Hvidovre hospital, Mikrobiologisk afdeling, kun efter aftale med vagthavende mikrobiolog, Hvidovre Hospital, 36 32 6443 eller via omstillingen. Der er en læge i tilkaldevagt indtil klokken 22:00. Sendes med taxa via portørcentralen BBH og afleveres i portørcentralen HH ved skadestuen indgang 1
Telefon sekretariat                           
3632 2429
Fax
3632 3357
Alle dage mellem klokken 22.00 og 08.00
Vagten foretages af Rigshospitalet.  Vagthavende mikrobiolog kan kontaktes på Rigshospitalet via omstillingen 35 45 35 41 eller OPS-søger 5020 9113. Prøven sendes med taxa til Informationen på Rigshospitalet – skal aftales med vagthavende mikrobiolog. Taxa bestilles i portørcentralen, lokal 2424

Undersøgelse for protein og glukose - 2 grønne blodprøveglas

• Sendes til Klinisk Biokemisk afdeling straks efter udtagning. Glassene mærkes med patientens data.
• Undersøgelsen bestilles i LABKA, som pakke 
• Husk at skrive tidspunkt for udtagning af prøven.
• Ledvæsken fyldes i blodprøveglas med sprøjte og kanyle.

1glas
Celletælling: 1679 (Leucocytter, eventuelt diff. Tælling og  erythrocytter)

1 glas
Protein: 0653
Glukose: 0665
Albumin: 8654
LD: 0657

Hvis prøven bestilles som fremskyndet kan forventes svar inden for 1 time.

Akkreditering

Placering

---

2.2. Hoved/Hals

Til indholdsfortegnelse

2.3. Thorax/hjerte/lunger

Til indholdsfortegnelse

2.4. Abdomen/urinveje

Til indholdsfortegnelse

2.5. Overekstremitet

Til indholdsfortegnelse

2.5.1. Metarcarpfraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
    D-koder: DS62

Generelt:
Ved behandlingsvalg skal altid tages hensyn til funktionskrav, alder og øvrige lidelser. Nedenstående derfor vejledende og kan fraviges, hvis der er argument herfor.

Frakturtyper:

• Proksimale (Bennett, Rolando i 1. og “Omvendt Bennet i 5.)
• Diafysære tvær eller spiralfrakturer.
• Distale (subkapitale) oftest i 5.

Klinisk undersøgelse:

• Lokaliseret hævelse og ømhed
• Forkortning, hvis knoen er oprykket (sammenlign eventuelt med modsatte hånd).
• Vinkling. Kno kan eventuelt ikke erkendes på grund af  volarvinkling.
• Ved proksimal fraktur i 1. & 5. kan metakarpen være oprykket og displaceret henholdsvis radielt eller ulnart.
• Sjældent kan rotationsfejl forekomme. Ses ved at neglen er roteret i forhold til de øvrige, (sammenlign eventuelt med modsatte hånd).

Røntgenundersøgelse:
Af relevant fingerstråle i 2 planer. Specificer hvor man mener frakturen findes. (eventuelt proksimalt, diafysært eller distalt).

Røntgendiagnoser (specielle):
Bennett fraktur: Proksimal intraartikulær skråfraktur af det ulnare hjørne af 1. metakarp. Metakarp ofte oprykket på grund af abduktortræk.

Rolando fraktur: Komminut proksimal  intraartikulær fraktur i 1. metakarp. Varierende dislokation.

“Omvendt Bennet”: Proksimal intraartikulær skråfraktur af det radiale hjørne af 5. metakarp. Metakarp ofte oprykket på grund af  extensortræk.

Behandling, visitation og kontrol for de enkelte frakturtyper:
Bennett fraktur og ”omvendt” Bennett: er ofte displacerede, hvorfor patienten skal indlægges til operation, K-tråd. Hvis frakturen er udisloceret og metakarpen ikke er oprykket kan frakturen behandles konservativt med gipsskinne på henholdsvis 1. og 5. stråler i 5 uger. Røntgenkontrol efter 1 uge i skadeambulatoriet. Er stillingen uændret, da gipsfjernelse hos egen læge. Ved frakturskred, da osteosyntese.

Rolando fraktur: I de fleste tilfælde indlæggelse til osteosyntese med K-tråd. Røntgen konfereres med bagvagt.

Diafysære frakturer: ofte udislocerede, behandles med gipsskinne i 4 uger. Ingen kontrol. Gipsfjernelse hos egen læge. Hvis der er udtalt forkortning, vinkling over 30 grader samt/eller diastase, der enten skønnes at påvirke senere funktion eller er udtryk for interposition af bløddele, da konference med M-bagvagt med henblik på indlæggelse til osteosyntese.

Distale (subkapitale): Hyppigst 5. metakarp. Ofte vinklet volart, indtil 60 grader kan accepteres. Man får sjældent noget ud af lukket reposition. Gipsskinne på håndled og mellemhånd samt sambandagering med nabofinger eller gips på relevant stråle, eventuelt 2. finger. Ingen kontrolrøntgen. Gipsen fjernes hos egen læge efter 3 uger.

5. metakarpfraktur – se instruks 20.08.02: Større fejlstillinger eller i andre retninger konfereres med bagvagt.

Subkapital fraktur af 2. metakarp, vinkling under 20 grader: Konservativ behandling med gipsskinne i bandageringsstilling, eventuelt inklusive 3. finger. Ingen kontrol. Skinne fjernes hos egen læge efter 4 uger.  Er vinklingen over 20 grader, da indlæggelse osteosyntese med K-tråd, da den fejlstilling påvirker gribefunktion. Konferer ved tvivl. Multiple og åbne frakturer konfereres altid med bagvagt med henblik på indlæggelse.

Behandlingskode:
Bandagering af metacarpfraktur          NDJ 92
Lukket reposition af metacarpfraktur  NDJ 02

Bandageringsstilling:
Bandageringsstilling er 20-30 grader strækning i håndled, 70-80 grader bøjning i grundled og næsten strakt stilling i mellem- og yderled. Tommelfinger i let palmar abduktion.

Information:
Patienterne skal informeres om, at de ovennævnte fejlstillinger, som accepteres, ikke har nogen funktionel betydning.  Hvad angår de specielle proksimale metakarpfrakturer, der engagerer CP leddene, skal der oplyses om risiko for udvikling af slidgigtlignende senfølger. Endvidere skal gives information om bandageringsgener og almindelig selvobservation. Kontorarbejde kan oftest passes med bandage, mens fysisk krævende arbejde først kan genoptages efter 5-6 uger.

Fysioterapi:
Patienter, der afsluttes i skadeambulatoriet kan ved behov henvises til ergoterapi.

Litteratur:
Skadestuekirurgi red. Bent Ebskov et AL 4. udgave eller Skadebogen red. Bengt Lund.

Akkreditering

Placering af instruks

---

2.5.2. Metacarpfraltur-V stråle

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
    D-koder: DS62

Generelt:
Opstår ofte ved direkte traume ved slag med knyttet hånd.

Frakturtype:
Subkapital distalt.

Klinisk undersøgelse:

• Ømhed af lillefingerkno.
• Deformering af knoen
• Rotationsfejlstilling af lillefinger (meget   sjælden) sammenlign med modsat.

Røntgenundersøgelse:
5. fingerstråle i 2 plan.

Behandling / Visitation:

• Dislokation ofte volart. Op til 60 grader accepteres.
• Anlæggelse af dorsal håndledsgipsskinne og samtapening med 4. finger
• Bandageringstid 3 uger
• Hvis frakturen er disloceret mere end 60 grader, eller der er specielle funktionskrav, da indlæggelse til osteosyntese med K-tråd

Kontrol:
Bandage fjernes hos egen læge.

Skadeambulatoriet:
Ikke rutinemæssigt.

Behandlingskode:
Bandagering: NDJ 92

Information:
Hvis frakturen behandles konservativt, da informeres om, at fejlstilling ikke vil få nogen funktionel betydning. Fysisk arbejde kan genoptages efter ca. 4 uger. Kontorarbejde kan evt. passes med bandage.

Fysioterapi:
Sjældent nødvendigt.  Ved behov kan ergoterapeut tilkaldes med henblik på vejledning i træning efter gipsfjernelse.

Litteratur
Skadestuekirurgi red Bent Ebskov et AL 4. udgave

Akkreditering

Placering af instruks

---

2.5.3. Collesfraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: SWR
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
    D-koder: DS52

Generelt:
Fraktur gennem distale radius med samtidig avulsion af processus styloideus ulnae (evt. capsuloulnar ligamentskade). Karakteristisk er forkortning af radius i forhold til ulna og varierende grader af dorsal vinkelfejlstilling af distale radiusledflade. Oftest osteoporosefraktur ved fald med strakt arm og proneret håndled. Ved behandlingsvalg, skal man altid tage hensyn til alder, konkurrerende lidelser, cerebral tilstand og funktionsbehov, hvorfor behandlingsvejledningen kan fraviges efter lægelig vurdering.

Klassifikation:
Olders Klassifikation med fokus på:
Forkortning af radius i forhold til ulna målt fra spidsen af processus styloideus radii til basis af processus styloideus ulnae.
Dorsal vinkling af radiusfragmentet (normal er vinkling ca. 15- 20 grader volart).
Graden af knusning af radiusfragment specielt den dorsale cortex.

Type 1: Dorsal vinkling < 5 grader, radius ca. 7 mm længere end ulna.
Type 2: Dorsal vinkling > 5 grader, radius mellem 1 og 7 mm længere end ulna.
Type 3: Dorsal vinkling > 5 grader, radius < 4 mm længere end ulna. Lettere komminut.
Type 4:  Dorsal vinkling > 5 grader, radius kortere end ulna. Meget komminut.

Klinisk undersøgelse:
Frakturømhed, bajonetdeformering af håndled, hævelse, pulsforhold og eventuelle tegn på medianuskompression.

Røntgenundersøgelse:
Håndled i 2 planer.

Behandling / Visitation:

Older type 1

• Lav dorsal gipsskinne
• Gipsfjernelse hos egen læge efter 4 uger

Older type 2 3
Reposition ca. 10 minutter efter anlæggelse af ca. 10 ml lokalanalgesi 1 eller 2 % lidocain svarende til frakturhæmatomet. Yderligere anlægges ca. 2 ml svarende til processus styloideus ulnae. Ved reposition kan eventuelt anvendes kinastræk eller blot manuel traktion i længderetning, ulnart volart.

• Lav dorsal gipsskinne og kontrolrøntgen

Kontrolrøntgen er acceptabel såfremt:

1. Radiusforkortningen er reduceret til < 2mm
2. Vinklingen er enten neutral eller volar
3. Radiusfragmentet ikke er displaceret radielt.

Er stillingen ikke acceptabel, da konference med bagvagt

Older type 4
Konference med bagvagt med henblik på  indlæggelse til operativ behandling.

Undtagelser og forbehold:
Yngre (arbejdsføre) patienter (ikke osteoporose fraktur) med Older 2 og 3 skal tilbydes en ekstra røntgenkontrol ca. en uge efter “10 dages kontrol”.

Kontrol egen læge:
Older 1: Gipsskinne fjernes hos egen læge efter 3-4 uger.

Kontrol sygeplejebetjent skadestue:
Older 2, 3 (og 4, der reponeres i skadestuen) skal møde dagen efter til kontrol af bandage. Pjece vedrørende træning med gips udleveres.

Kontrol i skadeambulatorium:
Older 2, 3 (og 4, der er reponeret i skadestuen).

• 7 -10 dagen - røntgen og bandage/fingerkontrol.

Unge arbejdsføre tilbydes en ekstra kontrol efter yderligere en uge.

• 5 uger - bandagefjernelse minus røntgen.

Pjece vedrørende selvtræning.
Ergoterapi.

Behandlingskode:
Dorsal gipsskinne TNX02
Lukket reposition  NCJ 25

Information:
Patienterne skal altid informeres om tegn på, at bandagen er for stram, og at henvende sig ved tiltagende smerter, hævelse eller føleforstyrrelser. Given information skal noteres på skadejournal.

Pjecer:

1. Øvelser af håndled med gips udleveres ved gipskontrol.
2. Øvelser af håndled uden gips udleveres ved gipsfjernelse.

Litteratur
Instruks 6.4.2 og  Skadestuekirurgi 4 udgave red Bent Ebskov et AL

Rutineskadestueforløb for patient med collesfraktur der reponeres:

1. Frakturen reponeres, der anlægges gips. Patienten informeres om  gipsgener mm.
2. Dag 1. Gipskontrol. Pjece udleveres
3. Dag 7-10 dage Røntgenkontrol. Ergoterapeut.
4. Dag ca. 35. Gipsfjernelse. Afsluttes/Ergoterapeut, pjece udleveres.

Akkreditering

Placering af instruks

---

2.5.4. Scaphoideumfraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Skadestuen
Godkendt: 24-07-08
Opdateret: 26-10-09
    D-koder: DS62

• Ømhed i tabatieren
• Ømhed af tuberositas ossis scaphoideum, volart
• Smerter ved længdekompression af tommelfingeren
• Indskrænket bevægelighed i tommelfingeren

Alle 4 test bør udføres, da sikkerheden for positiv/negativ diagnose øges med antallet af henholdsvis positive/negative tests.

Røntgenundersøgelse:
Bestil “scaphoideumrøntgen”.  Optagelserne består af 3-5 specialoptagelser.
Håndled i “nulposition”: AP, lateral og scaphoideum-view.
Håndled let ulnar flekteret: Scaphoideum-view, 30 grader tiltet distalt.

Behandling / Visitation:
Positiv røntgen

Proksimale og midtskaftfrakturer behandles med “scaphoideumgips” i 8 uger, den første uge med en dorsal gipsskinne, der omlægges i Skadeambulatoriet, (cirkulering i M-ambulatoriet)

Distale frakturer bandageres med dorsal skinne i 5 uger. Gipsen fjernes hos egen læge.

Behandlingskoder:
Gipsskinne TNX 02
Cirkulær gips TNX 03

Gipsbandagering:

• Dorsal gipsskinne med håndled i neutralstilling, fra højt på underarm til proksimalt for MP leddene.
• Cirkulær underarmsgips med håndled i neutralstilling, tommelfingerens rodled fikseret i let volar abduktion.

Information:
Mundtlig

• Patienten informeres om observation af gipsgener.
• Patienten informeres om muligt udredningsforløb og ved påvist fraktur muligt behandlingsforløb.

Skriftlig

• Træningspjece udleveres
• Pjece vedrørende skintigrafi

Litteratur:
Instruks 6.5.1. Referenceprogram om Scapoideumfrakturer på Dansk Ortopædkirurgisk Selskabs hjemmeside

Akkreditering

Placering af instruks

---

2.5.5. Collum humeri fraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
    D-koder: DS42

Generelt.
Opstår ved fald enten direkte på skulderen eller indirekte ved fald på udstrakt arm. Ofte osteoporosefraktur. Frakturen klassificeres ad modum Neer. Klassifikationen er retningsgivende for behandling og vejledende prognostisk.

Frakturtype/klassifikation.
Neer klassifikation tager udgangspunkt i antallet af betydende frakturelementer, der er forskudt og/eller vinklet i forhold til hinanden. De betydende frakturelementer er

1. Caput,
2. Humeruskaftet,
3. Tuberculum major
4. Tuberculum minor

Eks 1: Er frakturen komminut, men samlet er det type 1.
Eks 2: Er caput displaceret i forhold til skaft, og med en udisloceret tuberculum fraktur – er det forskydningen mellem caput og skaft, der er betydende, hvorfor 2 part type 3.

	2 part	3 part	4 part	Minimal dislokation
Collum anatomicum
Collum chirurgicum
Tuberculum majus
Tuberculum minus
Fractur dislokation   anteriort
posteriort

Neer’s klassifikation

Klinisk undersøgelse:

• Luksation (epaulet-skulder)
• Frakturstrepitus,
• perifer puls,
• sensibilitet.
• Perifere pareser
• Drophånd - radialis,
• samle/sprede fingre - ulnaris,
• opponens 1 finger - medianus.

Røntgenundersøgelse:
Rutine: forfra og sideoptagelse vinkelret herpå.     I specielle tilfælde ordineres aksillæroptagelse (kan ikke udføres med fikseret mitella)

Behandling / Visitation:
NEER type 1
Fikseret mitella i 1 uge herefter løs mitella ved behov i max. 1-2 uger. Pjece vedrørende skulderbrud udleveres. Patienten afsluttes i skadestuen.

NEER type 2 & 3
Hvis > 50 % knoglekontakt og/eller vinkling < 45 grader anlægges fikseret mitella, eventuelt med stor aksilpølle  Efter 1 uge skift til løs mitella i 2 uger. Røntgenkontrol efter 1 uge. Hvis fortsat ok da som type 1. Hvis < 50 % knoglekontakt og/eller vinkling > 45 grader primært eller ved kontrol, da indlæggelse til operativ fiksation.

NEER type 4 og 5
Er displaceringen < 1 cm fikseret mitella i en uge efterfulgt af løs mitella i 2 uger. Røntgenkontrol efter 1 uge. Er displacering > 1 cm primært eller ved kontrol indlægges til operativ fiksation.

NEER type 6 & 7
Indlægges til reposition og evt. osteosyntese.

NEER typer 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16
Indlægges til operativ behandling (osteosyntese eller hemialloplastik).

Undtagelser og forbehold:

• Hyppigste er NEER type 1 efterfulgt af type 3, type 4, type 8/9
• NEER typerne 11, 15 og 16 er meget sjældne.
• NEER type 2 - fraktur igennem collum anatomicum  - risiko for caputnekrose.
• NEER type 4 hos yngre arbejdsføre bør tilbydes flere røntgenkontroller i skadeambulatoriet.
• NEER type 5 er sjælden og vanskelig at diagnosticere radiologisk.

Kontrol hos egen læge:
NEER type 1. Efter 1 uge. Egen læge skifter til løs mitella i yderligere 2 uger og henviser til fysioterapi.
NEER type 2 & 3 kontrol i 2. eller 3. uge, hvis røntgenkontrol efter 1 uge ok. Fysioterapi via egen læge.
NEER type 4 & 5 Som for type 2 og 3. Husk at påfør træningsrestriktioner jævnfør nedenfor.

Kontrol i skadeambulatorium:
NEER type 2 & 3 (>50 % knoglekontakt, og/eller <45 gr. vinkling)  ses efter 1 uge røntgen.  Er røntgen ok, løs mitella i yderligere 2 uger.  Instruks ved ergoterapeut. Udlevering af pjece vedrørende øvelser ved skulderbrud. Afsluttes. Egen læge henviser til fysioterapi. Findes der ved røntgen frakturskred (<50 % knoglekontakt og/eller >45 grader vinkling) indlæggelse til osteosyntese.

NEER type 4 & 5 (<1cm dislokation).
Kontrol efter 1 uge og røntgen. Hvis røntgen ok, da løs mitella i yderligere 1-3 uger. Træningsvejledning ved ergoterapeut.. Patienten skal i ca. 4 uger undgå aktiv brug/passiv udspænding af de muskler der insererer på de respektive tuberculi (oftest major – det vil sige skån supraspinatus). Instruktion påføres skadejournal til orientering af egen læge og fysioterapeut. Afsluttes. Egen læge henviser til fysioterapi.

*Yngre arbejdsføre kan eventuelt tilbydes en ekstra røntgenkontrol efter yderligere 1 uge.
Findes der ved røntgen dislokation > 1 cm af tuberculumfragmentet, da indlægges til operativ fiksation.

Behandlingskode:
Fikseret mitella TNX 00
Reponering af skulder NBH 00.
Lukket fraktur reposition (skulderregion) NBJ 01

Information:
Mundtlig:
Generelt informeres om at der sjældent opnås fuldstændig restitution efter skulderfraktur. Hvis optræning foregår via egen læge, skal patienterne selv kontakte lægen.

Skriftlige pjecer:
“Vejledning til patienter med brud omkring skulderen”.
“Øvelser ved skulderbrud”

Fysioterapi:
Når patienterne møder i skadeambulatoriet kan de tilbydes instruktion ved ergoterapeut.

Litteratur
NEER CS. 1970 J. Bone Joint Surg. 52 A:1079

Akkreditering

Placering af instruks

---

2.5.6. Klavikel-fraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
    D-koder: DS42

Generelt:
Direkte fald på skulderen er årsag hos 94 %. Nonhealing rate er 0,1 % ved konservativ behandling, (4 % ved åben).  På trods af dislokation vil både kosmetisk  og funktionelt være godt. Knogleprominens resorberes ofte.

Klassifikation:
Medial, corpus(hyppigst) og lateral.

Klinisk undersøgelse:
Deformering af klavikel, tegn på truet hud, ømhed, perifer cirkulation og neurologi.

Røntgenundersøgelse:
Røntgen af klavikel.

Behandling:

Visitation:
Løs mitella eller collar n’cuff i 2 - 3 uger. Kontrol hos egen læge efter ca. 1 uge. (Der er intet videnskabeligt belæg for, at behandling med 8-tals bandage er bedre).

Fysioterapi/Ergoterapi:
Ved behov tilkaldes ergoterapeut i skadestuen mhp. instruktion af patienten.

Kontrol hos egen læge:
Egen læge henviser patienten til fysioterapi, hvis nødvendigt.

Kontrol i skadeambulatorium:
Ingen.

Undtagelser og afvigelser:
Nedenstående skal konfereres med M-bagvagt:

• Fraktur af den laterale del med tegn på overrivning af det korakoklaviklære ligament (opad dislokation)
• Åben fraktur (eller truet hud)
• Neurovasculært engagement

Behandlingskoder:
Mitella TNX 99

Information:
Træningsvejledning i form af instruks i penduløvelser og bevægetræning af albuen selv med bandage.
”Øvelser ved skulderbrud” kan bruges.
Forventet smertefrihed efter 3-4 uger.
Fysisk aktivitet tidligst efter 4 uger.
Patienten orienteres om den gode prognose og at der kan forekomme betydningsløse blivende synlige forandringer.

Litteratur

Akkreditering

Placering af instruks

---

2.5.7. Volarplade læsioner

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Jens Bagger/SWR
Godkendt: 01-06-08
Opdateret: 01-06-08
    D-koder: DS60

Generelt:
Volarpladelæsioner i fingerleddene opstår ved overstrækning af leddet, fortrins mellemleddet  = PIP-leddet. Læsion af tommelfingerens grundled (MP I)skal ofte behandles operativt

Anatomi:
På volarsiden af alle fingerled ligger en fibrocartilaginøs plade, der distalt er fast tilhæftet på phalanx og proksimalt med 2 fibrøse strøg, der hæfter lige proksimalt for caput. I yderleddene opstår volarplade insufficiens ikke på grund af sene/muskelopbygning.

Patofysiologi:
Opstår hyppigst ved fald med strakt finger eller ved boldspil.

Hvilke led?
Tommelfingerens grundled (MP I)
Øvrige fingres mellemled (PIP II – V)

Kliniske fund:

1. Patienten holder fingeren let bøjet i det afficerede led.
2. Direkte ømhed på volarsiden af leddet.
3. Triadesymptomer:
   • Ømhed ved passiv udstrækning.
   • Ømheden forsvinder ved let bøjning af leddet.
   • Ømhed tiltager ved yderligere bøjning af leddet.
4. Der undersøges endvidere for
   • Hyperekstensionsinstabilitet = tilbøjelighed til overstrækning af det afficerede led.

Differentialdiagnoser:
Læsion af sideligamenter. Undersøg altid for sideinstabilitet.

Røntgenundersøgelse:
Røntgenoptagelse i 2 planer.

• Tommelfinger MP led: Ofte ses fraktur gennem volartbeliggende sesamknogle(r).
• PIP led: Ofte ses småafrivninger fra basis af mellemphalanx, evt avulsionsfraktur af et større stykke.

Behandling – konservativ:
MP led:

1. Ingen hyperekstensionsinstabilitet
2. Røntgen ingen fraktur af sesamknogle.

PIP led

1. Ingen hyperekstensionsinstabilitet
2. Røntgen ingen avuslionsfraktur eller ved fraktur diastase på max. 2 mm.
3. Avulsionsfrakturen omfatter mindre end 1/3 af ledfladen

Behandling:

1. Der anlægges en  dorsal karstamskinne med leddet bøjet ca. 20 grader.
2. Skinnen skal ligge i 10 – 14 dage.
3. Skinnen fjernes hos egen læge.
4. Når skinnen fjernes skal pt. instrueres i optræning.

Behandling- operativ:
Hvis et af nedenstående fund foreligger - da altid konference med bagvagt afdelin M. Hvis der er indikation for operativ behandling skal patienten henvises til Håndkirurgisk afdeling, Rigshospitalet. Hvis der er tvivl om operationsindikation skal patienten ses til klinisk kontrol efter 5-6 dage.

Operationsindikation:
Klinik:
Hvis der er hyperekstensionsinstabilitet.
Røntgen  af 1. MP-led:
Fraktur i sesamknogle
Røntgen af PIP-led:
Avulsionsfraktur med mere end 2 mm diastase.
Avulsionsfrakturen indrager mere end 1/3 af ledfladen.

Diagnosekode
Volarpladelæsion uden avulsionsfraktur i alle fingre kodes S63.6.
Volarpladelæsion med avulsionsfraktur i 1. finger kodes S62.5.
Volarpladelæsion i 2. til 5. finger med avulsionsfralktur kodes S62.5

Information:
Patienten skal informeres om, at der kan være symptomer fra leddet i op til 1 år efter skaden.

Skriftlig information:
Under planlægning

Henvisning:
Skal patienten henvises til egen læge - medgives kopi af skadejournal.
Skal patienten ses til kontrol i M-ambulatoriet  bestilles tid på vanlig vis.
Skal patienten henvises til Rigshospitalet fremsendes kopi af skadejournal og røntgenbilleder til Håndkirurgisk afdeling med besked om at indkalde patienten fra hjemmet.

Litteratur
Ebskov et AL skadestuekirurgi 4. udgave.

Akkreditering

Placering af instruks

---

2.6. Ryg/Bækken

Til indholdsfortegnelse

2.6.1. Columnafraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Annette Sylvest
Godkendt: 18-01-09
Opdateret: 27-07-09
    D-koder: DS12, DS22, DS32

MISTANKE OM COLUMNAFRAKTUR GENERELT

 

Patienter der er svært tilskadekomne eller potentielt svært tilskadekomne, skal behandles som om de har en fraktur af columna indtil dette er afkræftet. Det betyder, at de, hvis de ikke allerede er det ved ankomsten, skal fikseres på spineboard og med stiv halskrave, hvis der er mistanke om columnafraktur. Specielt skal man være opmærksom på patienter der har ondt i ryg eller nakke og har været udsat for trafikuheld, er faldet eller været udsat for en ulykke med et tab af bevidsthed eller har været udsat for højenergitraume. Patienter der opfylder kriterierne for udløsning af traumekald, skal som hovedregel mistænkes for columnafraktur indtil dette er afkræftet.

De skal derfor som regel fikseres på spineboard og med stiv halskrave. Alle således fikserede patienter skal være under opsyn/må ikke lades alene.

 

Billeddiagnostisk udredes de i Skadestuen på traumestuen med sidebillede af columna cervicalis. Når dette er set kan ortopædkirurgen eller skadelægen, hvis de ikke finder tegn på fraktur på røntgenbillederne, fjerne halskraven og undersøge patienten klinisk. Hvis der herefter ikke er tegn på columnafraktur, kan halskraven fjernes også selvom patienten evt. på anden indikation fortsætter til traumeskanning i Røntgenafd.

 
ABCD-stabilisering med sikring af frie luftveje, respiration og cirkulation går naturligvis forud for alt andet.Indtil evt. mistanke om columnafraktur er afkræftet, lejres patienten fladt på ryggen med hovedet i kroppens længderetning og ved forflytninger skal hovedet stabiliseres  i forhold til kroppen ved at man stiller sig i hovedenden af lejet og med begge arme støtter patientens hoved, idet man understøtter hovedet med begge arme og fikserer hænderne mod den mediale del af patientens skuldre – se figur 1. Skal patienten pga. opkastning, undersøgelse af ryggen eller lignende lejres på siden, skal hovedet støttes på samme vis. Forflytning til andet leje sker mest hensigtsmæssigt ved stabilisering som anført og flytning ved brug af glidemadras (Loggroll).

 

STIV HALSKRAVE:

Patienten udstyres med stiv halskrave straks ved modtagelsen, hvis dette ikke er gjort på skadestedet. Sørg for at størrelsen af den anvendte halskrave er korrekt i forhold til patientens størrelse. Bagstykket føres forsigtigt ind under nakken og sættes sammen med forstykket, se i øvrigt brugsanvisning på den anvendte halskrave. Der kan evt. suppleres med sammenrullede håndklæder på begge sider, men sammenrullede håndklæder alene er ikke tilstrækkeligt. Blød Halskrave har ingen værdi ved frakturer. Halskraven hindrer kun fleksion og ikke rotation, hvorfor der kræves yderligere understøttelse ved forflytninger.

 

SPINEBOARD:

Bevidstløse og uklare patienter med mistanke om columnafraktur lejres mest stabilt på spineboard ved forflytninger etc. Vågne patienter lejres fladt i seng og flyttes en bloc. Kan dog initialt med fordel lejres på spineboard indtil de er diagnostisk afklarede, specielt hvis de skal flyttes til scanner etc.

Patienten bør flyttes fra spineboardet, så snart de er afklaret og ikke skal flyttes mere, idet der er stor risiko for uhensigtsmæssigt tryk fra spineboardet.

I forbindelse med evt. traumescanning kan karabinhagerne åbnes hos patienter, der ligger stille. De åbnes så, når patienten er placeret i scanneren og lukkes inden flytning.

RØNTGENUNDERSØGELSE:

Som anført starter man med et sidebillede af columna cervicalis i Skadestuen. Hvis der på dette findes frakturmistanke går man videre med en CT-skanning samt undersøgelse af hele columna, idet 10% af patienter med en cervikalcolumnafraktur også har frakturer andre steder i columna.

Hvis der ved sideoptagelsen ikke findes tegn på fraktur, kan halskraven fjernes og den kliniske undersøgelse gentages. Hvis der herefter ikke er tegn på columnafraktur, kan patienten fortsætte uden halskrave og spineboard.

Er der tegn på fraktur konfereres behandlingen med rygkirurgerne på Rigshospitalet, hvis der er neurologiske udfald dog med neurokirurgerne. Forud for konference skal patientens kliniske tilstand beskrives. Rigshospitalets læger har adgang til vores røntgen og CT-billeder via pacs.

 

Ved vurdering af røntgenbilleder bemærker man:

1: Kompression af corpora

2: Flugter bagkanten af corpora?

3: Facetleddenes stilling

4: Evt. abnorm diastase mellem torntappene

5: Discusgab

6: Der findes 4 typer frakturer i columna: Kompressionsfraktur, Knusningsfraktur, Skæringsfraktur og Frakturdislokation.

7: Det er af stor betydning for behandlingen om frakturen er instabil, hvorfor det er vigtigt at beskrive, hvor mange søjler af columna, den medinddrager.

 

KLINISK UNDERSØGELSE:

 

For at sikre en grundig undersøgelse af hele columna, er det nødvendigt, at patienten afklædes. Tøjet må ofte klippes op. ( Pas på afkøling). Der undersøges for skader, synlig fejlstilling, direkte og indirekte ømhed, evt. blodansamlinger. Evt. aktiv bevægelighed. Sensibilitet i ekstremiteterne (OE ved cervicale skader, UE og ridebukseområdet ved lumbale og thorakale), reflekser, evt. respirationspåvirkning og ledsagelæsioner i øvrigt.

 

BEHANDLING:

 

Ved ustabile og ved cervicale frakturer konfereres altid med RH, mhp evt. operativ stabilisering.

Stabile cervikale frakturer kan oftest behandles konservativt med stiv halskrave i 10-12 uger, evt. med funktionsoptagelser efter et par uger, for at sikre at de er stabile.

Stabile lumbale frakturer kan behandles med 3-punktskorset i 3 måneder hos yngre mennesker. Anlægges af fysioterapeuterne.

Ældre (over 80 år) tolererer ofte dette korset dårligt, men kan have smertestillende effekt af stofkorset med stivere. Bestilles hos bandagist. Kompressionsfrakturer hos osteoporotiske patienter behandles ofte blot med analgetika.

---

2.7. Underekstremitet

Til indholdsfortegnelse

2.7.1. Hoftefraktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 10-02-05
Opdateret: 24-11-09
    D-koder: DS72

Ankomst:
Ved ankomsten til skadestuen køres patienter hvor det vurderes at der mistanke om brud på hoften til stue xxx. Patienten kan her blive vurderet af enten skadelægen eller behandlersygeplejersken afhængig af den øjeblikkelige behandlingskapacitet. Hvis patienten vurderes af behandlersygeplejersken følges instruks 20.15.18. Såfremt behandlersygeplejersken vurderer, at der er direkte og indirekte ømhed SAMT at benet er oprykket SAMT at benet er indad drejet, kan behandlersygeplejersken ordinere røntgen af den pågældende hofte. Røntgenbillederne ordineres via RIS og indikationen for røntgen anføres i den dertil beregnede rubrik.

Smertebehandling:
Anæstesilæge tilkaldes på personsøger 4415 enten af behandlersygeplejerske, eller af skadelæge. Anæstesilægen anlægger femoraliskateter i henhold til instruks fra anæstesiafdelingen.

Indlæggelse:
Herudover kontaktes den visiterende sygeplejerske i hofteenheden telefon 1305, hvor det meddeles at en patient med kliniske symptomer på hoftefraktur er indlagt i skadestuen. Efter anlæggelse af femoralisblok og foreløbigt præanæstesiologisk tilsyn køres patienten til røntgenafdelingen, hvor der tages røntgen af hoften.

Røntgen af thorax:
Indikation for røntgen af thorax stilles af anæstesilægen i forbindelse med det præanæstesiologiske tilsyn. Anæstesilægen meddeler at der skal tages røntgen af thorax til sygeplejersken der bestiller røntgen af thorax samtidig med den pågældende hofte.

Link til Ortopædkirurgisk afd. M´s instruks: Hoftenære frakturer 19.1

Akkreditering

Placering af instruks

Rettelser:
24.11.09 kontakt til M-sygeplejerske rettet /as

 

---

2.8. Donjoy knæbandage

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: overlæge Annette Sylvest
Godkendt: 30-12-08
Opdateret: 22-04-09
  

• løshed i knæleddet efter vridtraume af knæ

DonJoy bandagen forefindes i:

• Skadestuens depot 

Fremgangsmåde

	Læg femur- og cruspolstringen om benet og hæft dem foran som vist. Bemærk: Skinnen sid der bedst, hvis polstringen klippes til, så de kun overlapper med ca. 5 cm.
	Placer skinnerne med hængslet s centrum udfor overkanten af patella på strakt ben. Spænd de to bånd tættest knæet først. Derefter de øvrige.
	Ved at løsne båndene og åbne polstringerne kan skinnen fjernes i ét stykke.
	Indstilling af fleksions- og ekstensionsgrader. Fri bevægelighed med mindre andet er anført. Patellaluxationer og eminentiafrakturer skal kun have 0-20 grader bevægelighed. Beskyttelsesklappen trækkes ud og op. Herefter sættes de to splitter i de anførte grader for fleksion og ekstension.

Efter endt brug:
Polstringen kasseres og skinnen bringes i M’s ambulatorium

---

3. Sygepleje - diverse

Til indholdsfortegnelse

3.2. Pleje og behandling af patienter med frakturer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Marianne Nørgaard
Godkendt: 26-03-08
Opdateret: 26-03-08
  

• Patienter modtages, vurderes sundhedsfagligt samt prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske
• Evt. RICE-behandling
• Evt. fjernelse af ringe
• Evt. smertestillende medicin
• Modtages af sygeplejerske på stuen
• Lejring af patient/stabilisering af fraktur
• Ses af skadelæge
• Information om behandling
• Røntgenundersøgelse
• Evt. reponering (altid kontrolrøntgen efter reponering)
• Gipsanlæggelse og vejledning
• Information om efterbehandling
• Hjemsendelse/indlæggelse

• Åben eller lukket fraktur?
• Hudfarve og temperatur distalt for frakturen
• Puls distalt for fraktur
• Bevægelse og sensibilitet distalt for fraktur
• Fejlstilling?
• Smerter
• Evt. måling af BT og puls
• Sår i nærheden af fraktur?

• Store/åbne brud
• Kølig, cyanotisk hud distalt for fraktursted
• Deform stilling
• Meget forpinte patienter

• Patienten placeres hensigtsmæssigt
• Smertestillende medicin
• Fjern overtøj/tøj. Raske arm eller ben først (husk af registrere hvis tøjet er klippet op)
• Skån evt. tøj for blod ved hjælp af plastikpose omkring feks. blodig hånd
• Evt. støtte ved hjælp af pude
• Evt. fjerne ringe - brug hjælpemidler: sæbe, snor eller "ringklipper". Husk at registrere hvor aftagne ringe er deponeret.
• Evt. kontakt til pårørende
• Generel orientering til patient om forløb. Husk korte forklaring, da forpinte patienter har svært ved at koncentrere sig.
• Være tilstede ved lægeundersøgelsen
• Evt. assistere ved reponering efter røntgen
• Anlæggelse af gips
• Information om efterbehandling - mundtligt og udlevering af skriftligt informationsmateriale
• Hjemsendelse/indlæggelse. Husk at tilbyde patienten noget at spise og drikke inden hjemsendelse

• Patienten lejres hensigtsmæssigt
• Overtøj/tøj fjernes (opklippes evt.)
• Måling af BT og puls
• Anlæggelse af venflon
• Smertestillende medicin
• Evt. grovreponering af læge
• Steril vask/skylning med isot. NaCl
• Sterile NaCl-mecher over såret
• Til at støtte arm/ben: transportgipsskinn, mitella, Braunskinne, hovedpuder og lign.
• Profylaktisk antibiotika efter ordination
• Tetanusprofylakse
• Dokumentation
• Evt. kontakt til pårørende
• Indlæggelse

• Er det muligt for patienten at klare sig i hjemmet?
• Evt. kontakt til pårørende
• Er der behov for hjemmehjæp?
• Er der behov for akut besøg fra døgnplejen?
• Er der smertestillende i hjemmet?
• Evt. en madpakke med hjem.
• Transport hjem og ved evt. ambulant kontrol
• Forklare,at det er tilladt at fortryde - og blive indlagt hvis det alligevel er svært at klare sig hjemme

---

3.3. Hæmatemese

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Mille Kjær
Godkendt: 26-03-08
Opdateret: 26-03-08
    D-koder: DK92

• Vurderes sundhedsfagligt af prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske
• Skadelægen ser patienten og kalder evt. K-læge
• Sonde anlægges (ved oesophagusvaricer eller mistanke herom, skal lægen lægge sonden. I.v.-adgang før sondeanlæggelse)
• Indlæggelse KMO
• Sygeplejersken melder patienten til sygeplejerske på KMO
• Dårlige patienter følges af K-læge eller sygeplejerske

• Respiration
• Cirkulation. BT, puls, farver, kold- eller klamtsvedende.
• Bevidsthedsniveau
• Utilpas/svimmelhed
• Mavesmerter, udspilet abdomen
• Gammelblodig eller frisk blødning - hvor meget?
• Kvalme
• Tidl. ulcus/får mavesårsmedicin
• Oesophagusvaricer
• AK-behandling

• Kald skadelæge (skadelægen vurderer, om der skal kaldes K-tilsyn)
• Information til patienten
• Anlæggele af venflon, 2 stk., størst mulig størrelse - minimum grøn. Evt. i.v.-væske.
• Efter ordination: anlæggelse af sonde, det skal være RØD SONDE, de andre er for små
• Evt. ilt
• Blodprøver, hvis det ikke kan vente til pt. kommer på KMO
• Undersøg om der er type, ring 3545 2031 og spørg i Blodbanken. Ellers skal den tages i Skadestuen.
• Underrette pårørende
• Dokumentation i sygeplejedelen af skadejournalen

---

3.4. Alkoholpåvirkede patienter

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: ..
Godkendt: 27-03-08
Opdateret: 27-03-08
  

• Vurderes sundhedsfagligt og prioriteres til ventetidskategori af visiterende sygeplejerske
• Modtages af sygeplejerske på behandlingsstue
• Ses af skadelæge snarest efter ankomst
• Patienten observeres i skadestuen eller
• Visiteres i forhold til instruks 2.8: Psykiatrisk modtagelse, samarbejde med, på Instruksen.dk
• Når patienten indlægges skal der tages stilling til, hvorvidt patienten skal ledsages eller ej.
• Ved ledsagelse af sygeplejerske/læge skal der medbringes transportabelt ilt/sug, handsker og kapsel

 

Obs hvis patienten vil forlade skadestuen skal skadelægen vurdere om det er forsvarligt at lade patienten gå, og der skal skrives journalnotat.

 

•  Respiration
• Cirkulation (farver, hudtemperatur, BT og puls
• Bevidsthedsniveau
• Pupiller
• Blodsukker
• Kvalme /opkast
• Hvor meget og hvad har patienten drukket
• Har patienten excoriationer/sår/kvæstelser?

 

Handlinger:

• Skadelæge skal undersøge patienten (prioritet i forhold til sundhedsfaglig vurdering) selv om patienten forbliver i skadestuen skal lægen skrive journalnotat når vedkommende har set patienten
• Lejring af patienten i aflåst sideleje, hvis bevidstløshed (obs aspiration)
• Er patienten respirationstruet kaldes anæstesi
• Måling af BT og puls pupiller   (efterfølgende vil hyppigheden af disse observationer afhænge af patientens almentilstand)
• Sikre stillingsskift før at forebygge nerveskade
• Hvis patienten har slået hovedet anvendes Glasgow Coma Scale i sygeplejedel af skadejournal
• Evt. anlæggelse af venflon (altid hvis patienten er bevidstløs, og altid hvis patienten har slået hovedet.)
• Om nødvendigt badning af patient/skift af tøj osv.
• Underrette pårørende
• Hvis patienten udskrives fra skadestuen er der mulighed for at medgive patienten et HT klippekort.

 

 

---

3.5. Blodprøvetagning i Skadestuen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Birgitte Godiksen
Godkendt: 19-01-09
Opdateret: 19-01-09
  
Blodprøvetagning i Skadestuen

Generelt
Generelt tages der ikke blodprøver i Skadestuen i diagnostisk øjemed på stabile patienter. Proceduren er for tidskrævende, idet patientens ophold i Skadestuen forlænges væsentligt, når vi afventer svar på prøverne.
Hvis det skønnes at patientens tilstand kræver indlæggelse, tages blodprøverne på sengeafdelingen.
Hvis patienten hjemsendes må den videre udredning, inklusiv blodprøveundersøgelse, foregå via egen læge.

På akutte og ustabile patienter tages der, i samråd med den behandlingsansvarlige læge, de relevante blodprøver i Skadestuen.

Procedure

• Behandlingsansvarlige læge ordinerer relevante blodprøver i skadejournalen.
• Sekretæren bestiller de ønskede blodprøver i LABKA II og udskriver PTB (prøvetagningsblanket). Alle bestilte blodprøver fra Skadestuen rekvireres med højst mulige prioritet. Sekretæren udskriver armbånd, hvis dette ikke er gjort tidligere.
• Sygeplejersken tager PTB´en og finder PDA.
• Sygeplejersken finder relevante blodprøveglas.
• Sygeplejersken sikrer sig at patienten bærer armbånd.
• Sygeplejersken logger på PDA.
• Sygeplejersken scanner patientens armbånd (alternativt patientens sygesikringsbevis) og aktuel rekvisition vælges.
• Sygeplejersken sætter barkoder på prøveglas, husk de skal sættes helt lige på.
• Sygeplejersken udfører blodprøvetagningen.

Rekvirering og forsendelse

• Prøverne overgives personligt til en ledig sekretær. Der laves en klar aftale om hvor prøverne skal sendes hen og hvor hurtigt de skal ekspederes.
• Ved prøver der er superakutte (eks. trombolyseprøver), skal sekretæren rekvirere skadestueportøren til at bringe blodprøverne til KBA. Hvis portøren er optaget, skal der bestilles en hasteportør i portørcentralen på tlf.nr. 2424. Sekretæren skriver på transportbægeret hvornår afhentning er bestilt. Blodprøverne skal være afhentet indenfor 3 minutter.
• Ved akutte prøver rekvireres hasteportør i portørcentralen, hvis skadestueportøren er optaget. Prøverne skal være afhentet inden 15 minutter.
• Blodprøveglassene til KBA lægges i en sort plastikbæger.
• På type- og BAS-glas sættes mærkat med navn og CPR-nr samt mærkat med stregkode og de kommes i hver sit transportrør (en PTB pr. glas). HUSK underskrift, dato og klokkeslæt. Det hele kommes i en kuvert, der mærkes med RH, afsnit 2031, Blodbank.
• Sekretæren bestiller en taxa til RH, afsnit 2031, Blodbank.
• Hvis der tages type- eller BAS, er det vedkommende der har taget blodprøven, der skal udfylde PTB efter sikring af patient-ID. HUSK, hvis der skal tages både type og BAS, skal de tages af to uafhængige personaler.
•  

Hvis prøvetagningen mislykkedes

• Sekretæren udskriver en ny PTB.
• Sygeplejersken starter blodprøvetagning påny.
• Hvis sygeplejersken ikke kan stikke patienten, er der mulighed for at kalde en anæstesisygeplejerske på personsøger 4423

Henvisninger
Intranettet i laboratoriehåndbogen (KBA).
LABKA II

---

3.6. Handlingsplan til akutte apopleksipatienter mhp. evt. trombolysebehandling

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Ledende oversygeplejerske Karin Marker
Godkendt: 12-02-09
Opdateret: 12-02-09
  
Kriterier:

• Trombolysebehandlingen skal kunne iværksættes maximum 3 timer efter symptomdebut.
• Neurologiske udfald skal stadig være tilstede.
• Alder fra 18 - 80 år.
• Skal have været selvhjulpen før aktuelle.

En typisk trombolysekadidat - karakteristika:

• Pludselig opstået halvsidig lammelse med eller uden sprogforstyrrelser, halvsidig føleudfald eller halvsidigt synsfelttab
• Kendt debuttidspunkt, der muliggør at trombolysebehandling kan påbegyndes inden for 3 timer.

Eksklusionskriterier:

• Bevidstløshed.
• Kramper i forbindelse med aktuelle.
• Større operation i cranium, thorax eller abdomen indenfor 3 måneder.
• Kendt blødningsrisiko, herunder Marevan- eller Marcoumarbehandling.

Modtagelse af patient:

• På lige datoer ringes til trombolysevagten på mobil 2920 3449 (vagten går fra kl. 08.00 til kl. 07.59).
• På ulige datoer finges til N-bagvagt, personsøger 4414, der vurderer om kompetencerne er på BBH. Ellers kontaktes trombolysevagten på Glostrup Hospital telefonnr. 2423 7993. Ved overflytning til Glostrup skal sekretæren bestille en kørsel 1.
• Der måles BT, puls, temp., BS, RF, Sat. og EKG (12 afledninger).
• Der lægges grøn venflon i albuevenen (helst ikke i paretisk arm).
• Kontakt blodbanken for typesvar. Hvis dette ej findes, tages både type og BAS, som sendes til RH Blodbanken. PTB fra LABKA bruges.
• Der tages blodprøver: Trombolysebehandlings-profil fra LABKA II.  Disse bestilles som AKUT af sekretær og KBA adviseres om at trombolyseprøver er på vej. Skadestuens portør går straks med prøverne til KBA. Hvis skadestueportøren er optaget, må der bestilles en hasteportør i korpset, telefon 2424. Type og BAS sørger sekretæren for at sende til RH Blodbanken.
• Der gives evt. ilt.
• Identifikationsarmbånd.
• Patienten skal forsøge at tømme blæren.
• Patienten skal afklædes eget tøj og gives hospitalstøj på, så neurologen kan undersøge for traumetegn.
• Pårørende underrettes af neurologen.
• Dokumentation af anamnese og sygepleje.

Klar til CT-skanning:

• Neurologen ordinerer CT-skanning af cerebrum, som sekretæren bestiller i RIS.
• Neurologen melder selv patienten til N10A og giver en sygeplejerske fra N10A besked om at gå i skanneren.
• Sygeplejerksen i Skadestuen sørger for at relevante papirer til skanning og afd. N10A er pakket til at følge med patienten, når personalet fra CT-skanneren ringer og siger de er klar.
• Sygeplejerksen sørger for at en portør er klar til at køre patienten med lægefølge i skanneren.

---

3.7. Medicinhåndtering

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Karin Marker og Tina Sylvester Bang, februar 2009
Godkendt: 12-02-09
Opdateret: 01-10-09
  

• Skriftlig vejledning om præparatet fra mappe ved skranken eller printet fra www.Medicin.dk gennemgås med og udleveres til patienten.
• Medicinen pakkes i medicinpose der påsættes en label (fra mappe under skranken) med oplysninger om: patientnavn, CPR-nr,  indikation lægemiddelnavn, styrke, administrationsform, dosering, dato for udlevering, initialer og udløbsdato.

 

Fremgangsmåde ved medicin dispensering og administration, generelt.

• Sygeplejersken modtager ordination skriftligt hvis muligt, i særlige situationer som telefon ordination eller mundtligt ved direkte kontakt.
• Sikre patientens ID og er bekendt med virkning, bivirkning, interaktioner og administrationsform.
• Dokumentere indgiften i sygeplejejournalen med præparat, styrke, administrationsform, initialer, klokkeslæt.
• Observere og dokumentere effekt.

 

Fremgangsmåde ved intravenøs medicinindgift:

• Tjek liste over hvilke præparater sygeplejersker i skadestuen må administrere intravenøst (LINK til denne NYREVIDEREDE liste!!)
• Følg vejledning i iv. mappe i medicinrummet eller  https://www.samnet.dk/

 

Fremgangsmåde ved korrekt bortskaffelse af medicin og medicinrester.

 

• Tomme og anbrudte hætteglas, tomme tabletglas, samt flasker med og uden lægemiddelrester skal i hvid plastikspand mærket apoteksaffald.

Infusionsbeholdere inkl. Infusionssæt skal i kasse til klinisk risikoaffald.

---

---

Index
Copyright © www.instruksen.dk